fbpx


30-09-2026 17:00
Gratis synstest og briller til udsatte i Aabenraa

Louis Nielsen i Aabenraa holder ekstraordinært åbent torsdag den 8. oktober for mennesker i udsatte livssituationer.

I samarbejde med Blå Kors tilbyder butikken gratis synstest, sundhedstjek og briller til brugere af værestedet Den Blå Oase.

Initiativet er en del af Synets Dag, hvor 21 Louis Nielsen-butikker landet over holder ekstraordinært åbent for at hjælpe mennesker, der ikke selv har råd til briller.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

30-09-2026 17:00
Stor Hjemmeværnsøvelse rammer Syd- og Sønderjylland

Der kommer ekstra aktivitet fra Hjemmeværnet i Syd- og Sønderjylland de kommende dage.

Hjemmeværnet gennemfører en af de største øvelser i nyere tid, hvor blandt andet Fredericia, Kolding, Vejle og Hedensted bliver berørt.

Og øvelsen kommer på et tidspunkt, hvor interessen for Hjemmeværnet er vokset.

Johan Wittenkamp kompagnichef for Hjemmeværnskompagniet i Gram fortæller, at det blandt andet hænger sammen med den sikkerhedspolitiske situation i Europa.

LYD

Sagde kompagnichefen
Lyt her
Af: Oscar Sejr
Kilde: dr.dk

30-09-2026 17:00
Svineavler ser positivt på ny grisefirepart

Der skal nu findes en fælles vej for fremtidens danske griseproduktion.

Regeringen har i dag præsenteret den såkaldte grisefirepart, hvor blandt andre landbruget, dyrevelfærdsorganisationer og fagbevægelsen skal diskutere, hvordan produktionen kan udvikles.

For svineavler Hans Christian Gæmelke fra Vejen er det positivt, at parterne nu får et fælles rum til at diskutere fremtiden.

LYD

Fireparten skal blandt andet se på bedre dyrevelfærd, mere bæredygtige produktionsformer og økonomien i dansk griseproduktion.

Lyt her
Af: Oscar Sejr

30-09-2026 15:00
Royal Run-feber: 15.000 pladser væk på halvanden time

Royal Run i Haderslev blev udsolgt på omkring halvanden time.

Alle 15.000 startnumre til næste års løb blev revet væk, kort efter salget åbnede.

Men hvem skal egentlig have æren for, at Royal Run er blevet så populært?

Ifølge Haderslev borgmester Mads Skau er der især én oplagt forklaring.

LYD

Det sagde Borgmester Mads Skau

Lyt her
Af: Oscar Sejr

30-09-2026 15:00
Tidligere efterskole skal huse ukrainske flygtninge

Varde Kommune har lejet fem elevbygninger på den tidligere Skovlund Efterskole, som gik konkurs i juli.

Nu kommer der så igen liv på efterskolen, da bygningerne skal bruges som midlertidige boliger til nyankomne ukrainske flygtninge.

Varde Kommune fortæller at klargøringen begynder i oktober, og de første beboere ventes at flytte ind allerede samme måned, hvor der bliver plads til op mod 30 voksne og 15 børn.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

30-09-2026 15:00
Ny firepart skal ændre dansk griseproduktion

Regeringen har præsenteret en ny aftaleproces, hvor syv parter skal forsøge at nå til enighed om fremtidens danske griseproduktion.

Den tidligere Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard skal stå i spidsen for arbejdet.

Målet er blandt andet bedre dyrevelfærd og færre transporter af levende grise til udlandet.

Forhandlingerne begynder i 2027, og parterne får seks måneder til at finde fælles løsninger.

Af: Michael Jørgensen

30-09-2026 13:00
26-årig fik en del problemer med politiet i Vejen

En køretur gennem Vejen endte i nat med en del problemer for en 26-årig mand fra Horsens.

Bilen havde stjålne nummerplader, og ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi var manden også påvirket af euforiserende stoffer.

Det viste sig desuden, at han tidligere havde fået frakendt kørekortet og derfor ikke måtte køre bil.

En dyr nat, der endte med flere forhold.

Af: Michael Jørgensen

30-09-2026 13:00
Alle startnumre til Royal Run i Haderslev udsolgt

Lidt over to timer efter tilmeldingen til Royal Run åbnede i dag kl. 10, var alle 15.000 startnumre i Haderslev udsolgt.

Det viser både salgssiden og en Facebook opdatering fra Haderslev Kommune.

Det gælder samtlige tre distancer på distancerne one mile, fem kilometer og ti kilometer.

Der kan dog senere blive mulighed for at købe startnumre gennem Royal Runs officielle videresalgsplatform.

Løbet finder sted 2. pinsedag den 17. maj næste år.

Af: Michael Jørgensen

30-09-2026 13:00
Restaurant Flammen satser stort i Sverige

Restaurant Flammen fra Kolding er for alvor ved at rykke ind på det svenske marked.

Den sønderjyske restaurantkæde åbnede sin første svenske restaurant i Halmstad i marts, og flere er allerede på vej.

Hvis satsningen bliver en succes, har Flammen planer om helt op mod 30 restauranter i Sverige.

LYD

Det sagde CEO for Restaurant Flammen Piet Klein



Lyt her
Af: Oscar Sejr
Kilde: via.ritzau.dk

30-09-2026 12:00
Tilmeldingen til Royal Run 2027 i Haderslev er åbnet i dag

Fra i dag er der nu åbnet for tilmelding til næste års Royal Run, der finder sted den 17. maj.

Og hvis du har planer om at løbe med, når Royal Run kommer til det sydjyske i Haderslev, er det nok en god idé at komme i kø nu.

Kort efter at tilmeldingen åbnede, var der allerede over en times ventetid i den digitale kø.

Motionsløbet afholdes i fem værtsbyer og der bliver plads til i alt 102.500 deltagere, heraf 15.000 startnumre til løbet i Haderslev.




Af: Michael Jørgensen

30-09-2026 11:00
Milliardhandel ved Ølgod er på plads

Milliardhandlen bag det enorme datacenterprojekt ved Ølgod er nu endeligt på plads.

Det skriver Økonomisk Ugebrev.

Canadiske CPP Investments og amerikanske Equinix har overtaget hovedparten af selskabet atNorth, efter de nødvendige godkendelser er kommet i hus.

Datacenteret ved Krageris ventes sammen med et stort drivhusprojekt at koste omkring 37 milliarder kroner.

Byggeriet bliver på 225.000 kvadratmeter og ventes først helt færdigt i 2030.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Økonomisk Ugebrev

30-09-2026 11:00
Synligt militær i Sydjylland de næste dage

Fra i morgen vil der være bevæbnede soldater og militære køretøjer midt i flere sydjyske byer - men der er ingen grund til alarm.

Det er Hjemmeværnet, der frem til på søndag gennemfører en af sine største øvelser i nyere tid.

Tusindvis af frivillige skal træne indsatsen under en alvorlig krise – og denne gang foregår det blandt andet i Kolding, Vejle, Billund, Grindsted, Esbjerg, Haderslev og Aabenraa.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

30-09-2026 11:00
Dyrevelfærdskontrollen skal holde skarpt øje med dansk landbrug

En helt ny styrelse skal fra næste år holde skarpere øje med dyrevelfærden generelt set i dansk landbrug.

Dyrevelfærdskontrollen, som den nye enhed skal hedde, får 130 ekstra medarbejdere, og antallet af kontroller skal øges med 50 procent – med flere uanmeldte besøg.

Samtidig vil regeringen tredoble straffen for de groveste tilfælde af dyremishandling. Fremover skal alvorlig vanrøgt kunne give helt op til seks års fængsel, skriver POV.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: POV

30-09-2026 11:00
Hele DF-bestyrelsen i Tønder trækker sig

Balladen i Dansk Folkeparti i Tønder fortsætter.

Nu har samtlige tilbageværende medlemmer af den lokale bestyrelse nedlagt deres poster – og samtidig meldt sig ud af partiet.

Det sker efter flere dages uro, hvor to af partiets tre medlemmer af kommunalbestyrelsen også har forladt DF, mens lokalformanden og endnu et bestyrelsesmedlem blev ekskluderet.

Det eneste tilbageværende er kommunalbestyrelsesmedlem Mads-Magnus Damm, og han siger, at han fortsat har mod på arbejdet.

LYD

Han står altså nu alene som DF'er i Tønder Kommunalbestyrelse, mens partiet skal finde ud af, hvordan det lokale arbejde skal fortsætte.

Lyt her
Af: Oscar Sejr

30-09-2026 08:00
I morgen stiger strømprisen til vintertariffer

Fra i morgen bliver det dyrere at tænde vaskemaskinen og lade elbilen op midt i aftensmaden.

1. oktober skifter elnetselskaberne nemlig til vintertariffer, og dermed stiger prisen på at bruge strøm mellem klokken 17 og 21.

Hos N1 mere end fordobles nettariffen fra 43 til 99 øre per kilowatt-time i de fire timer.

Billigst er det fortsat at bruge strøm om natten.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

30-09-2026 08:00
Staten smider 5,6 mia mere i brintrør

Staten lægger nu yderligere 5,6 milliarder kroner i brintrøret fra Esbjerg til Tyskland.

Pengene kommer oven i de 10,9 milliarder, der allerede er afsat.

Samtidig bliver kravene til de virksomheder, der skal bruge røret, lempet, fordi brintmarkedet stadig er umodent.

Røret skal gøre det muligt at eksportere danskproduceret grøn brint til blandt andet tysk industri.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

30-09-2026 07:00
Danske fængsler er overfyldte

De danske fængsler er nu så fyldte, at der sidder flere indsatte, end der egentlig er plads til.

Ifølge en pressemeddelelse fra Danmarks Fængsler er der pt 4.650 indsatte, men kun 4.300 pladser.

For at få plads sætter man blandt andet køjesenge ind, så to indsatte deler en celle beregnet til én. Andre steder bliver besøgsrum og kontorer taget i brug.

Værst er presset i Vejle Arrest med et belæg på 135 procent i gennemsnit i år. I juni var man helt oppe på 167 procent.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

30-09-2026 07:00
Direktør-stop: Sønderjyske Ishockey taber 2,8 millioner

Sønderjyske Ishockey kommer ud af regnskabsåret 2025/26 med et underskud på 2,8 millioner kroner.

Samtidig stopper administrerende direktør Mogens Kastbjerg ved udgangen af oktober. Det skriver JV.dk.

Klubben vil i første omgang spare direktørlønnen væk, mens medejer Anders Sørensen konstitueres som direktør.

Ejerkredsen har samtidig skudt yderligere ni millioner kroner ind for blandt andet at genetablere egenkapitalen og sikre likviditeten.

Klubben peger på markant højere udgifter til importspillere efter en skattesag som den vigtigste årsag til underskuddet.
Af: Per Jessen
Kilde: Jv.dk

30-09-2026 07:00
Danmark og Tyskland enige om fiskestop

Fra 1. januar bliver det forbudt at fiske med bundslæbende redskaber i Flensborg Inderfjord.

Danmark og Tyskland er blevet enige om reglerne, der blandt andet betyder stop for brug af muslingeskrabere og andre redskaber, som påvirker havbunden.

Det skriver DR.

Forbuddet blev politisk aftalt på dansk side allerede i 2023, men har krævet en aftale med Tyskland, fordi fiskeriet i fjorden reguleres i fællesskab.
Af: Per Jessen
Kilde: DR

30-09-2026 07:00
Regionsråd stemmer bederum i Esbjerg ned

Et forslag om et neutralt bederum på Esbjerg Sygehus er blevet stemt ned i regionsrådet. Det melder TV SYD.

Forslaget fra Socialdemokratiet udløste en større værdipolitisk debat, hvor blandt andre Dansk Folkeparti argumenterede imod.

Til gengæld sagde et flertal ja til at etablere et kristent kirkerum på sygehuset.

Andre trosretninger får dermed ikke et tilsvarende rum til bøn og fordybelse.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: TV SYD

29-09-2026 17:00
Ny konference skal tiltrække grønne investeringer til Aabenraa

Aabenraa Kommune afholder for første gang konferencen CIRCULAR 2035, der skal sætte fokus på grøn industri og nye investeringer.

Mere end 150 ledere, investorer og eksperter fra Danmark, Tyskland og resten af Europa deltager.

Konferencen skal blandt andet undersøge mulighederne for en dansk-tysk brintklynge og for at udnytte ressourcer som overskudsvarme og spildevand i nye virksomheder.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

29-09-2026 17:00
FDM opfordrer til at sætte elbilafgifter på pause

FDM opfordrer regeringen til at holde afgifterne på elbiler i ro, indtil en ekspertgruppe har fremlagt forslag til en ny afgiftsmodel.

Baggrunden er regeringens melding om, at elbiler over 366.000 kroner står til højere afgifter fra næste år.

Ifølge FDM skaber udsigten til højere afgifter usikkerhed for bilisterne og kan gøre det sværere for flere danskere at vælge elbil.

Af: Michael Jørgensen

29-09-2026 15:00
Stor kontrol på E45 ved Haderslev

165 køretøjer blev kontrolleret, da de tre politikredse i Syd- og Sønderjylland, Fyn, Sydøstjyllands Politi, samt flere andre myndigheder fredag gennemførte en større kontrol på E45 ved Haderslev.

Kontrollen førte blandt andet til sager om brud på køre- og hviletidsreglerne, fejl på køretøjer og narkokørsel.

I en polsk varebil fandt politiet desuden en større mængde stjålet værktøj.

Føreren blev anholdt og senere løsladt, mens sagen efterforskes videre.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

29-09-2026 15:00
Fem ud af ni medlemmer forlader Rødding Frimenighed

Der er igen tegn på uro i Rødding Frimenighed.

Fem ud af ni medlemmer af menighedsudvalget har nemlig valgt at trække sig.

Det bekræfter flere kilder over for Radio Globus.

Formand Erik Hansen ønsker ikke at kommentere sagen. Vi har også forsøgt at få en kommentar fra nogle af de medlemmer, der har trukket sig, men indtil videre uden held.

Sidst der var uro i Rødding Frimenighed var tilbage i 2024.


Af: Oscar Sejr
Kilde: Radio Globus

29-09-2026 15:00
Anni Matthiesen trækker sig som gruppesekretær

Anni Matthiesen fra Venstre har trukket sig som gruppesekretær i partiets folketingsgruppe.

Hun oplyser til Radio Globus, at hun selv traf beslutningen og meddelte den til gruppeledelsen 27. august – altså en uge før afstemningen om gødskningsloven, hvor hun senere stemte imod Venstres linje.

Anni Matthiesen fortsætter som Venstres tingssekretær, og det er hun ifølge eget udsagn glad for.

Af: Oscar Sejr

29-09-2026 15:00
Flere kontroller på sydjyske svinebedrifter

Regeringen og Alternativet vil øge antallet af dyrevelfærdskontroller med 50 procent og oprette en ny styrelse under Justitsministeriet.

Samtidig skal flere kontroller ske uanmeldt, og ifølge oplægget er der 785 svinebesætninger i Syd- og Sønderjylland.

Samtidig tredobles den maksimale straf for de alvorligste overtrædelser fra to til seks års fængsel.

Akutpakken koster 160 millioner kroner om året, når den er fuldt indfaset, og skal finansieres af besætningsejerne
Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

29-09-2026 13:00
Ny udvikling i sagen om Allan Svendsen og DF

Allan Svendsen kritiserer Dansk Folkeparti efter en ny udvikling i sagen om de 35.679 kroner for valgplakater.

Dansk Folkeparti har tidligere sagt, at Allan Svendsen ikke havde betalt regningen. Nu har partiet fundet en mail fra i lørdags fra Allan Svendsen, hvor han havde sendt dokumentation for, at pengene var betalt.

Allan Svendsen mener derfor ikke, at han skal klandres for, at Dansk Folkeparti ikke havde åbnet mailen i weekenden.

LYD

Han mener samtidig, at Dansk Folkeparti er gået langt under bæltestedet i sagen.

LYD

Dansk Folkepartis sekretariats- og personalechef Kenneth Kristensen Berth skriver til Radio Globus, at partiet ikke ønsker at kommentere sagen, før pengene er gået ind på deres konto.

Lyt her
Lyt her
Af: Oscar Sejr

29-09-2026 13:00
Mindre lønforskel mellem mænd og kvinder

Lønforskellen mellem mænd og kvinder er blevet mindre – for første gang siden 2022.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at kvinder sidste år i gennemsnit tjente 12,3 procent mindre end mænd. Året før var forskellen 12,9 procent.

Da løngabet første gang blev opgjort i 2004, var forskellen 16 procent.

Ifølge pensionsbranchen har lønforskellen også betydning for, hvor meget mænd og kvinder ender med at have sparet op til pension.
Af: Marianne Thorøe

29-09-2026 13:00
Gymnasieelever kritiserer regeringens SU-plan

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning kritiserer regeringens planer om at fjerne SU’en for omkring 81.000 hjemmeboende unge.

Forslaget rammer unge, hvis forældre har en samlet indkomst over en bestemt grænse.

Elevorganisationen retter især kritik mod regeringspartierne SF og Radikale Venstre, som tidligere har været imod SU-forringelser.

Radikale Venstre siger til deres forsvar, at forslaget er et kompromis i den nye flerparti regering.
Af: Michael Jørgensen

29-09-2026 11:00
To års fængsel for vold mod spædbarn

En 26-årig mand fra Løgumkloster skal to år i fængsel for grov vold mod sin blot tre måneder gamle søn.

Det skriver Avisen Danmark efter dommen er faldet ved Retten i Sønderborg.

Ifølge de retsmedicinske undersøgelser blev spædbarnet udsat for stump vold og fik flere blødninger - blandt andet i hjernen.

Faren havde drukket mere end 20 øl og var alene med drengen, da volden skete i maj.

Retten lagde blandt andet vægt på, at barnet var et værgeløst offer. Den 26-årige modtog dommen.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Avisen Danmark

29-09-2026 11:00
Undersøgelse: Mange kvinder siger ja til sex de ikke har lyst til

Hver sjette unge kvinde har sagt ja til seksuelle handlinger, hun faktisk ikke havde lyst til.

Det viser en ny undersøgelse fra Sex & Samfund, ifølge Ritzau.

Mere end hver tredje unge kvinde har desuden foregivet større nydelse under sex, end hun reelt oplevede.

Ifølge organisationen kan ønsket om at præstere og leve op til forventninger få unge til at tilsidesætte egne grænser.

Blandt unge mænd har knap fem procent gjort noget seksuelt mod deres lyst.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

29-09-2026 11:00
22 mia til Forsvaret næste år

Regeringen vil skrue markant op for pengene til Forsvaret.

I det kommende finanslovsforslag vil regeringen afsætte yderligere 22 milliarder kroner i 2027, skriver Berlingske.

Forsvarsudgifterne skal stige yderligere frem mod 2030, så Danmark lever op til NATO-målet om at bruge 3,5 procent af BNP på militært forsvar.

Pengene skal både gå til dansk forsvar og fortsat støtte til Ukraine.
Af: Marianne Thorøe

29-09-2026 10:10
Allan Svendsen kritiserer DF efter betalingsstrid

Tidligere DF-medlem af Tønder Kommunalbestyrelse Allan Svendsen kalder forløbet omkring en regning på 35.679 kroner for valgplakater yderst krænkende.

Dansk Folkeparti har tidligere sagt, at Allan Svendsen ikke havde betalt regningen, men har nu fundet en mail med dokumentation for betalingen.

LYD

Samtidig mener Allan Svendsen, at fortællingen om Dansk Folkeparti som én stor familie er ved at krakelere.

LYD

Det sagde Allan Svendsen.


Lyt her
Lyt her
Af: Oscar Sejr

29-09-2026 08:00
Uroen fortsætter: To DF-medlemmer smidt ud af partiet

Uroen i Dansk Folkeparti i Tønder fortsætter.

Partiet har nu ekskluderet den tidligere lokalformand Karin Lildballe og Ulla Oksen, der var stedfortræder til kommunalbestyrelsen.

Ifølge Dansk Folkepartis sekretariatschef skyldes det blandt andet, at Lildballe offentligt har støttet Allan Svendsen og Pernille Mai Brylle, som tidligere har forladt partiet.

Partiet siger samtidig, at de to ekskluderede har været i konflikt med hinanden i mere end et år. Det skriver TV Syd.
Af: Per Jessen
Kilde: TV Syd

29-09-2026 08:00
Sønderjyske Herrehåndbold vandt med ét mål i Fredericia

Fredericia Håndboldklub og Sønderjyske leverede mandag aften en helt tæt kamp i Herreligaen.

De sønderjyske gæster vandt 31-30 efter en pauseføring på 15-14.

Malthe Bull blev kampens topscorer for Fredericia med ni mål, mens Viktor Bergholt scorede syv gange for Sønderjyske.

Opgøret bølgede frem og tilbage og blev først afgjort helt til sidst.
Af: Per Jessen
Kilde: Presse

29-09-2026 08:00
Regeringen har fundet finansieringen til gratis tandlæge og lavere skat

Regeringen har nu fundet noget af finansieringen til planerne om gratis tandlæge, lavere skat og omstilling af landbruget.

En del af pengene skal findes hos hjemmeboende unge og købere af dyrere elbiler.

Regeringen vil nemlig fjerne SU’en til mere end 80.000 hjemmeboende unge og samtidig lade registreringsafgiften stige på elbiler over 366.000 kroner fra nytår.

Det bliver ifølge Ritzau en del af regeringens kommende finanslovsforslag.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

29-09-2026 08:00
Snart kommer skadestue-tiden også på sms

Fremover får du også din skadestuetid på SMS, hvis uheldet er ude i Region Syddanmark.

Når du har ringet til skadevisitationen, får du i dag tid og sted mundtligt. Men senere på året følger en SMS med de samme oplysninger.

Det har et enigt regionsråd besluttet.

Ordningen gælder både skadestuerne i blandt andet Esbjerg og Kolding og skadeklinikkerne i blandt andet Grindsted, Vejle og Tønder.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

29-09-2026 07:00
Elbiler bliver dyrere fra nytår

Elbiler bliver dyrere fra nytår.

Ifølge TV 2 vil regeringen lade registreringsafgiften stige fra 2027 i stedet for endnu en gang at udskyde indfasningen.

Den afgiftsfri grænse falder fra omkring 419.000 til 366.000 kroner, mens den effektive afgiftssats stiger fra 60 til 72 procent.

De billigste elbiler bliver dog ikke ramt med det samme. Ifølge TV 2 vil en elbil til omkring 275.000 kroner fortsat være stort set afgiftsfri frem til 2030.
Af: Per Jessen
Kilde: TV 2

29-09-2026 07:00
Sønderjyske Ishockey vinder tredje kamp i træk

Efter en skidt sæsonstart har Sønderjyske Ishockey for alvor fundet melodien og vundet tre kampe i træk.

Mandag aften blev det til en 2-1-sejr ude over Aalborg Pirates.

Magnus Carlsen bragte Sønderjyske foran i anden periode på et flot oplæg af Raimonds Vitolins, som scorede sejrsmålet.

Fredag venter de danske mestre fra Herning hjemme i Vojens.
Af: Per Jessen
Kilde: Presse

29-09-2026 07:00
33-årig fængslet for vold, røveri og trusler

En konflikt om penge er endt med fire ugers varetægtsfængsling for en 33-årig mand med bopæl i Haderslev kommune.

Ifølge politiet opsøgte han i søndags en ven i Lunderskov, slog og sparkede ham og fik ham til at overføre 2.500 kroner via MobilePay.

Han er også sigtet for at have truet med at brænde vennens hus ned, hvis episoden blev anmeldt.

Den 33-årige erkender volden, men nægter sig skyldig i røveri og vidnetrusler.
Af: Marianne Thorøe

29-09-2026 07:00
15-årig knallertkører fløjet til OUH efter alvorlig ulykke

En 15-årig dreng blev i går fløjet til Odense Universitetshospital efter en alvorlig trafikulykke på Tingvejen syd for Starup-Tofterup.

Drengen kom kørende på knallert, da han af endnu ukendte årsager kolliderede med en bil ført af en 61-årig mand.

Den 15-årige kom til skade, men meldes ikke i kritisk tilstand. Bilisten slap uskadt.

Politiet undersøger nu, hvordan ulykken skete, melder jv.dk
Af: Marianne Thorøe

29-09-2026 07:00
Nu skal grebet strammes om kontrollen i svinestaldene

Kontrollen med dyrevelfærden i de danske svinestalde skal strammes markant.

Regeringen og Alternativet vil ansætte 100 ekstra medarbejdere og øge antallet af kontroller med 50 procent. Fremover skal der som hovedregel også være to tilsynsførende med på kontrol.

Baggrunden er alvorlig kritik af området og et efterslæb på blandt andet 1.500 opfølgende kontroller.

Landbrug & Fødevarer støtter bedre kontrol, men advarer mod kontrol alene for kontrollens skyld.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: DR

28-09-2026 16:00
Sønderjyske giver FHK en svær opgave

Der venter Fredericia Håndboldklub en svær opgave, når holdet i aften møder Sønderjyske Håndbold.

FHK-cheftræner Mathias Madsen ser Sønderjyske som et stærkt hold, når de to hold mødes i Middelfart Sparekasse Arena.

LYD

Det siger FHK-cheftræner Mathias Madsen.

Lyt her
Af: Oscar Sejr
Kilde: Radio Globus

28-09-2026 16:00
Ribe-Esbjerg står over for stærk GOG-modstander

Ribe-Esbjerg Håndhold står over for en stærk modstander, når holdet i aften møder GOG på hjemmebane.

Ribe-Esbjergs sportsdirektør Jesper Holm peger på GOG som et hold med masser af kvalitet, og derfor venter der en svær opgave for Ribe-Esbjerg.

LYD

Det siger Ribe-Esbjergs sportsdirektør Jesper Holm.

Lyt her
Af: Oscar Sejr
Kilde: Radio Globus

28-09-2026 15:00
Wegovy-pille kommer på det danske marked

Novos vægttabspille Wegovy bliver i dag lanceret i Danmark af parallelimportøren 2care4.

Dermed kommer pillen på markedet, før Novo selv lancerer den herhjemme.

2care4 køber de originale lægemidler i andre EU-lande og sælger dem videre i Danmark.

Prisen bliver mellem knap 2.900 og 3.900 kroner afhængigt af dosis.

Novo har endnu ikke oplyst, hvornår selskabet selv lancerer pillen i Danmark.

Af: Michael Jørgensen

28-09-2026 15:00
Dykkere fandt gammelt bilvrag ved Højer Sluse

En bil, der ved et uheld rullede i vandet ved Højer Sluse, førte i sidste uge til et uventet fund.

Da dykkere skulle bjærge bilen, opdagede de et andet bilvrag på bunden af kanalen.

Ifølge den sluseansvarlige i Tønder Kommune kan bilen have ligget der i 30 til 40 år.

Kommunen undersøger nu, om vraget skal bjærges eller blive liggende.

Af: Michael Jørgensen

28-09-2026 15:00
56-årig får 12 års fængsel for drab i Esbjerg

En 56-årig mand er i dag ved Retten i Esbjerg idømt 12 års fængsel for at have dræbt sin 71-årige stedmor.

Kvinden blev fundet død i sit hjem på Kingosvej i Esbjerg i juni sidste år.

Retten lagde blandt andet vægt på DNA-spor og mandens skiftende forklaringer.

Den 56-årige har anket dommen med påstand om frifindelse og forbliver varetægtsfængslet.

Af: Michael Jørgensen

28-09-2026 15:00
Venstre er klar til forhandlinger om mellemskatten

Venstre er klar til at forhandle med regeringen om at sænke mellemskatten.

Regeringens forslag kan give omkring 619.000 skatteydere en lavere skat fra næste år.

Ifølge skatteministeren vil den gennemsnitlige lettelse være omkring 7.200 kroner om året.

Forslaget koster omkring 2,5 milliarder kroner, men regeringen har endnu ikke oplyst, hvordan det skal finansieres.

Af: Michael Jørgensen

28-09-2026 15:00
Dansk Folkeparti forventer betaling fra Allan Svendsen i morgen

Dansk Folkeparti forventer nu at få de knap 36.000 kroner fra Allan Svendsen, som partiet mener, han skylder for valgplakater.

Det oplyser Dansk Folkepartis sekretariats- og organisationschef Kenneth Kristensen Berth til Radio Globus.

Han skriver, at partiet forventer at modtage pengene i morgen og derfor ikke vil kommentere sagen yderligere.

Allan Svendsen har tidligere afvist, at han skylder Dansk Folkeparti penge.

LYD

Det sagde Allan Svendsen.

Lyt her
Af: Oscar Sejr

28-09-2026 13:00
DF-gruppen i Tønder er splittet

Dansk Folkeparti er blevet reduceret til ét medlem i Tønder Kommunalbestyrelse.

Det sker, efter resten af partiets gruppe har meldt sig ud. Mads -Magnus Damm bliver i Dansk Folkeparti og vil fortsætte som partiets eneste medlem i kommunalbestyrelsen.

LYD

Det siger Mads Magnus Damm.

Lyt her
Af: Oscar Sejr
Kilde: PM

28-09-2026 13:00
Nye regler skal bremse greenwashing

Virksomheder skal fra i dag kunne dokumentere grønne budskaber i deres markedsføring.

Nye EU-regler betyder, at virksomheder ikke længere må kalde et produkt for eksempelvis grønt, bæredygtigt eller miljøvenligt, hvis de ikke kan dokumentere påstanden.

Det har til formål at beskytte forbrugerne mod vildledende markedsføring og gøre det lettere at træffe grønne valg.

Af: Michael Jørgensen

28-09-2026 13:00
Mads Magnus Damm tror på fortsat DF-indflydelse i Tønder

Selvom Mads Magnus Damm nu står alene som Dansk Folkepartis medlem i Tønder Kommunalbestyrelse, forventer han fortsat at få indflydelse på kommunens politik.

Resten af Dansk Folkepartis gruppe har meldt sig ud af partiet, men Damm bliver og vil fortsætte arbejdet for Dansk Folkeparti i Tønder Kommune.

LYD

Det siger Mads Magnus Damm.

Lyt her
Af: Oscar Sejr
Kilde: PM

28-09-2026 13:00
Politiet søger fortsat bilist efter påkørsel i Holsted

Fredag i sidste uge kom en kvinde til skade i forbindelse med et færdselsuheld i krydset Søndergade / Idrætsallé i Holsted.

Kvinden blev påkørt af en billist, der kørte i en hvid bil, hvor bilisten forlod området direkte efter påkørslen.

Syd- og Sønderjyllands politi var interesseret i at tale med føreren af den hvide bil i fredags og er det fortsat.

Uheldet skete fredag omkring klokken 10:40, og man kan kontakte politiet på 1-1-4, hvis man har oplysninger.
Af: Michael Jørgensen

28-09-2026 13:00
1,2 milliarder kroner betalt via Mit Gældsoverblik

Danskere og virksomheder har siden 2024 betalt 1,2 milliarder kroner i gæld til det offentlige gennem Gældsstyrelsens digitale løsning Mit Gældsoverblik.

Omkring 172.000 borgere og 3.000 virksomheder har brugt løsningen til at betale gæld.

Alene i år er omkring 56.000 skyldnere blevet gældfri efter betalinger gennem løsningen.

Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt glæder sig over udviklingen og siger, at tallene viser, hvor vigtigt det er at gøre det nemt for borgerne at få overblik over og betale deres gæld.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

28-09-2026 11:00
Videncenter for ordblindhed står til at kunne fortsætte

Det nationale videncenter for ordblindhed står til at blive reddet kort før bevillingen udløber.

Regeringen vil afsætte 2,7 millioner kroner om året frem til 2030 til centeret, der hjælper børn og voksne med ordblindhed og andre læsevanskeligheder.

Den nuværende bevilling udløber ved nytår, så uden nye penge var fremtiden usikker.

Pengene skal ifølge Ritzau med i regeringens kommende finanslovsforslag.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

28-09-2026 11:00
Hver femte 15-17-årig bruger solarium

Solarium er igen blevet populært blandt helt unge.

Hver femte 15- til 17-årige har været i solarium det seneste år, viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.

Samtidig mener hver anden mellem 15 og 25 år, at solarium er moderne. Det er dobbelt så mange som for ti år siden.

Kræftens Bekæmpelse er bekymret, fordi solariebrug i ung alder øger risikoen for modermærkekræft markant.
Af: Marianne Thorøe

28-09-2026 11:00
Minister vil stramme regler efter asbestfusk

Det skal være sværere at snyde med asbestprøver fra næste år.

Nye regler skal sikre, at håndværkere får adgang til prøveresultaterne direkte fra analysefirmaet – eksempelvis via en QR-kode.

Dermed kan en arbejdsgiver ikke skjule eller ændre resultatet.

Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen vil stramme reglerne efter en sag i Aalborg, hvor en forfalsket asbestprøve kan have udsat omkring 200 håndværkere for det kræftfremkaldende materiale.
Af: Marianne Thorøe

28-09-2026 08:00
Ekspert overrasket over danskernes dom over svineproduktionen

Flere danskere vil skrue ned for den danske svineproduktion.

I en ny Epinion-måling for DR svarer 49 procent, at Danmark bør producere færre svin. Før folketingsvalget i marts var det 37 procent.

Og tallene overrasker landbrugshistoriker Peder Dam - men ikke helt på den måde, man måske skulle tro.

Han havde faktisk ventet endnu større modstand efter måneders debat om blandt andet miljø og dyrevelfærd.

Også formanden for Danske Svineproducenter havde forventet et højere tal.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: DR

28-09-2026 08:00
Skattelettelse på vej til godt 600.000 danskere

619.000 danskere kan få en skattelettelse allerede næste år.

Regeringen har nemlig planer om at afskaffe mellemskatten fra næste år - planer, som også står at læse i det nye regeringsgrundlag.

Lettelsen vil i gennemsnit give de berørte omkring 7.200 kroner mere om året og koste staten cirka 2,5 milliarder.

Men hvordan regningen skal betales, vil skatteminister Jakob Engel-Schmidt endnu ikke afsløre, melder Ritzau.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

28-09-2026 08:00
Nyt rygstød til Juelsminde-protester

Årelang kritik af havbrugene omkring Juelsmindehalvøen får nu nyt rygstød.

Rigsrevisionen har fundet 342 overtrædelser af regler og tilladelser blandt landets 19 havbrug - og ingen har de nødvendige aktuelle tilladelser fra Miljøstyrelsen.

Ifølge TV SYD har en lokal forening i As Vig længe advaret mod havbrugenes påvirkning af havmiljøet - og opgørelsen af de mange overtrædelser er således vand på deres mølle.

Miljøministeren kalder situationen uacceptabel og varsler en plan allerede i efteråret.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: TV SYD

28-09-2026 07:00
DF mister to af tre mandater i Tønder

Dansk Folkeparti i Tønder mister to af sine tre medlemmer af kommunalbestyrelsen.

Allan Svendsen og Pernille Mai Brylle har begge meldt sig ud af partiet og fortsætter som løsgængere.

Allan Svendsen har meldt sig ud efter Dansk Folkeparti har krævet knap 36.000 kroner af ham for købet af valgplakater ved seneste kommunalvalg - og varsler inkasso, hvis beløbet ikke bliver betalt inden 7. oktober.

Pernille Mai Brylle har også meldt at hun fortsætter som løsgænger men begrunder i sit facebook-opslag ikke hvorfor hun forlader DF.
Af: Per Jessen
Kilde: TV Syd

28-09-2026 07:00
Strømpistoler rulles ud til politiet

Betjente over hele landet får nu adgang til strømpistoler. Det sker efter en forsøgsperiode med våbnet.

Ifølge DR viser erfaringerne, at betjentene i mere end halvdelen af de episoder, hvor strømpistolen har været taget frem, har kunnet nøjes med at true med den uden at affyre den.

Nu bliver ordningen altså gjort landsdækkende.
Af: Per Jessen
Kilde: DR

28-09-2026 07:00
56-årig fængslet for grov vold mod tilfældig kvinde

En 56-årig mand blev i weekenden fængslet i absentia for et groft overfald på en 27-årig kvinde i Esbjerg.

Overfaldet fandt sted på Stenkrogen lørdag eftermiddag og manden er sigtet for kvalificeret vold - altså den grove voldparagraf.

Der er umiddelbart ingen forbindelse mellem den 56-årige og kvinden, der betegnes som et tilfældigt offer.

At manden blev fængslet i absentia betyder, at han ikke selv var til stede under grundlovsforhøret på grund af hans helbredstilstand.
Af: Marianne Thorøe

28-09-2026 07:00
Gratis tandpleje vil betyde massiv mangel på tandlæger

Regeringens plan om at gøre tandpleje gratis for alle voksne vil betyde massiv mangel på tandlæger.

Det skriver Politiken.

Ifølge Tandlægeforeningen vil der i 2035 mangle omkring 800 tandlæger i landet, hvis planen realiseres.

Tandlægeforeningen forventer nemlig, at langt flere danskere så vil gå til tandlægen - omkring 700.000 ekstra patienter, lyder foreningens egne beregninger.

Derfor skal der uddannes markant flere tandlæger, hvis lange ventelister skal undgås.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Politiken

25-09-2026 17:00
Gymnasieelever prøver kræfter med lærerfaget

Elever fra Tønder Gymnasium får nu mulighed for at prøve kræfter med lærerjobbet på Marieskolen.

For femte gang samarbejder de to skoler om et forløb, hvor gymnasieeleverne får indblik i lærerens hverdag.

Hver onsdag frem til uge 48 skal de følge undervisningen og gradvist selv prøve at undervise.

Formålet er at give de unge et indblik i lærerfaget og måske inspirere flere til at vælge en fremtid som lærer eller pædagog.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

25-09-2026 17:00
Grøn trepart kan ændre landskabet omkring Ribe

Den grønne trepart kan føre til store forandringer i landskabet omkring Ribe.

Derfor inviterer Naturstyrelsen og Esbjerg Kommune til informationsmøde den 8. oktober i Ribe Fritidscenter.

Her kan borgere og lodsejere høre om kommende natur- og klimaprojekter, der blandt andet skal forbedre vandmiljøet og beskytte Ribe mod oversvømmelser.



Af: Michael Jørgensen

25-09-2026 15:00
Nye eksamensregler mindsker forskel i karakterer

Forskellen i eksamenskarakterer mellem elever fra ressourcestærke og mindre ressourcestærke familier er blevet mindre.

Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet.

Efter at elevernes egne lærere ikke længere bedømmer de skriftlige afgangsprøver i dansk, er karakteruligheden faldet med 15 til 20 procent.

Ifølge forskeren bag studiet kan det skyldes, at lærernes kendskab til elevernes tidligere præstationer påvirkede bedømmelsen.

Af: Michael Jørgensen

25-09-2026 15:00
Politiet står foran stor udvidelse

Regeringen vil fra næste år afsætte knap 800 millioner kroner ekstra til politiet og Politiets Efterretningstjeneste.

Ifølge rigspolitichefen bliver der tale om den største udvidelse af politistyrken i flere år.

Pengene skal blandt andet bruges til at uddanne og ansætte flere betjente samt styrke politiets teknologiske kapacitet.

Udvidelsen skal ruste politiet til det aktuelle trusselsbillede, men det er endnu uvist, hvor mange nye betjente der skal ansættes.

Af: Michael Jørgensen

25-09-2026 15:00
Vojens gør klar til DM-finale i Tractor Pulling

Vojens Speedway Center er i fuld gang med at gøre klar til morgendagens DM-finale i Tractor Pulling.

De sidste forberedelser er i gang på pladsen, inden publikum og deltagere i morgen indtager Vojens til årets afgørende finale.

LYD

Det sagde Jacob Olsen, ejer af Vojens Speedway Center.


Lyt her
Af: Oscar Sejr
Kilde: Radio Globus

25-09-2026 15:00
Politiet efterlyser vidner til påkørsel i Holsted

En kvinde blev i dag til formiddag påkørt i et fodgængerfelt i krydset mellem Søndergade og Idræts Allé i Holsted.

Bilisten standsede ikke efter påkørslen, men kørte fra stedet.

Politiet efterlyser nu vidner til episoden, der skete klokken 10.40.

Der er tale om en hvid personbil, og personer med oplysninger om sagen bedes kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 114.

Af: Michael Jørgensen

25-09-2026 15:00
Bølge af værktøjstyverier i Vejen Kommune

Politiet efterforsker en række indbrud i varebiler i Vejen Kommune natten til torsdag.

Der er blandt andet stjålet værktøj fra biler i Sønder Hygum, Skodborg og Rødding.

Flere steder har tyvene skåret hul i bilerne for at få adgang.

Politiet mistænker, at flere af indbruddene hænger sammen, da fremgangsmåden er den samme.



Af: Michael Jørgensen

25-09-2026 15:00
Politiet har fundet nøgen løber i Bramming

Politiet har nu været i kontakt med den mand, der tirsdag blev anmeldt for at løbe nøgen gennem Hollænderskoven i Bramming.

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi havde manden ikke til hensigt at genere nogen, men nød blot at bevæge sig uden tøj.

Politiet har nu vejledt ham om, at hans adfærd i offentligheden kan skabe bekymring hos andre borgere.


Af: Michael Jørgensen

25-09-2026 15:00
Ribe får sin egen ølfest

i morgen inviterer Ribe Ølentusiaster i samarbejde med Ribe Bryghus til Ribe Ølfest for første gang. Her kan gæsterne smage over 40 forskellige øl fra bryggerier fra både Danmark og udlandet.

Ifølge lokalafdelingsformand Kristian Kjærgaard fra Danske Ølentusiaster i Ribe er det en begivenhed, byen har manglet.

LYD

Det siger Kristian Kjærgaard fra Danske Ølentusiaster i Ribe.

Lyt her
Af: Oscar Sejr
Kilde: Radio Globus

25-09-2026 13:00
Nyt tiltag på sygehus skal spare antal af telefonopkald

Det skal være slut med at ringe tilbage til skadestuen i Esbjerg bare for at sikre sig, at tiden nu også er rigtig.

Sygehuset vil indføre en sms-service, der automatisk bekræfter tid og sted for patienterne.

Det skal både skabe tryghed og spare medarbejderne for ekstra telefonopkald.

Ordningen koster 25.000 kroner at indføre og omkring 100.000 kroner om året, og sagen er på regionsrådets næste møde.
Af: Marianne Thorøe

25-09-2026 13:00
Færre dræbte og tilskadekomne i trafikken

Færre danskere har mistet livet eller er kommet til skade i trafikken i årets første otte måneder sammenlignet med sidste år.

Det viser foreløbige tal fra Vejdirektoratet.

Frem til og med august har 86 personer mistet livet i trafikken mod 92 i samme periode sidste år.

Samtidig er antallet af tilskadekomne faldet med 188 personer til godt 1.500.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

25-09-2026 13:00
Milliardplan skal nedbringe ventetiden i børnepsykiatrien

En ny akutplan til en milliard kroner skal nedbringe ventetiden i børne- og ungepsykiatrien.

Planen indebærer blandt andet længere åbningstider, flere weekend- og aftentider samt øget brug af private behandlere.

Samtidig skal flere børn og unge have hjælp tidligere.

I dag bliver kun 23 procent udredt inden for 60 dage, mens mere end hver tredje venter over et halvt år.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

25-09-2026 13:00
SES er danske mestre efter sejr på hjemmebane

SES har onsdag aften sikret sig det danske holdmesterskab i speedway på hjemmebanen i Vojens.

Dermed kunne holdet fejre mesterskabet foran hjemmepublikummet på Vojens Speedway Center, og det er noget, der gør ejeren Jacob Olsen stolt.

LYD

Det siger Jacob Olsen, ejer af Vojens Speedway Center.

Lyt her
Af: Oscar Sejr
Kilde: Radio Globus

25-09-2026 11:00
BUPL advarer: Mange børn har ikke en eneste fast pædagog på stuen

Flere end 600 vuggestue- og børnehavestuer i Danmark har slet ingen fast pædagog.

Det viser en ny undersøgelse fra BUPL – og udviklingen går den forkerte vej. Sidste år var tallet 400.

Samtidig har omkring 7.000 stuer kun én fast pædagog.

BUPL kalder udviklingen alarmerende og mener, at tallene viser, at daginstitutionerne fortsat kæmper med at skaffe uddannede pædagoger.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

25-09-2026 11:00
Halv mio kroner sikrer uddybning af sejlrende til Sønderho

Efter ti års arbejde er Sønderho nu et stort skridt tættere på at få sejlrenden helt på plads.

Fanø Sparekasses Fond har besluttet at give en halv million kroner til projektet – oveni de 400.000 kroner, der kom fra LAG tidligere i september.

Pengene betyder, at de sidste 1.500 meter af sejlrenden kan uddybes, så Sønderho Havn kan besejles ved alle vandtider.
Af: Marianne Thorøe

25-09-2026 11:00
800 mio kroner skal styrke politi og PET

Regeringen vil bruge knap 800 millioner kroner på at styrke politiet og PET fra næste år.

Det sker ifølge Ritzau efter en ny trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste.

FE vurderer, at Rusland vil skrue yderligere op for sin hybride krig mod NATO og Vesten.

Pengene skal blandt andet gå til flere politifolk og bedre muligheder for at forebygge og håndtere hybride hændelser.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

25-09-2026 08:00
Planerne om fjernvarme i Jels er droppet

Planerne om et nyt fjernvarmeselskab i Jels er opgivet.

På en ekstraordinær generalforsamling i denne uge blev det besluttet at nedlægge Jels Varme, og alle aftaler med kommende forbrugere er dermed annulleret.

Projektet krævede lån for omkring 128 millioner kroner, men selskabet fik ikke en ny politisk behandling af ønsket om kommunegaranti inden den frist, som borgerne tidligere havde sat.

Dermed er fjernvarmeprojektet i Jels foreløbig slut.
Af: Per Jessen
Kilde: Presse

25-09-2026 08:00
Nye anbefalinger skal hjælpe kvinder i overgangsalderen på jobbet

Nye anbefalinger skal hjælpe kvinder i overgangsalderen med at blive på jobbet og undgå sygemeldinger.

Dansk Standard anbefaler ifølge DR blandt andet mulighed for flere pauser, regulering af temperaturen og mere åbenhed om overgangsalder på arbejdspladsen.

Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen svarer fravær på grund af symptomer fra overgangsalderen til omkring 10.000 fuldtidsansatte om året.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: DR

25-09-2026 08:00
Haderslev kommune har landet budgetforlig

Alle ti partier i Haderslev Kommunalbestyrelse er blevet enige om næste års budget - og kommunen åbner pengekassen for at styrke velfærden.

100 millioner kroner hentes fra kommunens opsparing.

Pengene skal blandt andet være med til at løfte socialområdet, ældreområdet og området for børn og familier.

Samtidig fortsætter investeringerne i Vojens, mens den nye svømmefacilitet i Haderslev nu er fuldt finansieret.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

25-09-2026 08:00
Hver anden har købt et produkt efter anbefaling fra AI

Kunstig intelligens er for alvor rykket med på indkøb.

Hver anden dansker mellem 18 og 79 år har for nylig købt et produkt efter en anbefaling fra en AI-model som ChatGPT.

Det viser en ny undersøgelse fra Nets, ifølge Ritzau.

Og næste skridt kan være at købe direkte gennem AI: Syv ud af ti svarer, at de er klar til det – hvis de har tillid til betalingen.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

25-09-2026 07:00
Daglige angreb mod danske forsyningsselskaber

Danske forsyningsselskaber forbereder sig på flere cyberangreb og andre hybride trusler.

Ifølge DR oplever dele af forsyningssektoren allerede angreb dagligt.

Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at truslen fra Rusland er øget, og at risikoen for hybride angreb mod Danmark er blevet større.

Samtidig efterspørger både Dansk Industri og Dansk Erhverv mere konkrete retningslinjer for, hvordan virksomheder og kritisk infrastruktur skal beskytte sig.
Af: Per Jessen
Kilde: DR

25-09-2026 07:00
Datacenter-planer i Varde kommune kan blive stoppet af ministeren

Microsofts planer om to store datacentre i Varde Kommune kan blive stoppet på ministerens bord. Det skriver JV.dk

Centrene skal ligge ved Lunde og Tinghøj i det åbne land, og derfor skal minister for byer og landdistrikter, Signe Munk, give Varde Kommune lov til at udlægge områderne som ny byzone.

En ekspert fra Aalborg Universitet vurderer, at et nej er absolut tænkeligt, fordi reglerne for byvækst er meget strikse.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: JV

25-09-2026 07:00
Flere henvendelser i Rødekro-sag

Politiet har fået flere henvendelser, efter at en skolepige i mandags blev forfulgt helt hjem til sin have i Rødekro.

Men politiet vil stadig gerne høre fra flere vidner – og opfordrer ifølge jv.dk også manden selv til at melde sig.

Han beskrives som 50 til 60 år, iført blå cowboybukser, grå jakke og kasket.

Episoden foregik i nærheden af rundkørslen, hvor Hærvejen krydser Ringvejen i Rødekro.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: JV

25-09-2026 07:00
Folketinget nedsætter gruppe til at bekæmpe chikane i politik

Trusler og chikane får politikere til at holde igen med deres holdninger – og det vil Folketinget nu gøre noget ved.

En ny tværpolitisk gruppe skal se på, hvordan chikane kan begrænses, og hvordan ramte politikere kan få bedre hjælp.

Mere end fire ud af ti folketingspolitikere fortæller ifølge Ritzau, at chikane har fået dem til at holde mund om bestemte emner eller holdninger.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

24-09-2026 15:00
Royal Run koster Haderslev to millioner kroner

Haderslev Kommune skal betale godt to millioner kroner for at være vært for Royal Run den 17. maj næste år.

Et flertal i kommunens økonomiudvalg har godkendt finansieringen, som skal komme fra kommunens reserve- og udviklingspulje.

Pengene skal blandt andet gå til en projektleder, faciliteter, trafikafvikling og sikkerhed.

Der bliver plads til 15.000 deltagere, når Royal Run for første gang kommer til Haderslev.

Af: Michael Jørgensen

24-09-2026 15:00
Politiet søger vidner til endnu et værktøjstyveri

Endnu en håndværkerbil er blevet brudt op i Sønderjylland.

I nat overraskede naboer to mænd, der stjal værktøj fra en varebil på Engtoften i Agerskov.

Mændene flygtede, inden politiet nåede frem.

Tidligere på ugen blev der stjålet værktøj for mindst 147.000 kroner fra fire varebiler i Skærbæk og Arrild.

Politiet søger nu vidner til indbruddet i Agerskov. Oplysninger kan gives på telefon 114.

Af: Michael Jørgensen

24-09-2026 15:00
Skattestyrelsen opkræver over en halv milliard efter snyd og fejl

Skattestyrelsen sendte sidste år opkrævninger for knap 539 millioner kroner til virksomheder, der ikke havde afregnet skat og moms korrekt.

Det skete efter 3.500 kontroller af danske og udenlandske virksomheder.

I knap 60 procent af kontrollerne blev der fundet fejl eller snyd.

Det er den højeste andel siden 2015 og skyldes ifølge Skattestyrelsen, at man er blevet bedre til at udvælge virksomheder til kontrol.

Af: Michael Jørgensen

24-09-2026 13:00
Tyv stjal cykel og taske under flugt i Vejen

En tyv gik helt amok i går eftermiddags i Vejen.

En mand stjal tøj for 4.500 kroner fra en butik i byen.

Men ikke nok med det - under flugten væltede han en 31-årig kvinde af cyklen og stjal både cyklen og hendes taske.

Kvinden kom ikke alvorligt til skade.

Politiet har en kraftig formodning om, hvem gerningsmanden er, og forventer snart at kunne finde ham.

Af: Michael Jørgensen

24-09-2026 13:00
Bomberyddere tilkaldt efter brand i Esbjerg

Politiet og Ammunitionsrydningstjenesten er i dag til stede på Grundtvigs Allé i Esbjerg.

Det sker, efter at der i aftes udbrød brand i en lejlighed, hvor der efterfølgende blev fundet forskellige kemikalier.

Beboerne blev evakueret, men har siden fået lov til at vende hjem.

Politiet undersøger fortsat lejligheden og understreger, at der ikke er fare for borgerne i området.


Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

24-09-2026 13:00
Flere ulvepar med hvalpe i Jylland - Minister reagerer

Antallet af ulvepar med hvalpe i Danmark er steget fra syv sidste år til 11 i år.

Der er registreret mindst 61 ulvehvalpe i Jylland mod 45 sidste år.

Blandt de nye områder med hvalpe er Løgumkloster, mens der i Hovborg og Skjern er registreret mindst ni hvalpe hvert sted.

Forskerne vurderer, at ulvebestanden kan vokse yderligere i de kommende år.

Og med de nye tal, vil Minister for natur- og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, åbne op for regulering af ulve i Danmark, som han håber på sker fra næste år.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

24-09-2026 13:00
Hver tredje ledige senior oplever aldersdiskrimination

36 procent af ledige over 50 år har oplevet diskrimination på arbejdsmarkedet på grund af deres alder.

Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø med svar fra over 16.000 seniorer.

Samtidig ønsker næsten halvdelen af de seniorer, der ikke allerede er mentorer, at dele deres erfaringer med yngre kollegaer.

Forskerne peger derfor på et uudnyttet potentiale for mere samarbejde mellem generationerne.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

24-09-2026 11:00
Mystik om kæmpe jordhandel i Esbjerg

Esbjerg kommune har solgt et kæmpe stykke jord for et trecifret millionbeløb – men hvad der egentlig skal bygges, er stadig uvist.

Det er kapitalforvalteren Copenhagen Infrastructure Partners, der har købt hele 98 hektar ved Oksvang - og købsaftalen peger på enten et datacenter eller et andet energikrævende projekt – men CIP vil ikke fortælle, hvad planerne konkret går ud på.

Prisen er også hemmelig, men JydskeVestkysten vurderer, at handlen nærmer sig 300 millioner kroner og dermed kan være den største jordhandel i Esbjerg Kommunes historie.
Af: Marianne Thorøe

24-09-2026 11:00
Beskæftigelsen stiger igen men i lavere tempo

Der er fortsat flere danskere, der kommer i arbejde – men tempoet er faldet.

I juli steg beskæftigelsen med 400 personer, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det er væsentligt færre end måneden før, hvor 3.600 kom i job.

Til gengæld er der kommet næsten 29.000 flere lønmodtagere det seneste år, og beskæftigelsen sætter endnu en rekord med godt 3 millioner og 90.000 lønmodtagere.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

24-09-2026 11:00
Danskere lever færre år uden sygdom end de fleste i EU

Danskerne lever ganske vist længere - men vi har færre raske år end de fleste andre i EU.

Nye tal fra Eurostat viser, at danskerne i gennemsnit har 62,4 sunde leveår. Det er hele 11 år færre end italienerne, der topper listen.

18 EU-lande ligger over Danmark, og Diabetesforeningen kalder tallene en sundhedsalarm og efterlyser langt mere fokus på forebyggelse.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

24-09-2026 08:00
Flot comeback sikrer Sønderjyske Ishockey endnu en sejr

Sønderjyske Ishockey tog i går sin anden sejr på fire dage med en 3-2-sejr ude over Herlev Eagles.

Sønderjyderne var ellers bagud 0-2 efter første periode, men vendte kampen med tre mål på syv minutter i anden periode.

Sejren sender Sønderjyske fri af sidstepladsen i Metal Ligaen.
Af: Per Jessen
Kilde: Presse

24-09-2026 08:00
Nationalbankdirektør: Pas nu på med pengeforbruget

Regeringen skal passe på med at skrue yderligere op for pengeforbruget.

Den besked kommer ifølge Berlingske fra nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen, mens regeringen arbejder på næste års finanslov.

Dansk økonomi vokser, og beskæftigelsen stiger – men der er samtidig risiko for højere inflation.

Og efter blandt andet flere penge til forsvaret, fødevarecheck og lavere elafgift mener Nationalbanken, at der allerede er skruet rigeligt op.

Derfor bør regeringen heller ikke bare bruge løs af det økonomiske råderum på omkring 104 milliarder kroner.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Berlingske

24-09-2026 08:00
DF holder pressen udenfor døren til del af årsmøde

Pressen får ikke lov til at være med, når Dansk Folkeparti på lørdag holder den første del af sit årsmøde. Det skriver TV2.

Journalister og fotografer bliver holdt ude, mens medlemmerne blandt andet har fri debat, gennemgår regnskabet og vælger hovedbestyrelse.

Først efter frokost bliver dørene åbnet til partiets såkaldte årsmødeshow.

Dansk Journalistforbund kalder beslutningen ”helt utroligt udansk”, mens DF selv mener, at den organisatoriske del af årsmødet kun vedrører medlemmerne.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: TV2

24-09-2026 07:00
Sønderjyder tilbage på speedway-tronen

Sønderjylland Elite Speedway er dansk mester for hold.

SES vandt onsdag aften Superfinalen på hjemmebanen i Vojens med 39 point – ét point mere end Team Fjelsted.

Anders Thomsen blev afgørende for sønderjyderne og vandt alle sine heats bortset fra det sidste, hvor han blot skulle gennemføre for at sikre guldet.

Det er klubbens andet danske mesterskab og det første siden 2022.
Af: Per Jessen
Kilde: Presse

24-09-2026 07:00
Forældre kræver særlige hensyn til netop deres børn

Flere lærere i folkeskolen oplever, at de skal holde styr på et stigende antal særaftaler for eleverne.

Forældre kan eksempelvis ønske, at deres barn ikke sidder ved siden af bestemte klassekammerater, slipper for bestemte aktiviteter eller får andre særlige hensyn.

Flere lærere fortæller til DR, at der kan være op mod 20 særhensyn i en enkelt klasse.

Lærerne understreger, at nogle børn selvfølgelig har brug for særlige aftaler – men mængden er blevet så stor, at det går ud over tiden til undervisning.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: DR

24-09-2026 07:00
Regeringen ser ubekymret på USA's aktiviteter på baser i Grønland

Regeringen er ikke bekymret for, hvad USA kan finde på at bruge sine baser i Grønland til.

Den nye forsvarsaftale lægger ingen nye begrænsninger på amerikanernes militære aktiviteter – bortset fra det fortsatte forbud mod atomvåben.

Statsminister Mette Frederiksen siger til Ritzau, at hun i den nuværende sikkerhedspolitiske situation ikke bruger sin energi på, hvad USA ikke må.

Og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen ser heller ingen grund til bekymring. Han understreger, at amerikanerne ikke får større militær adgang end den, de allerede havde.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

23-09-2026 17:00
Nyt liv i seminarieHuset i Ribe

Efter en større ombygning er seminarieHuset i Ribe klar til at samle skole, kultur og fritidsaktiviteter under ét tag.

Vittenbergskolens specialundervisningscenter er flyttet ind sammen med blandt andre Kulturskolen, biblioteket og lokale foreninger.

Tirsdag den 29. september fra klokken 15 til 17 er der officiel indvielse og åbent hus, hvor alle er velkomne til at opleve de nye rammer.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

23-09-2026 15:00
20-årig anholdt efter knivtrusler på bar

En 20-årig mand blev i aftes anholdt efter en episode på Wagges Bar i Guderup på Als.

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi truede manden en anden mand og hentede efterfølgende to knive i sit hjem, som han tog med tilbage til baren.

Politiet rykkede ud med flere patruljer, men ingen personer kom til skade.

Den 20-årige blev sigtet for trusler på livet.

Af: Michael Jørgensen

23-09-2026 15:00
Enhedslisten fastholder støtte til Henrik Frandsen

Enhedslisten støtter fortsat Henrik Frandsen fra Moderaterne som Folketingets næste formand.

Det oplyser Peder Hvelplund fra Enhedslistens gruppeledelse.

Dermed er der fortsat flertal for Frandsen, som regeringen har indstillet til posten.

Meldingen kommer efter kritik af Frandsens rolle i en omstridt ejendomshandel, som han efterfølgende har beklaget.

Folketingets nye formand skal vælges ved Folketingets åbning den 6. oktober.

Af: Michael Jørgensen

23-09-2026 15:00
Politiet søger vidner til sag i Rødekro

Syd- og Sønderjyllands Politi beder om hjælp, efter at en pige mandag blev forfulgt af en mand helt hjem til familiens have i Rødekro.

Manden beskrives som 50 til 60 år og var iført blå cowboybukser, grå jakke og kasket.

Politiet opfordrer personer, der har set manden eller har andre oplysninger om sagen, til at ringe 114.

Skolen opfordrer samtidig forældre til at sørge for, at børn ikke går alene hjem.

Af: Michael Jørgensen

23-09-2026 13:00
Nøgen mand løb gennem skov i Bramming

En kvinde blev i går noget forskrækket, da hun mødte en nøgen mand på sin gåtur i Hollænderskoven i Bramming.

Manden kom løbende gennem skoven kun iført kondisko, og kvinden kontaktede derfor politiet.

Hun ønskede ikke at anmelde blufærdighedskrænkelse, men hun anmelder i forhold til, hvis der kommer andre anmeldelser.

Manden fulgte ikke efter hende, og ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi beskrives manden som slank og sidst i 60'erne.

Af: Michael Jørgensen

23-09-2026 13:00
Hver anden kender ikke sin varmeregning

Hver anden dansker ved ikke, hvad det koster at varme boligen op. Det viser en ny undersøgelse fra Energi Fyn.

Samtidig bekymrer 84 procent sig om stigende energipriser.

Ifølge brancheorganisationen Green Power Denmark kan boligejere med gasfyr forvente en ekstraregning på 7.700 kroner det kommende år sammenlignet med året før.

Energi Fyn opfordrer derfor boligejere til at få overblik over deres varmeudgifter.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

23-09-2026 13:00
Politiet leder efter mistænkt i voldssag i Ølgod

Fire personer er ofre i en voldssag, der søndag udløste en større politiaktion i Ølgod.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til JydskeVestkysten.

Volden fandt sted i et skovområde, hvor blandt andre en 26-årig mand blev slået i hovedet med en genstand.

Politiet har efterfølgende undersøgt flere områder i byen og leder fortsat efter en navngiven mistænkt.

Ifølge politiet kender de involverede hinanden, og der er ikke fare for andre.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: JydskeVestkysten

23-09-2026 13:00
Bred politisk opbakning til aftale om Grønland

En ny sikkerheds- og forsvarsaftale mellem Danmark, Grønland og USA møder bred politisk opbakning.

Blandt andet Venstre, De Konservative, Enhedslisten og Danmarksdemokraterne har udtrykt støtte til aftalen.

Den skal nu godkendes af både Folketinget og Grønlands parlament.

Af: Michael Jørgensen

23-09-2026 11:00
Superfinalen i Vojens starter tidligere

Der bliver travlt på Vojens Speedway Center i aften, når årets Superfinale skal afgøres.

Første heat er derfor rykket frem til klokken 18.30, siger Ib Søby fra Vojens Speedway Center:

LYD

Det sagde Ib Søby fra Vojens Speedway Center.

Lyt her
Af: Oscar Sejr
Kilde: Radio Globus

23-09-2026 11:00
Midlertidig stopper for nye grisestalde

Regeringen sætter fra i dag en midlertidig stopper for nye konventionelle grisestalde – og eksisterende produktioner må heller ikke udvide.

Stoppet gælder, mens en ny såkaldt grise-firepart skal finde frem til nye regler og bedre dyrevelfærd i dansk svineproduktion.

Økologiske grise og frilandsproduktion er undtaget, skriver DR.

Kritikere frygter, at stoppet også bremser investeringer i moderne stalde med bedre forhold for grisene.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: DR

23-09-2026 11:00
Regeringen kaster en halv milliard efter at redde skoler

En halv milliard kroner skal være med til at holde liv i skoler, der ellers risikerer at lukke.

Regeringen vil ifølge Ritzau frem mod 2030 afsætte pengene til især økonomisk pressede kommuner og landdistrikter med færre elever.

Kommunerne skal formentlig kunne søge en særlig pulje.

Siden 2007 er 339 folkeskoler blevet nedlagt herhjemme.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

23-09-2026 11:00
DF tager Vejrup-projekt i byrådet

Politikerne i Esbjerg Byråd skal på næste møde bekende kulør om det omstridte energiprojekt ved Vejrup.

Dansk Folkeparti kræver ifølge JV.dk en afstemning om at stoppe planerne om 291 hektar solceller og ni vindmøller.

De Konservative har allerede forsøgt at bremse projektet, men blev stemt ned i et udvalg.

Nu sender DFs Mads Engelund Larsen sagen i byrådet, hvor det endnu er uvist, om Konservative vil støtte Dansk Folkepartis forslag.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: JV

23-09-2026 08:00
Danske aviser tager forholdsvis godt imod ny Grønlandsaftale

De danske aviser tager overvejende godt imod den nye Grønlandsaftale.

Berlingske kalder den en diplomatisk triumf, mens Politiken går så langt som til at kalde den et diplomatisk mesterstykke.

Men begejstringen kommer med forbehold. Flere aviser advarer om usikkerheden omkring Donald Trump og aftalens detaljer.

Ekstra Bladet kalder sejren dyrekøbt, mens Information ser aftalen som både en sejr for Kongeriget – og en underkastelse for USA.
Af: Marianne Thorøe

23-09-2026 08:00
Polak sigtet for indsmugling af stor mængde hash

En rutinekontrol ved den dansk-tyske grænse i går nat endte med en stor hashfangst.

I en polsk bil fandt politi og toldere mindst 90 kilo hash.

Den 48-årige polske fører af bilen blev anholdt og sigtet for indsmugling med henblik på videresalg.

Han er nu varetægtsfængslet i fire uger, men har kæret kendelsen - og sagen efterforskes videre af politiet i Padborg.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

23-09-2026 08:00
VE-projektmager indkalder til borgermøde

Naboer til den planlagte Farris Energipark mellem Vamdrup, Christiansfeld og Jels kan snart få svar på, hvad planerne kan betyde for dem.

På et møde i Trekløverhallen i Stepping den 6. oktober vil European Energy fortælle om konsekvenserne for ejendommene i området, mens Energistyrelsen vil gennemgå mulighederne for værditabserstatning, salgsoption - og en årlig skattefri VE-bonus.

European Energy planlægger fire vindmøller på op til 185 meter og et solcelleanlæg på ca. 200 hektar med 135 megawatt i området, der ligger i Kolding Kommune.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

23-09-2026 08:00
Løbere efterlod 15 ton tøj på ruten

15 ton tøj. Så meget smed løberne fra sig under weekendens VM i landevejsløb i København.

Det er tre gange så meget som ved sidste års halvmaraton i byen, fortæller DR.

Mange løbere havde ekstra tøj på for at holde varmen før starten – og kastede det så fra sig undervejs.

Arrangørerne har nu hængt tøjet op foran deres klubhus, hvor forbipasserende kan tage det helt gratis.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: DR

23-09-2026 07:00
Sønderjysk-pokalchok: GOG sendt ud af pokalen

Sønderjyske Herrehåndbold er videre til kvartfinalen i pokalturneringen efter en stærk hjemmesejr over GOG.

Sønderjyderne overraskede med 38-35 i Skansen efter at have ført 19-16 ved pausen.

Dermed er holdet blandt de sidste otte, der kæmper om en plads i Final4 - hvor Sønderjyske i øvrigt har været med de seneste to år.
Af: Per Jessen
Kilde: Presse

23-09-2026 07:00
Tre anholdt i sag om LS Busser

Tre mænd er blevet anholdt i en sag om mistanke om hvidvask, skattesnyd og anden økonomisk kriminalitet gennem flere selskaber – blandt dem det konkursramte LS Busser.

Sagen drejer sig ifølge oplysningerne fra DR om omkring 20 millioner kroner.

LS Busser har tidligere kørt blandt andet flextrafik i Syd- og Sønderjylland, og sagen har været efterforsket gennem længere tid.
Af: Per Jessen
Kilde: DR

23-09-2026 07:00
Her er den nye Grønlandsaftale kort

Den nye aftale om Grønland betyder at USA får mere militær adgang til Grønland – men ikke ejerskab eller suverænitet.

Aftalen slår fast, at Grønland fortsat hører under Kongeriget Danmark, samtidig med at grønlændernes ret til en dag at vælge selvstændighed fastholdes.

Amerikanerne får lov til at udvide aktiviteterne dér hvor de allerede er, og så kan de etablere nye forsvarsområder ved Narsarsuaq og Mestersvig.

Amerikanske fly får samtidig adgang til at overflyve og lande overalt i Grønland, mens amerikanske styrker får fri adgang mellem forsvarsområderne.

Aftalen åbner også for det amerikanske Golden Dome-missilforsvar.
Af: Per Jessen
Kilde: DR

22-09-2026 17:00
Vojens Speedway Center klar til stor finale

I morgen aften bliver Vojens Speedway Center fyldt med fart, når Liga Superfinalen skal afgøres.

Og ifølge Ib Søby fra Vojens Speedway Center er værtsskabet for finalen noget, man har arbejdet hen imod hele året.

LYD

Det sagde Ib Søby fra Vojens Speedway Center.

Arrangørerne har rykket Superfinalen i speedway en halv time frem, så matchen allerede begynder 18:30.

Lyt her
Af: Oscar Sejr
Kilde: Radio Globus

22-09-2026 15:00
Mand fulgte efter skolepige i Rødekro

Hærvejsskolen i Rødekro opfordrer forældre til at lade mindre børn følges hjem fra skole de kommende dage.

Det sker, efter at en voksen mand mandag eftermiddag fulgte efter en pige fra mellemtrinnet og ind i hendes have.

Episoden fandt sted nær rundkørslen ved Hærvejen og Ringvejen. Der skete ikke yderligere, melder jv.dk.

Politiet er kontaktet og undersøger sagen. Skolen opfordrer borgere til at kontakte politiet, hvis de ser noget mistænkeligt.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: jv.dk

22-09-2026 15:00
Tønder Kommune styrker beredskabet med Røde Kors

Tønder Kommune og Røde Kors har indgået en ny aftale om beredskabet.

Aftalen skal gøre kommunen bedre rustet, hvis der opstår en større krise. Og ifølge borgmester Jørgen Popp Petersen har Røde Kors stor erfaring og ekspertise fra krisesituationer rundt om i verden, som nu skal bruges i Tønder Kommune.

LYD

Det sagde Tønders borgmester Jørgen Popp Petersen.

Lyt her
Af: Oscar Sejr
Kilde: PM

22-09-2026 15:00
Benzin og diesel falder i pris

Efter at brændstofpriserne i sidste uge nåede et historisk højt niveau, er de nu faldet markant.

På seks dage er benzin blevet 70 øre billigere per liter, mens diesel er faldet med 80 øre.

Ifølge en forbrugerøkonom fra FDM skyldes prisfaldene især, at olieprisen er faldet efter meldinger om bedre passage af olie gennem Hormuzstrædet.

Af: Michael Jørgensen

22-09-2026 15:00
Alternativet overvejer støtten til Henrik Frandsen

Alternativet vil drøfte med Enhedslisten, om partierne fortsat vil støtte Henrik Frandsen som Folketingets kommende formand.

Det sker, efter at Frandsen i dag deltog i Alternativets gruppemøde for at forklare sin rolle i en omstridt ejendomshandel i Sønderjylland.

Frandsen fastholder, at han ikke har gjort noget ulovligt.

Folketingets formand skal vælges den 6. oktober.

Af: Michael Jørgensen

22-09-2026 13:00
Nyt klimaprojekt skal sikre Mandøs fremtid

Et nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan Mandøs natur og kulturarv kan bevares i takt med klimaforandringerne.

Den lavtliggende ø i Vadehavet er særligt udsat for stigende havvand, stormfloder og øget nedbør.

Projektet skal undersøge, hvordan Mandø bedst kan tilpasses fremtidens klima, samtidig med at øens særlige værdier bevares.

Bag projektet står blandt andre Nationalpark Vadehavet, Københavns Universitet og Esbjerg Kommune.

Projektet løber frem til 2029 og skal også skabe viden, som kan bruges i andre klimaudsatte kystområder.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

22-09-2026 13:00
FDM advarer mod dårlige vinterdæk

Ni ud af 32 vinterdæk dumper i en ny test fra FDM, og kun 15 af dækkene får en anbefaling.

Særligt flere kinesiske lavprisdæk klarer sig dårligt på våde og tørre veje.

Testen viser blandt andet, at der kan være over 18 meters forskel på bremselængden fra 80 kilometer i timen.

I Danmark risikerer bilister en bøde på 1.000 kroner per dæk, hvis de kører med uegnede dæk i vinterføre.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

22-09-2026 13:00
Sønderjyske klar til pokalbrag mod GOG

Der venter Sønderjyske Håndbold en svær pokalkamp, når GOG kommer på besøg i aften.

Ifølge Sønderjyskes sportschef Jacob Bagersted bliver det vigtigt at få ødelagt GOGs rytme og gøre kampen svær for fynboerne.

LYD

Det sagde Jacob Bagersted, sportschef i Sønderjyske Håndbold. Der er kampstart i aften kl. 20.

Lyt her
Af: Oscar Sejr
Kilde: Radio Globus

22-09-2026 11:00
Drabsmand fængslet i surrogat - sendte snapchat-videoer til venner om drabet

Den 39-årige mand, der er sigtet for at have dræbt en 37-årig mand på deres fælles adresse på E. Hansens Vej i Esbjerg, skal varetægtsfængsles i fire uger.

Men på grund af sin mentale tilstand bliver det i surrogat - altså på en psykiatrisk afdeling og ikke i et almindeligt arresthus.

Det afgjorde dommeren ved morgenens grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg, skriver JV.dk.

Under grundlovsforhøret kom det også frem, at manden efter drabet sendte Snapchat-beskeder og videoer, hvor han fortalte venner, at han havde slået sin bofælle ihjel.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: JV

22-09-2026 11:00
Højere energipriser forværrer vores pessimisme

Danskerne er blevet lidt mere pessimistiske omkring deres egen økonomi - og højere priser på blandt andet brændstof og gas kan være en del af forklaringen.

Forbrugertilliden faldt i september fra minus 13,1 til minus 13,7.

Til gengæld er danskerne blevet en smule mere positive, når de ser på landets økonomi.

Forbrugertilliden har faktisk ligget i minus siden inflationskrisen i 2022 - selv om både beskæftigelsen og privatforbruget siden er steget.
Af: Marianne Thorøe

22-09-2026 11:00
Elprisen topper i aften

Det kan betale sig at vente med det store strømforbrug i aften.

Klokken 19 topper den rene elpris i Vestdanmark på 4 kroner og 60 øre per kilowatt-time.

Men så høje priser er fortsat sjældne, melder Norlys i en pressemeddelelse.

Det seneste år har Vestdanmark kun haft 11 timer med priser over 3 kroner og 50 øre – mens der til sammenligning har været 230 timer med negative elpriser.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

22-09-2026 08:00
Fanø har landet budgetaftale

Gratis busser, billigere børnepasning – og mere kontrol med bopælspligten.

Det er nogle af punkterne i Fanø Kommunes budget for næste år, skriver TV SYD.

Radikale Venstre og Enhedslisten står bag aftalen, der kun har et flertal på seks mod fem.

Der skal blandt andet bruges en kvart mio. kroner på gratis busser, mens kommunen også vil ansætte en medarbejder til at kontrollere bopælspligten.

Budgettet skal formelt godkendes i byrådet 5. oktober.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: TV SYD

22-09-2026 08:00
Psykologforening kritiserer Region Syddanmarks hjælp til unge

Unge med angst og depression i Region Syddanmark får fra 1. oktober en ny vej til psykologhjælp.

Hvis regionen ikke kan tilbyde 18-24-årige behandling inden for 30 dage, skal den private platform Healper træde til.

Men den løsning bekymrer Dansk Psykolog Forening, som frygter, at kvaliteten kan variere mellem regionerne.

Region Syddanmark afviser kritikken og siger, at der er stillet høje faglige krav til psykologerne.
Af: Marianne Thorøe

22-09-2026 08:00
Interne dokumenter fra Tobakken er lækket på Reddit

En stor bunke interne dokumenter fra det konkursramte spillested Tobakken i Esbjerg er blevet lagt frit ud på nettet.

En anonym og forholdsvis nyoprettet Reddit-profil har offentliggjort blandt andet mails, regnskabsbilag og bestyrelsesmateriale – og lover, at mere følger.

Det skriver JydskeVestkysten, der ikke har kunnet efterprøve ægtheden af alt materialet.

Tobakkens tidligere direktør Jan Mols Poulsen oplyser, at han er i kontakt med politiet om lækket.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: JV

22-09-2026 07:00
Sønderjysk-pokalchok: Slog GOG ud af pokalen

Sønderjyske Herrehåndbold er videre til kvartfinalen i pokalturneringen efter en stærk hjemmesejr over GOG.

Sønderjyderne vandt 38-35 i Skansen efter at have ført 19-16 ved pausen.

Dermed er holdet blandt de sidste otte, der kæmper om en plads i Final4. Sønderjyske har været med i Final4 de seneste to år.
Af: Per Jessen
Kilde: Presse

22-09-2026 07:00
Blomsterudstilling kan blive pillet ned

En planlagt blomsterudstilling i det fredede Ridehus i Haderslev er fortsat i problemer.

Kommunens forsikringsselskab vil ikke dække brandskader, så længe udstillingen står i bygningen.

Årsagen er blandt andet brugen af 656 kvadratmeter flamingo, som selskabet vurderer øger brandrisikoen væsentligt.

Tirsdag skal Haderslev Kommunes økonomiudvalg derfor beslutte, om udstillingen alligevel må blive stående.

Hvis svaret bliver nej, skal den fjernes inden for 14 dage.
Af: Per Jessen
Kilde: Jv.dk

22-09-2026 07:00
Minkerstatninger forsinkes igen

De sidste erstatningssager efter nedlukningen af minkerhvervet bliver yderligere forsinket.

Trafikstyrelsen forventer nu, at de sidste sager først er færdigbehandlet i tredje kvartal af 2028. Tidligere var forventningen, at forløbet kunne afsluttes i løbet af 2027.

Ifølge by-, land- og transportminister Signe Munk har sagerne vist sig mere tidskrævende end ventet. Det skriver TV 2.


Af: Per Jessen
Kilde: TV 2

22-09-2026 07:00
Offer og drabsmand boede på samme adresse

En 39-årig mand fremstilles i dag i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg, sigtet for drabet på en 37-årig mand.

Offeret blev i går fundet død i en lejlighed på E. Hansens Vej i Esbjerg.

De to mænd kendte hinanden og var ifølge politiet begge tilmeldt adressen, fortæller TV SYD.

Politiet er nu ved at klarlægge deres nærmere relation og efterlyser samtidig vidner, der kan have oplysninger om sagen.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: TV SYD

22-09-2026 07:00
Stadig forskellige udmeldinger om Grønland-aftale

FN-bygningen i New York danner i eftermiddag rammen om underskrivelsen af den nye sikkerheds- og forsvarsaftaleaftale mellem Danmark, Grønland og USA.

Men parterne beskriver stadig aftalen forskelligt.

Donald Trump siger, at USA får permanent kontrol over sikkerheden og andre nødvendigheder i Grønland.

Mette Frederiksen fastholder derimod, at Kongerigets suverænitet respekteres, sammen med det grønlandske folks ret til selvbestemmelse.
Af: Marianne Thorøe

21-09-2026 17:00
Kraftig brand på Skamling Efterskole

En lagerhal med halmballer på Skamling Efterskole er mandag formiddag blevet ramt af en kraftig brand.

Brandfolk fra tre stationer er rykket ud, og sammen med skolens personale har de fået fjernet trykflasker og halmballer, inden flammerne nåede dem.

Ifølge Trekant Brand er lagerhallen fuldstændig ødelagt, men der er ingen fare for, at ilden spreder sig til andre bygninger.

Det har derfor ikke været nødvendigt at evakuere elever eller naboer.

Slukningsarbejdet ventes at fortsætte til i nat eller i morgen, da de tæt pakkede halmballer er vanskelige at slukke.

Af: Michael Jørgensen

21-09-2026 17:00
ADHD-medicin kan have ført til fejlagtige sigtelser for narkokørsel

Bilister, der tager receptpligtig ADHD-medicin, kan fejlagtigt være blevet sigtet for narkokørsel.

Det fremgår af et svar fra justitsminister Nicolai Wammen til Folketingets Retsudvalg.

Nogle typer ADHD-medicin indeholder amfetamin, som i retskemiske erklæringer kan være blevet vurderet som tegn på ulovligt stofindtag.

En gennemgang af straffesager har foreløbig afdækket to igangværende sager, hvor receptpligtig ADHD-medicin har haft betydning for vurderingen.


Af: Michael Jørgensen

21-09-2026 15:00
Flere penge til landmænd i grøn omstilling

Aftalepartierne bag den grønne trepart er enige om at hæve kompensationen til landbruget med 692 millioner kroner næste år.

Dermed vokser puljen til 1,92 milliarder kroner.

Pengene skal hjælpe landmændene med at tilpasse sig de nye regler for udledning af kvælstof, som træder i kraft 1. januar.

Reglerne skal forbedre vandmiljøet og bidrage til at genoprette livet i danske fjorde og kystvande.

Den nye regulering skal sammen med bedre spildevandsrensning reducere kvælstofudledningen med omkring 10.100 ton om året.

Af: Michael Jørgensen

21-09-2026 15:00
Henrik Frandsen skal forklare sig om gårdsalg

Henrik Frandsen, der er kandidat til posten som Folketingets formand, er inviteret til Alternativets gruppemøde i morgen for at forklare sin rolle i sagen om salget af sin gård i Sønderjylland.

Det bekræfter Alternativets pressechef over for TV 2.

Konkret drejer tvisten sig om salget af en landejendom, som Henrik Frandsen købte i 2001.

Her omlagde han landbrugsjord til beskyttet natur, hvilket han fik økonomisk kompensation for.

Da Henrik Frandsen ville sælge ejendommen i 2019, var han borgmester i Tønder Kommune.

Alternativets Torsten Gejl ønsker nu en redegørelse for forløbet, og partiets folketingsmedlemmer får mulighed for at stille spørgsmål til Frandsen.



Af: Michael Jørgensen
Kilde: TV 2

21-09-2026 15:00
Danskerne er blevet mere usikre på boligmarkedet

Det er blevet sværere for mange danskere at vurdere, hvornår de skal købe eller sælge bolig.

Det viser en ny YouGov-undersøgelse for ejendomsmæglerkæden home.

45 procent mener, at det er blevet sværere at finde det rette tidspunkt at handle bolig.

Kun 16 procent vurderer, at det lige nu er et godt tidspunkt at købe, mens 46 procent mener, at det er et godt tidspunkt at sælge.

Høje boligpriser og usikkerhed om renterne er blandt de forhold, der holder danskerne tilbage.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

21-09-2026 13:00
Rekordmange katte og killinger indleveret til internater

Rekordmange katte og killinger har haft brug for et nyt hjem denne sommer.

Fra maj til udgangen af august tog Dyrenes Beskyttelses internater imod 3.767 katte. Det er godt 200 flere end sidste sommer.

Mange er helt små killinger, der er fundet uden deres mor og kræver pleje døgnet rundt.

Dyrenes Beskyttelse peger især på manglende kastration og sterilisering som årsag til de mange uønskede killinger.
Af: Marianne Thorøe

21-09-2026 13:00
Landbrug & Fødevarer undersøger lovligheden af nye gødningsregler

Landbrug & Fødevarer undersøger, om den nye regulering af landbrugets kvælstofudledning kan være så indgribende, at landmænd har krav på fuld erstatning.

Organisationen mener, at de kort, som skal danne grundlag for fordelingen af kvælstofkvoter, er forbundet med betydelig usikkerhed.

Samtidig ønsker Landbrug & Fødevarer at få afklaret, om flere indgreb i landbruget samlet set kan betragtes som tvangsovertagelse.

Organisationen har derfor indhentet juridiske vurderinger og indgået samarbejde med flere advokater.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

21-09-2026 13:00
Mere forberedelsestid kan skaffe flere pædagoger

Der er mangel på pædagoger i mange vuggestuer og børnehaver.

Hver fjerde deltidsansatte pædagog er dog klar til at arbejde mere, hvis de får bedre tid til at forberede det pædagogiske arbejde.

Det viser en undersøgelse fra BUPL blandt knap 12.000 pædagoger.

Ifølge fagforeningen kan det give ekstra arbejdskraft svarende til 500 fuldtidsstillinger i landets vuggestuer og børnehaver.

I dag arbejder seks ud af ti pædagoger i daginstitutionerne på deltid.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

21-09-2026 13:00
Vejen Kommune anmelder brud på datasikkerheden

Vejen Kommune har anmeldt et brud på GDPR-reglerne til Datatilsynet, efter at personoplysninger om op mod 50.000 borgere og medarbejdere har været opbevaret på et internt drev.

Oplysningerne omfatter blandt andet CPR-numre og økonomiske forhold, som flere medarbejdere har haft adgang til uden at skulle have det.

Ifølge kommunen har ingen udefrakommende haft adgang til oplysningerne, og der er ikke konstateret negative konsekvenser.

Kommunen har nu lukket drevet og iværksat en oprydning for at forhindre lignende brud.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

21-09-2026 13:00
37-årig mand fundet død i Esbjerg – politiet efterforsker drab

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker et formodet drab på E. Hansens Vej i Esbjerg.

Politiet modtog til morgen en anmeldelse om en død person. På stedet fandt betjentene en 37-årig mand, som var afgået ved døden.

En 39-årig mand blev kort efter anholdt og sigtet for manddrab.

Politiet undersøger nu gerningsstedet med bistand fra kriminalteknikere og Retsmedicinsk Institut.

Politiet har desuden opstillet en mobil politistation, hvor borgere kan henvende sig frem til klokken 15.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

21-09-2026 11:00
Kun hver fjerde dansker kender til gratis alkoholbehandling

Tre ud af fire danskere ved ikke, at man har ret til gratis alkoholbehandling – og at hjælpen skal sættes i gang inden for 14 dage.

Det viser en ny Voxmeter-undersøgelse for Blå Kors Danmark.

Kun 25 procent kender tilbuddet, og det er færre end sidste år.

Samtidig går der ifølge Sundhedsstyrelsen i gennemsnit 11 år, før mennesker med alkoholproblemer søger behandling.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

21-09-2026 11:00
Esbjerg bruges som argument for at bevare 10. klasse

De Konservative vil bevare 10. klasse - og bruger nu tal fra Esbjerg som argument. Det skriver MigOgEsbjerg.dk

I Esbjerg kommune består 11,5 procent af folkeskoleeleverne ifølge partiets opgørelse ikke dansk eller matematik.

Konservative mener, at tallet viser, at en gruppe unge har brug for mere tid til at blive fagligt klar - og at 10. klasse kan give dem netop det ekstra skoleår.

Derfor kritiserer partiet regeringens plan om at afskaffe 10. klasse som selvstændigt tilbud.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: MigogEsbjerg

21-09-2026 11:00
Bekymring for at aftale om Grønland flopper

Der er stadig usikkerhed om den nye aftale mellem USA, Danmark og Grønland, som efter planen skal underskrives i morgen.

Aftalen skal blandt andet give USA permanente militære rettigheder i Grønland og holde ikke-NATO-lande ude.

Men ifølge TV 2’s politiske kommentator Noa Redington frygter den danske regering, at aftalen endnu kan falde til jorden.

Trump og den danske regering fortolker nemlig aftalen forskelligt - og derfor holder regeringen igen med detaljer for ikke at udfordre den amerikanske præsident.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: TV2

21-09-2026 08:00
Vingård mister tyve procent af høsten efter nattefrost i maj

Tusindvis af frostlys kunne ikke redde hele årets vinhøst hos Skærsøgaard Vin nord for Kolding.

Da nattefrosten ramte i maj, blev der ellers tændt lys på seks hektar vinmarker for at beskytte de nye knopper.

Nu er tabet gjort op: Omkring 20 procent af høsten gik tabt - det fortæller TV SYD.

Til gengæld har den varme sommer gjort godt. De druer, der er tilbage, er ifølge vinmager Katharina Hiller i fantastisk kvalitet.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: TV SYD

21-09-2026 08:00
Børn går til fritidsaktiviteter for at være sammen med nuværende venner

Børn går i stigende grad til fritidsaktiviteter for at være sammen med de venner, de allerede har - og i mindre grad for at få nye.

En ny undersøgelse blandt børn fra 3. til 6. klasse viser, at 83 procent helst vil begynde til en ny aktivitet sammen med én, de kender.

Kun 36 procent peger på dét at få nye venner som en vigtig grund.

Ifølge Center for Ungdomsstudier kan det blive et problem, hvis vennegrupperne lukker sig om sig selv, skriver Ritzau.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

21-09-2026 08:00
Færre selvmord i Danmark

Antallet af selvmord i Danmark faldt markant sidste år. Det fortæller Ritzau.

I 2025 blev der registreret 502 selvmord blandt personer over 15 år. Det var 91 færre end året før og det laveste antal i mindst ti år.

Center for Selvmordsforskning peger blandt andet på bedre adgang til hjælp og mindre tabu om selvmord og psykisk sygdom.

Samtidig er antallet af henvendelser til Livslinien næsten fordoblet siden 2019.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

21-09-2026 07:00
Nyt problem med de offentlige boligvurderinger

Et nyt problem er dukket op i de offentlige boligvurderinger.

Omkring 100.000 ejerlejligheder kan være berørt af fejl i 2022-vurderingerne.

Vurderingsstyrelsen undersøger nu sagerne efter problemer i den model, der bruges til at beregne vurderingerne.

Samtidig viser aktindsigt ifølge DR, at de instanser, der behandler klager, ikke kan se alle oplysninger bag beregningerne.

Styrelsen arbejder nu på en løsning.
Af: Per Jessen
Kilde: DR

21-09-2026 07:00
Politiet efterforsker voldsepisode ved Ølgod

Det var en anmeldelse om vold, der i går udløste et større politiopbud i Ølgod.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at volden skal være begået i et skovområde, og at sagen udspringer af et lukket miljø.

Derfor er der ikke og har ikke været fare for andre.

Betjente og politihunde undersøgte blandt andet området omkring Ølgod Byskov og Nørregade.

Politiet har endnu ikke oplyst, om nogen er kommet til skade eller er blevet anholdt.
Af: Per Jessen
Kilde: Syd- & Sønderjyllands Politi

21-09-2026 07:00
Kolding kæmper fortsat for at få ingeniøruddannelse

Kolding presser fortsat på for at få sin egen ingeniøruddannelse.

Budskabet blev gentaget, da SF-formand Pia Olsen Dyhr i sidste uge besøgte Alfa Laval i Kolding, hvor mere end 800 arbejder.

Virksomheden efterspørger flere højt specialiserede medarbejdere, og besøget skulle blandt andet vise behovet for at uddanne ingeniører lokalt.

Kolding Kommune og SDU arbejder på at kunne åbne to engelsksprogede ingeniøruddannelser i byen fra 2028.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

21-09-2026 07:00
Bekymring i Padborg over muligt lave dieselpriser syd for grænsen

Billigere diesel i Tyskland kan koste arbejdspladser i Padborg.

Det frygter Padborg Transportcenter, hvis tyskerne gør alvor af at sænke dieselprisen.

Omkring 1.850 mennesker er beskæftiget direkte eller indirekte i transportbranchen i området.

Hvert år bliver der tanket cirka 150 millioner liter diesel i Padborg, og transportcentret frygter ifølge JV.dk, at både tankning og følgeerhverv som vaskehaller og anden lastbilservice kan rykke syd for grænsen.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: JV

21-09-2026 05:00
Sønderjyske Fodbold brød sejrstørken mod Randers

Sønderjyske Fodbold tog søndag sæsonens første sejr i Superligaen.

På hjemmebane i Haderslev vandt holdet 4-2 over Randers FC efter en underholdende kamp.

Det var samtidig cheftræner Fatah Abdirahmans første sejr i spidsen for Sønderjyske Fodbold.

Holdet går dermed ind til landsholdspausen med nytanket selvtillid og kontakt med de andre bundhold i tabellen.
Af: Per Jessen
Kilde: TV Syd

18-09-2026 17:00
Flere kommer til skade i trafikken

Flere personer kom til skade i den danske trafik sidste år.

Ifølge Danmarks Statistik blev 2.832 personer dræbt eller kvæstet i trafikken - det er 313 flere end året før.

Antallet af trafikdræbte faldt dog en smule fra 145 til 143.

Samtidig steg antallet af tilskadekomne på elcykel fra 173 til 211. Næsten tre ud af fire af dem var 45 år eller ældre.

Af: Michael Jørgensen

18-09-2026 17:00
Politiet afslutter undersøgelse af dødsulykke ved Veerst

Syd- og Sønderjyllands Politi har afsluttet undersøgelserne af en motorcykelulykke i august ved Veerst i Vejen Kommune, hvor en 27-årig kvinde og en 47-årig mand omkom.

Politiet vurderer, at ulykken skyldtes en række uheldige omstændigheder.

Motorcyklen kørte hurtigere end tilladt, og under en opbremsning mistede føreren kontrollen, hvorefter motorcyklen væltede.

Undersøgelserne viser ingen tegn på alkohol eller narkotika hos de to omkomne.

Af: Michael Jørgensen

18-09-2026 17:00
FC Fredericia klar til lokalopgør mod Vejle

FC Fredericia står foran et lokalopgør, når Vejle Boldklub kommer på besøg på søndag.

Fredericias forsvarsspiller Svenn Crone glæder sig til kampen og ser frem til at møde Vejle på hjemmebane.

LYD

Det sagde Svenn Crone fra FC Fredericia.

Lyt her
Af: Oscar Sejr
Kilde: Radio Globus

18-09-2026 15:00
16 vejstrækninger i Vejen Kommune er sorte pletter

En ny analyse udpeger 16 særligt uheldsbelastede vejstrækninger i Vejen Kommune. Det er fire flere end i den seneste analyse.

Flest uheld er registreret på Nørregade-Søndergade i Brørup. Her skete der 11 uheld fra 2021 til 2025, og tre personer kom alvorligt til skade.

Også flere strækninger i Vejen by er på listen.

Kommunen vil nu arbejde med trafiksikkerheden og har som mål at halvere antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne inden udgangen af 2030.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: jv.dk

18-09-2026 15:00
Kritik af skatteminister skaber frustration blandt ansatte

Der er frustration blandt medarbejdere i Skatteforvaltningen efter kritik fra skatteminister Jakob Engel-Schmidt. Det skriver Weekendavisen.

Medarbejderrepræsentanter mener, at de bliver gjort til syndebukke for skattesager, hvor borgere blandt andet er blevet opkrævet mere i skat, end de har tjent.

De peger på, at medarbejderne følger gældende lovgivning og retspraksis.

Skatteministeren anerkender kritikken, men fastholder, at der er behov for en oprydning, som skal styrke borgernes retssikkerhed.

Af: Michael Jørgensen

18-09-2026 15:00
Biltema vil åbne nyt varehus i Vejen

Biltema har købt en grund ved motorvejen i Vejen og ønsker nu at opføre et nyt varehus.

Planerne skal først godkendes af Vejen Kommune, som i næste uge skal tage stilling til en ny lokalplan og et kommuneplantillæg.

Borgmester Christian Lund glæder sig over Biltemas interesse for Vejen og siger, at det betyder meget for kommunen.

LYD

Det sagde Vejens borgmester Christian Lund.

Lyt her
Af: Oscar Sejr
Kilde: PM

18-09-2026 15:00
Flere lærere oplever vold og trusler

Flere lærere bliver udsat for vold og trusler på deres arbejde. Det skriver det digitale medie Skolemonitor på baggrund af nye arbejdsmiljøtal.

I 2025 oplyste 18 procent af lærerne, at de havde været udsat for vold på arbejdspladsen. I 2021 var det knap 10 procent.

Også andelen, der har oplevet trusler om vold, er steget. Sidste år gjaldt det godt hver femte lærer.

Samtidig får flere skoler påbud fra Arbejdstilsynet på grund af vold mod ansatte.

Af: Michael Jørgensen

18-09-2026 13:00
Bøderne skal hæves for ulovlige ferieboliger

Bøderne for at bruge helårshuse som ferieboliger er for lave, mener SF's landdistriktsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt.

I dag er bøden omkring 10.000 kroner første gang og 20.000 kroner ved gentagelser. Regeringen vil nu hæve bøden til op mod 100.000 kroner.

LYD

Det sagde Karina Lorentzen Dehnhardt.

Lyt her
Af: Oscar Sejr
Kilde: PM

18-09-2026 13:00
15.000 startnumre til Royal Run i Haderslev

Der bliver plads til 15.000 deltagere, når Royal Run kommer til Haderslev den 17. maj næste år.

Dermed bliver Haderslev en af de større værtsbyer ved næste års royale motionsfest.

Det oplyser Danmarks Idrætsforbund og DGI i dag, hvor også København og Frederiksberg samtidig er offentliggjort som den femte og sidste værtsby.

Startnumrene bliver sat til salg onsdag den 30. september klokken 10.

Her kan deltagere vælge mellem én mile, fem og ti kilometer, men de præcise ruter er dog endnu ikke fastlagt.



Af: Michael Jørgensen

18-09-2026 13:00
Flere unge søger hjælp til problemer med det digitale liv

Flere børn og unge i Syd- og Sønderjylland får psykologhjælp til problemer, der hænger sammen med deres digitale liv.

Ifølge tal fra pensionsselskabet PFA har 59 unge under 24 år i området fået hjælp i år. Det er næsten tre gange så mange som for få år siden.

Henvendelserne handler blandt andet om gaming, sociale medier, skærmbrug og digitale krænkelser.

PFA ser en trist udvikling og forventer, at efterspørgslen på hjælp vil fortsætte med at stige de kommende år.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: jv.dk

18-09-2026 11:00
Royal Run ventes at give butikkerne et løft

Royal Run kommer til Haderslev næste år, og det forventes også at kunne mærkes i byens butikker.

Hos Haderslev Butikker forventer handelskordinator Martin Karas Christiansen, at de mange besøgende til Royal Run vil give et stort løft til handelslivet i byen.

LYD

Det sagde Martin Karas Christiansen, handelskordinator hos Haderslev Butikker.

Lyt her
Af: Oscar Sejr
Kilde: Radio Globus

18-09-2026 11:00
Magtforholdet er tippet i blå blok

Magtforholdet i blå blok er markant forandret i en ny meningsmåling.

Ved valget i marts blev Venstre størst i blå blok, men nu står partiet til blot 7,1 procent - og bliver overhalet af både Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservative og Danmarksdemokraterne.

Dansk Folkeparti står samtidig til 14,3 procent og er dermed dobbelt så stort som Venstre i Epinions måling for DR.

Venstre kalder målingen træls og peger blandt andet på den seneste interne uro.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: DR

18-09-2026 11:00
Hærchef taler for fast udstationering af soldater i Grønland

Den danske hær er klar til at gøre opholdet i Grønland permanent.

Hærchef Per Boysen siger til TV 2, at det giver god mening at fortsætte den militære tilstedeværelse – blandt andet for at opbygge erfaring med terræn og klima.

Danske soldater har siden januar været på midlertidige øvelser i Grønland.

En permanent tilstedeværelse kræver dog en politisk beslutning fra Christiansborg.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: TV2

18-09-2026 08:00
Trafikofre og pårørende skal fortælle unge om konsekvenserne

Ofre for alvorlige trafikulykker og deres pårørende skal igen ud på landets skoler og fortælle unge om konsekvenserne af en ulykke.

Det sker med kampagnen Sikker Trafik Live, efter at 15 procent flere 15- til 17-årige sidste år kom til skade i trafikken.

Stigningen ses især blandt cyklister og unge på knallert.

Erfaringen er, at de personlige fortællinger gør indtryk og får de unge til at tænke mere over deres egen adfærd – og blive bedre til at sige fra over for vennerne.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

18-09-2026 08:00
Mor dømt og udvist for vold mod sønner

En 29-årig kvinde er idømt tre måneders ubetinget fængsel for grov vold mod sine to sønner, mens familien boede i Skærbæk.

Sagen begyndte, da den yngste dreng som femårig blev afleveret i en børnehave i byen med mærker i ansigtet og på halsen.

Begge drenge fortalte senere, at deres mor havde slået dem med blandt andet et bælte.

Kvinden nægtede sig skyldig, men blev dømt og udvist af Danmark i seks år - det fortæller JV.dk
Af: Marianne Thorøe
Kilde: JV

18-09-2026 07:00
Haderslev Løbeklub ser muligheder i Royal Run

Royal Run kommer til Haderslev for første gang næste år, og det kan måske få flere lokale til at snøre løbeskoene.

Formanden for Haderslev Løbeklub Mikkel Kock-Hansen håber i hvert fald, at det store løb kan inspirere flere til at komme ud og løbe.

LYD

Det sagde Mikkel Kock-Hansen formand for Haderslev Løbeklub.
Lyt her
Af: Oscar Sejr
Kilde: Radio Globus

18-09-2026 07:00
827 ulovlige indrejser på to år

Den tyske grænsekontrol mod Danmark har på to år stoppet 827 personer, som ifølge tysk politi rejste ulovligt ind i Tyskland.

Kontrollen blev genindført i juli 2024 og foregår som stikprøver ved grænsen og op til 30 kilometer inde i Tyskland.

Derudover har kontrollen ført til 450 andre sager, blandt andet om våben, narkotika og falske dokumenter. Det skriver tyske NDR.

Ifølge Regionskontoret Sønderjylland-Schleswig giver kontrollen kun begrænsede forsinkelser, mens mindretalspartiet SSW fortsat er kritisk.
Af: Per Jessen
Kilde: NDR

18-09-2026 07:00
EU sender 24 milliarder kroner til Ukraine

EU sender i dag 3,3 milliarder euro til Ukraine – svarende til godt 24 milliarder kroner.

Pengene skal blandt andet bruges til missiler og droner, oplyser EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen efter en samtale med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj.

EU har allerede sendt knap 15 milliarder euro til Ukraine i år. Det skriver DR.
Af: Per Jessen
Kilde: DR

17-09-2026 17:00
Haderslev gør klar til Royal Run allerede i januar

Selvom Royal Run først kommer til Haderslev i maj, begynder aktiviteterne omkring løbet allerede i januar.

Borgmester Mads Skau håber, at det kan få endnu flere med – og han kan allerede mærke, at både skoler og institutioner i Haderslev glæder sig til Royal Run kommer til byen.

LYD

Det sagde Haderslevs borgmester Mads Skau.

Lyt her
Af: Oscar Sejr
Kilde: Haderslev Kommune

17-09-2026 17:00
Otte sigtelser efter knallertkontrol ved skole

En knallertkontrol ved Felsted Centralskole i går morges førte til otte sigtelser.

Syd- og Sønderjyllands Politi kontrollerede ni knallerter efter flere henvendelser fra borgere.

Fire af knallerterne var ændret, så de blandt andet kunne køre hurtigere end tilladt.

Politiet beslaglagde også et el-løbehjul, der blev målt til at kunne køre 55 kilometer i timen.

Af: Michael Jørgensen

17-09-2026 17:00
Brand i 60 tons affald på genbrugsplads i Padborg

Omkring 20 brandfolk rykkede tidligere i dag ud til en brand på genbrugspladsen i Padborg.

Ifølge Brand og Redning Sønderjylland var der gået ild i omkring 60 tons småt brændbart affald.

Selve branden er nu slukket, og det er endnu uvist, hvordan branden opstod.

Af: Michael Jørgensen

17-09-2026 17:00
Energianalytiker advarer om dyr vinter

Danskerne skal forberede sig på høje priser på benzin, diesel og gas denne vinter.

Det vurderer Jyske Banks energianalytiker Jan Bylov over for B.T.

Baggrunden er konflikten mellem USA og Iran, som har begrænset eksporten af olie og gas.

Dieselprisen nærmer sig allerede 20 kroner literen, mens benzin koster mellem 17 og 18 kroner.

Også elpriserne kan i perioder blive høje, hvis mindre vind øger behovet for at producere strøm med gas.

Af: Michael Jørgensen

17-09-2026 16:00
Dansk Folkeparti vil have Frandsen-sag undersøgt

Dansk Folkeparti vil have sagen om Henrik Frandsens ejendomssalg undersøgt, inden Folketinget åbner den 6. oktober.

Partiets Peter Kofod opfordrer derfor Folketingets Præsidium til at få klarlagt forløbet.

Det sker efter kritik af Frandsens håndtering af et ejendomssalg fra hans tid som borgmester i Tønder Kommune.

LYD

Det sagde Peter Kofoed fra Dansk Folkeparti. Det har ikke i dag været muligt, at få en kommentar fra Henrik Frandsen.

Lyt her
Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

17-09-2026 15:00
Ribe-Esbjerg klar til hjemmekamp

Der venter Ribe-Esbjerg en hård opgave på hjemmebane i håndboldligaen, når Bjerringbro-Silkeborg kommer på besøg i aften.

Ribe-Esbjerg-træner Marc Uhd ser frem mod opgaven, hvor der venter et stærkt hold på den anden side:

LYD

Sagde Marc Uhd der er træner for Ribe-Esbjerg
Lyt her
Af: Oscar Sejr
Kilde: Radio Globus

17-09-2026 15:00
Royal Run skal vise Haderslev frem

Ruten til næste års Royal Run i Haderslev er endnu ikke lagt fast.

Men borgmester Mads Skau har allerede flere steder i tankerne, som han gerne ser løberne komme forbi, når tusindvis af deltagere indtager byen.

LYD

Det sagde Haderslevs borgmester Mads Skau.

Lyt her
Af: Oscar Sejr
Kilde: Haderslev Kommune

17-09-2026 15:00
Kogepåbuddet ved Malt Vandværk kan nu ophæves.

Kogepåbuddet ved Malt Vandværk kan nu ophæves.

Det sker efter en vurdering fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som samtidig anbefaler, at vandværket bliver gennemgået teknisk, efter der tidligere blev fundet coliforme bakterier og intestinale enterokokker i drikkevandet.

Efter den tekniske gennemgang skal der tages en ny vandprøve, og vandværket skal melde tilbage, hvad undersøgelsen viser.

Af: Oscar Sejr

17-09-2026 13:00
50.000 støtter forslag om bedre spildevandskontrol

Der bliver krævet bedre kontrol med udledningen af spildevand i et nyt borgerforslag, som allerede har fået 50.000 støtter.

En af dem, der følger sagen tæt, er landmand Hans Peter Hansen fra Malt. Han mener, at beslutningerne om vores vandmiljø nogle gange bliver truffet for langt fra den virkelighed, man oplever lokalt.

LYD

Det siger Hans Peter Hansen fra Malt.

Lyt her
Af: Oscar Sejr
Kilde: Radio Globus

17-09-2026 13:00
Politiet efterlyser omstrejfende fliserensere

Boligejere i Sydvestjylland skal se sig godt for, hvis der pludselig står fremmede ved døren og tilbyder fliserens.

Politiet har fået seks henvendelser om to engelsktalende mænd, der opsøger boliger i Esbjerg, Varde og på Fanø.

En boligejer blev ifølge jv.dk tilbudt fliserens for hele 40.000 kroner.

Intet tyder på, at mændene har gjort noget ulovligt, men politiet opfordrer til forsigtighed og vil gerne i kontakt med fliserenserne.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: JV

17-09-2026 13:00
Ledigheden stiger for femte måned i træk

Ledigheden i Danmark steg i august med 500 personer. Det viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Det er femte måned i træk, at ledigheden stiger.

Siden juli sidste år er ledigheden gået op i 11 ud af 12 måneder, og samlet er der kommet mere end 6.000 flere ledige det seneste år.

Af: Michael Jørgensen

17-09-2026 13:00
Stor frivillig opbakning til Royal Run i Haderslev

Der er allerede stor lokal opbakning til Royal Run, som næste år kommer til Haderslev for første gang.

Ifølge borgmester Mads Skau står de frivillige i kommunen allerede klar til at være med, når tusindvis af deltagere kommer til byen.

LYD

Det sagde Haderslevs borgmester Mads Skau.

Udover Haderslev er også Silkeborg, Vordingborg og Thisted offentliggjort som værtsby.

Lyt her
Af: Oscar Sejr

17-09-2026 11:00
Sønderjyske Fodbold sendt ud af pokalturneringen

Sønderjyske Fodbold er ude af pokalturneringen efter et 1-3-nederlag på udebane mod AB fra 1. Division.

Sønderjyderne kom ellers foran efter 57 minutter på et mål af Matthew Hoppe, men AB udlignede blot tre minutter senere.

I kampens slutfase scorede hjemmeholdet yderligere to gange og sikrede sig dermed pladsen i ottendedelsfinalen.

Nederlaget kommer efter en svær sæsonstart for Sønderjyske Fodbold, som på søndag møder Randers FC i Superligaen.
Af: Per Jessen
Kilde: Presse

17-09-2026 11:00
EU vil lukke ned for børns online-spil om natten

EU vil lukke ned for 13- og 14-åriges adgang til sociale medier og onlinespil om natten.

Ifølge et udkast til en ny EU-lov skal børn have mindst otte timers digital nattero mellem klokken 22 og 8, skriver DR.

Reglerne skal blandt andet omfatte sociale medier og spil som Roblox, Minecraft og Fortnite.

Der lægges også op til at blokere adgangen i skoletiden og stoppe push-beskeder om natten.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: DR

17-09-2026 11:00
Alle 11 fængslet i stor skunk-sag

De 11 personer, der er sigtet i en større sag om skunkproduktion, blev i går varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Kolding.

Det drejer sig om ni mænd og to kvinder mellem 23 og 54 år, som ifølge politiet har haft forskellige roller i produktionen.

Fire har kæret fængslingen, fire har taget forbehold, mens tre har accepteret afgørelsen.

Sagen omfatter otte skunkvæksthuse i blandt andet Vamdrup, Vejen, Rødding, Holsted og Sommersted.
Af: Marianne Thorøe

17-09-2026 11:00
Skau glæder sig til Royal Run kommer til Haderslev

Haderslev bliver næste år for første gang værtsby for Royal Run.

Den 17. maj 2027 kommer tusindvis af deltagere og tilskuere til byen, og borgmester Mads Skau glæder sig over, at Haderslev er blevet valgt som værtsby.

LYD

Det sagde Haderslevs borgmester Mads Skau.

Lyt her
Af: Oscar Sejr
Kilde: Haderslev Kommune

17-09-2026 11:00
IT-fejl begynder at kunne mærkes i skoler og daginstitutioner

En fejl hos politiet begynder nu at give problemer med bemandingen på skoler og i daginstitutioner.

I to uger har det nemlig ikke været muligt at få de lovpligtige børneattester, og derfor kan nyansættelser ikke afsluttes.

Ifølge Kommunernes Landsforening betyder det flere vikarer, overarbejde og ledere, der må træde til.

Normalt udsteder politiet mere end 1.200 børneattester om dagen, melder Ritzau.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

17-09-2026 10:00
Royal Run kommer til Haderslev

Royal Run kommer til Haderslev næste år.

Det sker 17. maj, hvor den sønderjyske by bliver én af fem værtsbyer for det store motionsløb.

Borgmester Mads Skau glæder sig over tildelingen af løbet:

LYD

Udover Haderslev er også Silkeborg, Vordingborg og Thisted offentliggjort som værtsby.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

17-09-2026 08:00
KIF Kolding slog Sønderjyske i tæt lokalopgør

KIF Kolding vandt onsdag aften lokalopgøret mod gæsterne fra Sønderjyske Herrehåndbold med 32-31.

Sønderjyderne førte ellers sent i kampen. Med under halvandet minut tilbage fik KIF udlignet, og blot to sekunder før tid faldt sejrsmålet ved Mads Kragh Thomsen.

Mens Sønderjyske Herrehåndbold bliver stående på fire point efter seks kampe, så rykker KIF forbi sønderjyderne med et enkelt point mere.
Af: Per Jessen
Kilde: Presse

17-09-2026 08:00
Skunk-væksthuse kunne levere over 38 kilo marihuana

Mindst ni et halvt kilo marihuana nåede at blive produceret i seks skunkvæksthuse rundt om i Sydjylland, inden politiet slog til i tirsdags og anholdt 11 personer i sagen.

Det kom ifølge jv.dk frem i gårsdagens grundlovsforhør mod de 11 anholdte.

Men potentialet var langt større - for ifølge politiet kunne væksthusene i Syd- og Sønderjylland have produceret mindst 38,6 kilo marihuana.

Med en anslået gadepris på 50 kroner grammet svarer det til knap to millioner kroner.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: JV

17-09-2026 08:00
Dannebrog solgt til langt over vurderingen

Et gammelt Kongeskib i LEGO-klodser har vist sig at være langt mere værd end ventet.

Den originale model af Dannebrog fra LEGOLAND i Billund var vurderet til mellem 20.000 og 30.000 kroner.

Men da auktionen sluttede i går, lød hammerslaget på hele 60.000 kroner.

Modellen har stået i Miniland i næsten 30 år - og LEGOLAND har valgt at donere hele beløbet til Mary Fonden.
Af: Marianne Thorøe

17-09-2026 07:00
Kirurg i Aabenraa opererede patient på Færøerne

En kirurg i Aabenraa har skrevet nordisk sygehushistorie – på 1.200 kilometers afstand.

Ved hjælp af en robot og bevæbnet med et joystick opererede han fra Sygehus Sønderjylland en patient for lyskebrok, mens patienten lå på et sygehus i Tórshavn på Færøerne.

Det er første gang, en patient er blevet fjernopereret mellem to offentlige sygehuse i Norden.

Operationen tog 50 minutter og gik efter planen.
Af: Per Jessen
Kilde: DR

17-09-2026 07:00
Holsted klar til Superfinalen i Vojens

Holsted er klar til Superfinalen i Speedwayligaen efter semifinalen i Grindsted onsdag aften.

Holsted kom stærkt igen i anden halvdel af løbet, hvor lettiske Francis Gusts blev afgørende. Han vandt to heat i træk sent i semifinalen og scorede i alt 16 point.

Dermed er Holsted blandt de fire bedste for niende sæson i træk.

I næste uge venter Superfinalen i Vojens mod Slangerup, Sønderjylland Elite Speedway og Team Fjelsted.
Af: Per Jessen
Kilde: Presse

17-09-2026 07:00
EUs flirten med Canada får Trump op af stolen

Donald Trump truer med at skrue voldsomt op for tolden – eller ligefrem stoppe dele af handlen med Europa.

Det sker, efter EU har åbnet døren for at gøre Canada til unionens første associerede medlem.

Trump kalder ifølge Ritzau idéen til grin og siger, at USA vil slå hårdt igen, hvis han opfatter det som en fjendtlig handling.

Præcis hvad det betyder for handlen, siger han dog ikke.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

17-09-2026 07:00
Moderaterne vil afskaffe Aula

Hvis det står til Moderaterne, skal det være slut med Aula.

Tre af partiets ministre vil ifølge Berlingske helt af med skolernes digitale kommunikationsplatform.

De mener, at forældrene er blevet alt for involveret i skoledagen - med beskeder, huskelister og glemte idrætsposer.

I stedet skal børnene lære at tage mere ansvar selv, mens lærerne skal bruge mindre tid på kommunikationen med forældrene.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Berlingske

16-09-2026 17:00
Elselskab skal betale ulovligt gebyr tilbage

En dom mod det nu konkursramte elselskab Velkommen er blevet endelig, efter Østre Landsret har afvist selskabets anke.

Sagen handler om et gebyr på 800 kroner, som kunder siden 2019 blev opkrævet, hvis de opsagde deres elaftale i bindingsperioden.

Sø- og Handelsretten har tidligere slået fast, at gebyret var ulovligt.

Kunder kan derfor kræve pengene tilbage, men fordi Velkommen er gået konkurs, skal kravene anmeldes til konkursboet.

Af: Michael Jørgensen

16-09-2026 17:00
Nye biler kan advare om børn efterladt i varmen

Den europæiske sommer har været rekordvarm, og i parkerede biler kan temperaturen på kort tid nå op mod 80 grader.

Derfor har flere nye biler fået systemer, der kan opdage, hvis et barn eller kæledyr bliver efterladt i bilen.

Systemerne kan advare via en app, horn eller advarselsblink, og nogle biler kan også selv tænde klimaanlægget.

I den seneste europæiske sikkerhedstest havde fire ud af fem biler teknologien.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

16-09-2026 15:00
Højere bøder skal bremse ulovlig Airbnb-udlejning

Regeringen vil slå hårdere ned på ulovlig korttidsudlejning af boliger - blandt andet Airbnb-udlejning.

Et nyt lovforslag lægger op til bøder på op mod 100.000 kroner per bolig for virksomheder, der bryder reglerne.

Samtidig skal myndighederne kunne kræve oplysninger fra udlejningsplatforme som Airbnb og Booking.com og få ulovlige annoncer fjernet eller blokeret.

De nye regler ventes at træde i kraft næste sommer.

Af: Michael Jørgensen

16-09-2026 15:00
59 gårde åbner dørene for besøgende til Åbent Landbrug

På søndag den 20. september inviterer 59 danske gårde indenfor til Åbent Landbrug.

Her kan besøgende blandt andet komme tæt på køer, grise, får og høns, se store landbrugsmaskiner og blive klogere på, hvordan danske fødevarer bliver produceret.

Sidste år havde arrangementet knap 95.000 besøgende.

Det er gratis at deltage, men besøget skal bookes på forhånd hos den gård, man ønsker at besøge - det sker på aabentlandbrug.dk.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

16-09-2026 15:00
Direkte flyrute mellem Esbjerg og Stavanger vender tilbage

Fra den 5. oktober bliver det igen muligt at flyve direkte mellem Esbjerg og Stavanger.

Esbjerg Airport og det finske flykoncept LYGG åbner ruten med to planlagte afgange om ugen – mandag morgen og torsdag aften.

Ruten er især målrettet erhvervsrejsende inden for energi- og offshoreindustrien.

Flyet har plads til 19 passagerer, og afgange gennemføres, når der er bookinger.

Af: Michael Jørgensen

16-09-2026 13:00
Forsikringssvindel koster knap to milliarder kroner om året

Forsikringssvindel koster hvert år knap to milliarder kroner og er med til at gøre forsikringer dyrere for danskerne.

Ifølge brancheorganisationen Forsikring & Pension svarer regningen til omkring 700 kroner om året for hver husstand.

Langt størstedelen af den opdagede svindel handler om personskader. Branchen vurderer samtidig, at det reelle omfang kan være større.

Af: Michael Jørgensen

16-09-2026 13:00
150.000 kroner til frivillige brandværn i Sønderjylland

Syv frivillige brandværn i Sønderjylland har fået tilsammen 150.000 kroner fra Forsia Forsikring.

Pengene skal gå til beklædning og sikkerhedsudstyr til de frivillige brandfolk.

Blandt modtagerne er Agerskov Frivillige Brandværn, som får 20.000 kroner til 30 nye redningshjelme.

Støtten blev uddelt ved de frivillige brandværns årlige stævne i Nordborg.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

16-09-2026 13:00
41-årig dømt efter røveri i Rødekro

En 41-årig mand er idømt et år og to måneders fængsel for blandt andet et røveri i Rødekro og en række bedragerier.

I Rødekro udgav manden sig for at være bankbud og forsøgte at få penge og kreditkort med sig.

Da offeret forsøgte at få tingene tilbage, blev personen skubbet væk.

Manden er dømt for i alt 16 forhold og han har bedt om betænkningstid i forhold til at anke dommen.

Af: Michael Jørgensen

16-09-2026 13:00
EU vil knytte Canada tættere til unionen

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, foreslår, at Canada bliver det første såkaldte associerede medlem af EU.

Forslaget blev præsenteret i dag i hendes årlige tale om unionens tilstand.

Et associeret medlemskab findes ikke i EU i dag, men skal knytte Canada tættere til unionen uden et egentligt medlemskab.

Planen omfatter blandt andet tættere samarbejde om forsvar, energi, teknologi og kritiske råstoffer.

I talen foreslog von der Leyen også, at forbyde sociale medier for børn under 13 år.


Af: Michael Jørgensen

16-09-2026 11:00
Sara Blædel researcher mordscene i Ribe

Krimiforfatter Sara Blædel lader Ribe danne ramme om et mord i en kommende bog.

På Facebook skriver hun, at hun hen over sommeren har kørt rundt i området for at finde de rette omgivelser til historien.

Sara Blædel forklarer, at hun er nødt til at kunne se alle detaljer for sig, før hun skriver dem ind i fortællingen – også de voldsomme dele.

Hvem der skal slås ihjel i bogen, afslører hun naturligvis ikke.
Af: Per Jessen
Kilde: Presse

16-09-2026 11:00
Ny app skal afsløre brug af stjålne handicapkort

Politiet får nu et nyt våben mod snyd med handicapparkeringskort.

Med en ny app kan betjentene på få sekunder kontrollere, om et kort er gyldigt eller meldt stjålet.

Appen kan dog endnu ikke afsløre, hvis man kører rundt med eksempelvis sin mors lovlige handicapkort.

Det skal ændres inden for de kommende måneder, hvor politiet forventer, at appen også kan vise navn og billede på kortets ejer.
Af: Marianne Thorøe

16-09-2026 11:00
Styrelse ved ikke, om den har udført vigtig kontrol

Balladen om danske sæddonorer vokser.

European Sperm Bank er politianmeldt, fordi sæd fra 81 donorer er blevet brugt til flere end de tilladte 12 familier.

Og nu viser det sig, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke kan dokumentere, om den har udført den kontrol, der skulle opdage den slags overskridelser.

Styrelsen har ellers tidligere sagt, at den løbende tog stikprøver hos sædbanken - det fortæller DR.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: DR

16-09-2026 11:00
11 personer i grundlovsforhør for skunkproduktion

11 personer fremstilles i dag for en dommer efter en større politiaktion mod skunkproduktion.

De blev anholdt i går, da politiet slog til på en lang række adresser i blandt andet Vejle, Kolding, Fredericia, Vejen og Rødding.

De ni mænd og to kvinder er mellem 23 og 54 år og sigtes alle for at have haft en rolle i skunkvæksthuse.

Aktionen kommer efter længere tids efterforskning, lyder det i en pressemeddelelse fra politiet.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

16-09-2026 08:00
DSB-tog løb tør for diesel

Det hører til sjældenhederne - men i aftes løb et DSB-tog simpelthen tør for diesel. Det fortæller TV SYD.

Lyntoget var på vej fra Aarhus mod København, da turen sluttede brat i Fredericia.

Her fik passagererne besked på at forlade toget og skifte til et andet togsæt, før rejsen kunne fortsætte.

Hvorfor toget ikke havde fået diesel nok på, er endnu uvist.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: TV SYD

16-09-2026 08:00
Fanø-hund ramt af sjælden flåt-sygdom

En hund på Fanø er blevet smittet med den sjældne sygdom babesiose, som forbindes med engflåten.

Hunden kommer ikke uden for øen, men selve engflåten er ikke blevet fundet.

En forsker vurderer ifølge JV.dk, at der formentlig er tale om et enkeltstående tilfælde.

Alligevel lyder opfordringen til hundeejere og turister: Hold øje med flåter, fjern dem hurtigt – og brug gerne flåtmiddel på hunden.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: JV

16-09-2026 08:00
Virksomheder ansætter færre på grund af AI

Kunstig intelligens ser allerede ud til at påvirke, hvor mange nye medarbejdere danske virksomheder ansætter.

En ny analyse fra Nationalbanken viser, at virksomheder, der tager AI i brug, efterfølgende ansætter færre end sammenlignelige virksomheder.

Det gælder især yngre og længere uddannede medarbejdere.

Nationalbanken understreger dog, at der endnu ikke er tegn på, at AI har kostet arbejdspladser i den samlede danske beskæftigelse.
Af: Marianne Thorøe

16-09-2026 07:00
Høje brændstofpriser presser bilisterne

De stigende priser på benzin og diesel kan mærkes hos mange danskere, og ifølge Socialdemokratiets Anders Kronborg er udviklingen voldsom. Han peger samtidig på, at regeringen har forsøgt at imødekomme de højere udgifter for bilisterne med et forhøjet kørselsfradrag:

[LYD: Anders Kronborg]

Sagde Socialdemokratiets Anders Kronborg
Lyt her
Af: Oscar Sejr

16-09-2026 07:00
Budgetforlig i Billund sender ekstra 100 mio kroner til specialiseret socialområde

Der er indgået budgetforlig i Billund kommune - og det sender markant flere penge til det specialiserede område.

Alle 25 byrødder står bag forliget, der afsætter omkring 100 millioner kroner ekstra over de kommende fire år.

Pengene skal blandt andet dække de stigende udgifter til borgere med handicap og særlige sociale behov.

Området har de senere år lagt et voksende pres på kommunens økonomi.
Af: Marianne Thorøe

16-09-2026 07:00
Konkurs i Esbjerg kobles til Flextrafik-sager

En konkurs i Esbjerg har forbindelse til den større sag om offentligt betalt flextrafik. Det fortæller JV.dk

Et transportfirma på Håndværkervej i Sædding er gået konkurs, og ejeren har samtidig været involveret i selskaber med flextrafikkontrakter for omkring 280 millioner kroner - hos blandt andre Sydtrafik.

En af handlerne mellem selskaberne undersøges nu af en kurator, som har rejst spørgsmål om, hvorvidt der var tale om en proformahandel.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: JV

16-09-2026 07:00
Flertal stemmer for at stoppe Iran-krigen

For tredje gang har et flertal i Repræsentanternes Hus i USA stemt for at stoppe krigen mod Iran, indtil den er godkendt af Kongressen.

Kongressen består af Huset og Senatet, og også Senatet har tidligere støttet et lignende forslag.

Forslagene er dog endnu ikke nået frem til præsident Donald Trump, som ifølge AP ventes at nedlægge veto, hvis han skulle blive præsenteret for det.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

15-09-2026 17:00
25 stole stjålet fra kirke i Tønder Kommune

Emmerlev Kirke i Tønder Kommune har hen over weekenden været udsat for et større tyveri.

25 fletstole er blevet stjålet fra kirken mellem fredag eftermiddag og mandag morgen.

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi er en dør formentlig blevet sparket op, og gerningsmændene har bevæget sig rundt i hele kirken.

Politiet efterlyser vidner, blandt andet fordi de mange stole har krævet en del plads at transportere væk.

Af: Michael Jørgensen

15-09-2026 17:00
Besparelser kan ramme kultur og fritid i Vejen

Flere kultur- og fritidstilbud i Vejen Kommune står til besparelser i kommunens budgetforslag.

Blandt andet kan Museet Sønderskov og Brørup Svømmebad miste 50.000 kroner hver, mens Vejen Kunstmuseum står til en besparelse på 60.000 kroner.

Også biblioteker, musikskolen og foreningslivet kan blive ramt.

Ved Jels Sø foreslås det desuden at spare 136.000 kroner ved helt at fjerne livreddere og tryghedsskabere.

Af: Michael Jørgensen

15-09-2026 17:00
Regeringen vil stoppe politiets henlæggelse af sager

Regeringen vil ændre politiets praksis for at henlægge potentielle straffesager uden egentlig efterforskning.

Fremover skal alle potentielle straffesager oprettes som egentlige straffesager.

Ændringen kommer efter skarp kritik fra Rigsrevisionen af politiets såkaldte "vask af sager", hvor sager blandt andet er blevet henlagt for at spare ressourcer.

Rigspolitiet og Rigsadvokaten skal fremover løbende orientere Folketingets partier om udviklingen.

Af: Michael Jørgensen

15-09-2026 17:00
Flere anholdt i stor politiaktion

Politiet har i eftermiddag gennemført en større anholdelsesaktion flere steder i Trekantområdet.

Aktionen foregår blandt andet i Fredericia og Vamdrup og gennemføres i et samarbejde mellem Sydøstjyllands Politi og Syd- og Sønderjyllands Politi.

Flere personer er blevet anholdt og sigtet. De mistænkes blandt andet for at stå bag eller drive en række væksthuse med skunk.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

15-09-2026 17:00
Kronborg afviser Kofods kritik

De stigende benzin- og dieselpriser har fået Dansk Folkepartis Peter Kofod til at kritisere regeringen for ikke at gøre nok. Det sagde han, da vi talte med ham i sidste uge.

LYD: Peter Kofod

Men Socialdemokratiets Anders Kronborg fra Esbjerg der sidder i Folketinget er ikke enig i kritikken:

LYD: Anders Kronborg

Lød det fra de to politikere
Lyt her
Lyt her
Af: Oscar Sejr
Kilde: Radio Globus

15-09-2026 15:00
50.000 støtter forslag om måling af spildevand

Et borgerforslag om urenset spildevand har på bare ti dage fået 50.000 støtter og skal derfor nu behandles i Folketinget.

Forslaget skal blandt andet sikre målinger af, hvor meget spildevand der bliver ledt ud i naturen.

Landmand Hans Peter Hansen fra Malt har selv set beskidt vand blive ledt fra Brørup Rensningsanlæg og ud i åen. Han mener, der er brug for konkrete målinger, så man ved, hvor meget der faktisk bliver udledt.

LYD

Det siger landmand Hans Peter Hansen fra Malt.


Lyt her
Af: Oscar Sejr

15-09-2026 15:00
Holsted Tigers klar til afgørende semifinale

I morgen gælder det semifinalen i SpeedwayLigaen, når Holsted Tigers skal køre i Grindsted.

Der er kun to pladser i SuperFinalen i Vojens, og Holsted Tigers er blandt de fire hold, der kæmper om dem. Holdets presseansvarlige Thomas Shack har nerver på, men tror på, at Holsted går videre.

LYD

Det siger Holsted Tigers' presseansvarlige Thomas Shack.

Lyt her
Af: Oscar Sejr

15-09-2026 15:00
25-årig får to års fængsel for indbrud

En 25-årig mand fra Haderslev Kommune er ved Retten i Sønderborg blevet idømt to års fængsel.

Manden var tiltalt for 30 indbrud og indbrudsforsøg, især i Haderslev- og Kolding-området.

Tyvekosterne var blandt andet designermøbler, smykker og malerier.

Han var desuden tiltalt for blandt andet ulovlig våbenbesiddelse, hærværk og kørsel uden kørekort.



Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

15-09-2026 15:00
Venstre siger nej til turismeskat

Venstre afviser regeringens planer om at indføre en ny turismeskat.

Ifølge Børsen overvejer regeringen en skat på 20 kroner per overnatning i København og Aarhus samt en skat på krydstogtskibe.

Pengene skal være med til at finansiere regeringens planlagte skattelettelser.

Men Venstre mener, at Danmark allerede har rigeligt med skatter og afgifter og vil derfor ikke støtte en turismeskat.

I stedet mener partiet, at regeringen skulle bruge lidt mere tid på at overveje, hvordan Danmark styrker dansk turisme til gavn for både vækst og arbejdspladser.

Af: Michael Jørgensen

15-09-2026 13:00
250.000 unge vil gerne ud af deres nikotinforbrug

En kvart million unge danskere vil gerne ud af deres forbrug af nikotin.

Nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at fire ud af fem unge, der bruger tobak eller nikotin, gerne vil stoppe med mindst ét produkt.

Samtidig begynder 45 børn og unge hver dag på eksempelvis cigaretter, snus, nikotinposer eller e-cigaretter.

I alt bruger næsten hver tredje mellem 15 og 29 år nikotin- eller tobaksprodukter.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: OPM

15-09-2026 13:00
Russisk fregat affyrede nødblus mod dansk helikopter

Forsvarsminister Jeppe Bruus har indkaldt Folketingets partier til en briefing, efter en episode med et russisk krigsskib i går.

Ifølge Forsvaret affyrede en russisk fregat nødblus mod en dansk Fennec-helikopter i internationalt farvand ud for Gedser.

Helikopteren var i gang med en rutinemæssig fotodækning af skibet.

Regeringen kalder hændelsen alvorlig, og Udenrigsministeriet har indkaldt Ruslands ambassadør i Danmark til en samtale.

Af: Michael Jørgensen

15-09-2026 13:00
Nyt tilbud skal hjælpe unge fra familier med misbrug

Haderslev Kommune har indgået et nyt samarbejde med rådgivningstilbuddet Genklang, så unge mellem 12 og 24 år fra familier med alkohol- eller stofproblemer kan få gratis hjælp uden henvisning og ventetid. Kommunen håber, at det kan få flere unge til at række ud og dermed mindske mørketallet:

[LYD: Henning Riistofte]

sagde Henning Riistofte chef for børn og unge i Haderslev kommune
Lyt her
Af: Oscar Sejr
Kilde: PM

15-09-2026 11:00
25-34-årige er mest uopmærksomme bag rattet

Bilister mellem 25 og 34 år har lidt for ofte gang i alt muligt andet end at køre bil.

Tre ud af fire i aldersgruppen svarer i en ny undersøgelse, at de inden for tre måneder har gjort noget bag rattet, der tog opmærksomheden – og som de bagefter fortrød.

Samtidig mener 14 procent i aldersgruppen, at uopmærksomhed bag rattet kan være acceptabelt. Blandt alle bilister er tallet seks procent.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

15-09-2026 11:00
Dyr gas sender elprisen over én krone i gennemsnit

Elprisen har taget endnu et hop opad.

Halvvejs gennem september koster den rene strøm i gennemsnit godt én krone per kilowatt-time.

Det er første gang siden energikrisen i december 2022, at månedsprisen ligger så højt.

Forklaringen er blandt andet dyrere naturgas, som smitter af på elprisen, når vind og sol ikke leverer strøm nok.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

15-09-2026 11:00
Høje brændstofpriser ændrer ikke tankvaner

Selvom benzin- og dieselpriserne er steget markant, kan selskabet OIL! ikke mærke den store forskel på, hvordan kunderne tanker deres biler.

Ifølge administrerende direktør Henrik Schøler er mængden af brændstof, kunderne køber, stort set den samme.

[LYD: OIL!]

Sagde Henrik Schøler administrerende direktør for OIL!

Lyt her
Af: Oscar Sejr

15-09-2026 08:00
Stop for børneattester spænder ben for studerende

En fejl i Kriminalregisteret spænder nu ben for studerende, der skal i praktik.

Politiet har sat udstedelsen af børneattester på pause, fordi oplysninger ved en fejl er blevet slettet fra registeret.

Det betyder ifølge Ritzau, at blandt andre lærer- og pædagogstuderende ikke kan begynde i praktik som planlagt.

Rigspolitiet arbejder på at genskabe oplysningerne, men kan endnu ikke sige, hvornår børneattester igen kan udstedes.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

15-09-2026 07:00
Natarbejde øger risikoen for inflammation i kroppen

Mange nattevagter kan sætte spor i kroppen.

Et nyt dansk studie blandt 929 kvindelige hospitalsansatte viser en sammenhæng mellem natarbejde og et højere niveau af inflammation i kroppen.

Niveauet var højest hos ansatte med fast natarbejde, men steg også ved tre eller flere nattevagter i træk.

Forskerne anbefaler derfor højst tre nattevagter i træk.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

15-09-2026 07:00
Dansk helikopter beskudt af russisk fregat

En helikopter fra det danske Flyvevåben blev i går beskudt med to flares fra en russisk fregat ved Gedser.

Helikopteren var i gang med en rutinemæssig fotodækning af det russiske krigsskib, som befandt sig i internationalt farvand.

Den ene flare passerede ifølge Forsvaret tæt forbi helikopteren.

På baggrund af hændelsen indkalder Udenrigsministeriet nu den russiske ambassadør i Danmark til en samtale, skriver TV 2.
Af: Per Jessen
Kilde: TV 2

15-09-2026 07:00
Hurtig anholdelse efter bedrageri mod ældre kvinder

To mænd på 21 og 31 år er blevet anholdt og sigtet efter bankbudsbedrageri mod to ældre kvinder i Dybbøl og Gråsten.

Kvinderne på 82 og 84 år blev i går franarret deres dankort.

Kort efter standsede politiet et mistænkeligt køretøj på Alsgade i Sønderborg og fandt både betalingskort og et større kontantbeløb, som var hævet på et af kortene.

Ifølge politiet var den ene sag endnu ikke anmeldt, da de to mænd blev anholdt. De anholdte er ikke fra lokalområdet, skriver JV.dk.
Af: Per Jessen
Kilde: Jv.dk

14-09-2026 17:00
Regeringen vil ikke sænke afgifter trods rekorddyr diesel

Regeringen vil ikke sænke afgifterne på benzin og diesel, selv om dieselprisen mandag har passeret 19 kroner literen.

Socialdemokratiets politiske ordfører Rasmus Stoklund peger i stedet på det forhøjede kørselsfradrag, som gælder resten af året og skal hjælpe pendlere med høje transportudgifter.

Flere borgerlige partier ønsker derimod lavere brændstofafgifter.

Dansk Folkeparti vil indkalde Folketinget til en hastedebat om de høje priser.

Af: Michael Jørgensen

14-09-2026 17:00
40-årig rockermedlem sigtet i sag om 870.000 kroner

En 40-årig mand fra Esbjerg Kommune skal i retten i en omfattende sag om økonomisk kriminalitet.

Manden, der er medlem af rockergruppen Comanches West End, er sigtet for blandt andet grov hvidvask, hæleri og bedrageri for mere end 870.000 kroner.

Blandt andet er han sigtet for at have modtaget og videreført penge fra bedragerier og for at have svindlet sig til værktøj for næsten en halv million kroner.

Sagen skal behandles som en tilståelsessag ved Retten i Esbjerg i morgen. Det skriver JydskeVestkysten.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: JydskeVestkysten

14-09-2026 15:00
Tyve overfaldt ansat under traktortyveri

En 26-årig ansat ved et landbrug nær Agerskov opdagede tidligt i går morges to mænd, der var i færd med at stjæle en traktor.

Den ansatte satte efter mændene, da de flygtede over markerne, og fik kortvarigt fat i den ene.

Herefter blev han slået i hovedet med en ukendt genstand og mistede kortvarigt bevidstheden.

De to mænd slap væk, og Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser nu vidner.

Af: Michael Jørgensen

14-09-2026 15:00
Stor opbakning til Grand Prix i Vojens

Der var stor opbakning til weekendens Speedway Grand Prix i Vojens, hvor tusindvis af tilskuere trodsede det dårlige vejr. Lørdag måtte finalen dog aflyses på grund af vejret, men samlet set er direktør for Vojens Speedway Center Jakob Olsen meget tilfreds med weekenden:

[LYD: Jakob Olsen]

Sagde Jakob Olsen Direktør for Vojens Speedway Center

Lyt her
Af: Oscar Sejr

14-09-2026 15:00
Nye regler skal styrke Ankestyrelsens tilsyn

Regeringen vil stramme reglerne for Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner på socialområdet.

Et nyt lovforslag skal sikre, at alvorlige sager om borgernes retssikkerhed bliver prioriteret, og at der bliver fulgt bedre op på ulovlig praksis.

Ankestyrelsen skal også kunne give bindende påbud med konkrete frister og i sidste ende udstede tvangsbøder.

Forslaget kommer efter kritik fra Rigsrevisionen af lange sagsbehandlingstider og skal efter planen træde i kraft næste sommer.

Af: Michael Jørgensen

14-09-2026 13:00
Dieselprisen højere end nogensinde

Prisen på diesel har i dag sat ny rekord og passerer nu 19 kroner literen.

Ifølge bilejernes organisation FDM er listeprisen steget til 19 kroner og 19 øre.

Det er det højeste niveau nogensinde for diesel i Danmark.

Samtidig stiger benzinprisen med 40 øre literen.

Og uroen i Mellemøsten kan fortsat påvirke oliepriserne og føre til yderligere prisstigninger, siger FDM.

Af: Michael Jørgensen

14-09-2026 13:00
Byskilte stjålet ved Hunderup

Byskiltene på vej ind og ud af Hunderup nær Bramming er blevet stjålet.

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi ser skiltene ud til at være skåret ned med en vinkelsliber.

Tyveriet blev anmeldt i går, og politiet ved endnu ikke, hvem der står bag.

Politiet efterlyser derfor vidner og vil gerne høre fra personer, der har set skiltene eller har oplysninger om tyveriet.

Af: Michael Jørgensen

14-09-2026 13:00
Regelbrud ved alle pesticidkontroller i Syd- og Sønderjylland

Miljøstyrelsen fandt brud på reglerne ved samtlige af de 15 kontrolbesøg, som styrelsen lavede sidste år hos pesticidforhandlere i Syd- og Sønderjylland.

I to tilfælde førte overtrædelserne til politianmeldelser.

Ifølge JydskeVestkysten handlede regelbruddene blandt andet om uforsvarlig opbevaring og ulovlig besiddelse af pesticider.

På landsplan blev der fundet overtrædelser ved tre ud af fire kontrolbesøg.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: JydskeVestkysten

14-09-2026 13:00
Danish Air Show kommer til Skrydstrup

Der kommer masser af fly på himlen over Skrydstrup i 2028, når Danish Air Show rykker til Sønderjylland. Det store militære airshow bliver afholdt på Flyvestation Skrydstrup, og det glæder Haderslevs borgmester Mads Skau:

[LYD: Mads Skau]

Sagde borgmester i Haderslev Mads Skau

Lyt her
Af: Oscar Sejr
Kilde: tvsyd.dk

14-09-2026 11:00
Strømmen bliver noget pebret i aften

Det bliver en dyr fornøjelse at tænde for strømmen i aften.

Mellem klokken 19 og 20 koster strømmen omkring 6 kroner og 90 øre per kilowatt-time i Vestdanmark – det højeste niveau i næsten to år.

I et enkelt kvarter ryger prisen helt op på cirka 7 kroner og 30 øre.

Det skyldes blandt andet høje gaspriser og lav produktion fra vind og sol.
Af: Marianne Thorøe

14-09-2026 11:00
57-årig frifundet for blufærdighedskrænkelse af udviklingshæmmet

En 57-årig kvinde er blevet frifundet for at have krænket en udviklingshæmmet beboer på et botilbud i Esbjerg kommune.

Kvinden var ansat på stedet og stod i retten tiltalt for at have befølt en beboer på lår og baller og kysset vedkommende på munden.

Men Retten i Esbjerg fandt ikke beviserne stærke nok til at fastslå, hvad der præcist var sket – og frifandt derfor kvinden.

Det fortæller JV.dk
Af: Marianne Thorøe
Kilde: JV

14-09-2026 11:00
Flere ekstra-forsikrer deres dyre cykler

Flere danskere vælger at forsikre deres dyre cykler ekstra.

Hos Alm. Brand er antallet af kunder med en udvidet cykelforsikring steget 75 procent siden 2022.

Forklaringen er blandt andet, at el-, racer- og gravelcykler i dag nemt kan koste 30.000 til 50.000 kroner.

Samtidig blev der sidste år anmeldt mere end 44.000 cykeltyverier i Danmark – omkring 120 om dagen.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

14-09-2026 08:00
Ny kampagne skal stoppe fordring af råvildt

Lad de vilde dyr være vilde.

Det er det klare budskab i en ny oplysningskampagne - særligt rettet mod turister og sommerhusejere ved Vestkysten.

Heri opfordres til at stoppe med at fodre kron- og råvildt, fordi det kan lokke dyrene ind i sommerhusområderne – og så følger ulvene altså med i jagten på deres byttedyr.

Tidligere i år sendte Varde kommune desuden brochurer ud til sommerhusudlejningsbureauerne og deres gæster med råd om, hvordan man skal agere, hvis man møder en eller flere ulve i naturen.
Af: Marianne Thorøe

14-09-2026 08:00
KL indkalder til hastemøde om PISA-undersøgelse

Landets kommuner er i dag indkaldt til hastemøde efter de historisk dårlige danske resultater i den seneste Pisa-undersøgelse.

Særligt elever med indvandrerbaggrund vækker bekymring.

Næsten halvdelen i den gruppe præsterer på et lavt niveau i læsning, matematik og naturfag - og flere kommuner og skoleledere efterlyser flere ressourcer til skoler med mange elever med indvandrerbaggrund.

Ifølge Vive forklares en del af forskellen mellem elever med og uden indvandrerbaggrund, at elever med indvandrerbaggrund typisk kommer fra hjem, hvor forældrene har lavere uddannelse og indkomst.
Af: Marianne Thorøe

14-09-2026 07:00
Sønderjyske Fodbold stoppede nederlagsstime

Sønderjyske Fodbold fik søndag et enkelt point med hjem fra Lyngby efter 1-1.

Lyngby kom foran allerede efter seks minutter, men Ismail Seydi udlignede for Sønderjyske et kvarter før tid.

Sønderjyske havde inden kampen tabt fire Superligakampe i træk. Med to point ligger sønderjyderne fortsat sidst i Superligaen.
Af: Per Jessen
Kilde: Presse

14-09-2026 07:00
Rekorddyr diesel - og det kan blive endnu dyrere

Det er blevet rekorddyrt at tanke diesel – og prisen kan stige yderligere i dag, melder TV2.

En liter diesel koster nu lige under 19 kroner, og så dyr har den aldrig været ved de danske tankstationer.

Ifølge FDM ventes prisen at stige igen, når oliemarkedet åbner mandagens handel.

De høje priser hænger især sammen med uro omkring Hormuzstrædet, som har presset oliemarkedet.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: TV 2

14-09-2026 07:00
Rekord til Scleroseforeningens landsindsamling

Scleroseforeningen slog rekord ved gårsdagens landsindsamling.

Mere end 5500 frivillige gik i går fra dør til dør – og tilsammen blev der samlet syv millioner kroner ind.

Det er en halv million mere end sidste år og det højeste beløb nogensinde.

Pengene skal bruges på forskning og hjælp til patienter med sclerose – en sygdom, som Danmark har verdens højeste registrerede forekomst af.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

14-09-2026 07:00
Fængslet for kvalificeret vold

En 32-årig mand er varetægtsfængslet i fire uger efter et knivstikkeri i Højer i weekenden.

Her blev en 18-årig mand natten til lørdag stukket med kniv og fløjet til sygehuset i Esbjerg.

Han er fortsat indlagt, men ikke i kritisk tilstand.

Den 32-årige blev først sigtet for forsøg på manddrab, men blev ved grundlovsforhøret fængslet for kvalificeret vold.
Af: Marianne Thorøe

11-09-2026 17:00
FIM Speedway Grand Prix i Vojens Speedway Center

Tidligere på ugen blev det meldt ud, at der bliver også kørt VM-speedway i Vojens Speedway Center de kommende tre år.

I morgen den 12. september gælder det så årets Speedway Grand Prix i Vojens, hvor de bedste i verden kører næstsidste afdeling.

Og både aftalen om løb i de kommende år og lørdagens løb er vigtig for dansk speedway og ikke mindst fans, siger Ib Søby presseansvarlig for Vojens Speedway Center

[LYD: Ib Søby]

Sagde Ib Søby presseansvarlig for Vojens Speedway Center. Verdenseliten kører i morgen i Vojens med start kl. 19.


Lyt her
Af: Michael Jørgensen

11-09-2026 16:00
Region Syddanmark er enig om milliardbudget

Alle partier i Region Syddanmark står bag budgetaftalen for 2027, der har et samlet driftsbudget på omkring 35 milliarder kroner.

Aftalen skal blandt andet give flere praktiserende speciallæger og kortere ventetider i børne- og ungdomspsykiatrien.

Der bliver også sat flere penge af til psykiatriske tilbud tættere på borgerne og til efterfødselsområdet.

Samtidig skal regionen spare godt 23 millioner kroner på administration.

Budgetaftalen skal formelt vedtages af regionsrådet senere i september.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: jv.dk

11-09-2026 16:00
Socialpædagog frifundet for blufærdighedskrænkelse

En 57-årig socialpædagog er ved Retten i Esbjerg blevet frifundet for at have krænket en udviklingshæmmet beboer på et botilbud i Sydjylland.

Kvinden var tiltalt for blandt andet at have befølt og kysset den mandlige beboer. Hun nægtede sig skyldig.

Retten vurderede, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at dømme hende på baggrund af de modstridende oplysninger i sagen.

Statsadvokaten skal nu tage stilling til, om frifindelsen skal ankes.

Af: Michael Jørgensen

11-09-2026 15:00
Lange ventetider i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark

Mange børn og unge venter fortsat længe på at blive udredt i psykiatrien.

Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at kun 23 procent bliver udredt inden for 60 dage, mens 36 procent må vente i over 180 dage på at blive udredt.

I Region Syddanmark er ventetiden særlig lang. Her venter 54 procent mere end et halvt år på at blive udredt.

Siden årsskiftet har børn og unge haft ret til både at være færdigudredt og startet i behandling senest 60 dage efter henvisningen.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

11-09-2026 15:00
81 personer dømt i danske terrorsager siden 2007

81 personer er blevet dømt i danske terrorsager, siden den første terrordom faldt i 2007.

Det viser en opgørelse fra Politiets Efterretningstjeneste, PET, som TV 2 har fået.

De 81 personer er dømt i i alt 54 forskellige sager frem til juli i år.

Danmarks første terrorlovgivning blev indført i 2002 som følge af terrorangrebene i USA den 11. september 2001.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: TV 2

11-09-2026 15:00
Mange elever blev hjemme efter bombetrussel

Flere end halvdelen af eleverne på Nordals Skolen i Nordborg er blevet hjemme i dag efter en bombetrussel mod skolen.

Kun 82 af skolens 215 elever er mødt op.

Tidligere på ugen blev der fundet en seddel, hvor en elev truede med at sprænge bomber på skolen i dag.

Sedlen henviser til angrebet, på de to tårne i New York, der i dag den 11. september 2001 er 25 år siden.

Politiet formoder det skyldes undervisning om emnet ugen forinden.

Af: Michael Jørgensen

11-09-2026 13:00
Esbjerg Havn går efter genbrug i sejlrende-byggeri

Op mod 25 millioner kubikmeter sand og ler kan blive gravet op fra havbunden ved Esbjerg Havn.

Det sker, hvis planerne om at uddybe sejlrenden fra knap 13 til 15,5 meter bliver til virkelighed, skriver jv.dk

Havnen vil forsøge at genbruge materialerne - blandt andet kan sandet bruges til kystbeskyttelse ved Skallingen, mens omkring ti millioner kubikmeter ler måske kan bruges i byggeriet af sejlrenden.

Projektets konsekvenser for miljøet skal dog undersøges først.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: JV

11-09-2026 13:00
Registreringsafgiften kan ende med at koste staten penge

Den danske registreringsafgift kan i 2028 ende med at give staten et underskud.

Det viser en ny prognose fra brancheorganisationen Mobility Denmark.

Ifølge beregningerne vil staten få 4,5 milliarder kroner ind i registreringsafgift, men samtidig udbetale 5,3 milliarder i godtgørelse for biler, der eksporteres.

Det svarer til et underskud på 800 millioner kroner.

Mobility Denmark peger på, at udviklingen blandt andet skyldes, at der bliver færre fossilbiler på markedet, som registreringsafgiften i sin tid blev "skabt til".

Af: Michael Jørgensen

11-09-2026 13:00
Iltsvind rammer danske farvande tidligt i Aabenraa og Flensborg fjorde

Iltsvind er allerede udbredt i flere danske farvande og begyndte i år tidligere end normalt.

Det viser en ny rapport fra Aarhus Universitet.

Blandt de hårdt ramte områder er Aabenraa Fjord og Flensborg Fjord. Flere steder er vandet ved bunden næsten eller helt uden ilt.

Ifølge forskerne er tidlige iltsvind blevet mere almindelige. Det kan betyde en længere sæson, hvor livet på havbunden er udsat for dårlige iltforhold.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

11-09-2026 13:00
Politiet har dykkere i åen efter drabsforsøg i Kolding

Politiet har afspærret et område ved Holmsminde i Kolding, hvor dykkere er i gang med en eftersøgning i åen.

Det skriver JydskeVestkysten.

Eftersøgningen hænger sammen med et voldeligt overfald samme sted i lørdags.

En 30-årig mand er sigtet for drabsforsøg mod en 49-årig mand og sidder varetægtsfængslet.

Politiet vil af hensyn til efterforskningen ikke oplyse, hvad dykkerne leder efter.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: jv.dk

11-09-2026 11:00
Ekspert: Datacentre bør placeres tæt på store byer

Lige nu arbejdes der med fem konkrete datacentret i Varde kommune - men det giver ikke meget mening at placere så store datacentre langt fra de større byer.

Sådan lyder kritikken ifølge jv.dk fra energiplanlægger Anders Dyrelund.

Problemet er, at datacentrene producerer enorme mængder overskudsvarme, som er svær at udnytte i tyndt befolkede områder.

Ifølge eksperten bør datacentrene derfor placeres tættere på de store byer, hvor varmen kan bruges.
Af: Marianne Thorøe

11-09-2026 11:00
Rentehop truer tusindvis af boligejere

Det kan blive dyrere at være boligejer.

Nationalbanken hævede i går renten med en kvart procentpoint, og økonomer vurderer, at endnu en rentestigning kan komme inden årets udgang.

Det rammer ifølge TV2 især boligejere med variabel rente, hvor højere renter hurtigt kan slå igennem på den månedlige ydelse.

Også nye boligkøbere må regne med dyrere lån.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: TV2

11-09-2026 11:00
Ørsted får medhold i årelang skattestrid

Ørsted har fået medhold i en årelang skattestrid om et krav på 6,6 milliarder kroner.

Skattestyrelsen mente, at Ørsted skulle betale dansk skat af to britiske havvindmølleparker.

Men et internationalt udvalg har nu slået fast, at projekterne hovedsageligt skal beskattes i Storbritannien, hvor vindmølleparkerne ligger.

Dermed ender striden, der begyndte tilbage i 2015, til Ørsteds fordel.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

11-09-2026 08:00
Pokalfinalen kan komme til Esbjerg

Pokalfinalen i 2027 kan ende med at blive spillet på Blue Water Arena i Esbjerg.

Ifølge Bold.dk er der en regelændring på vej, så ingen klub fremover må spille finalen på sin egen hjemmebane.

Derfor skal der udpeges op til to reservestadioner til afvikling af pokalfinalen.

Med et krav om mindst 15.000 tilskuere peger mediet på FC Københavns hjemmebane Parken, Brøndby Stadion og Blue Water Arena som de mulige spillesteder.
Af: Per Jessen
Kilde: Bold.dk

11-09-2026 08:00
Foreninger må vente længere på børneattester

Der er stadig lukket for udstedelsen af både børneattester og våbentilladelser hos politiet.

Årsagen er en fejl i Kriminalregisteret, hvor oplysninger er blevet slettet før tid, så en børneattest fremstår som ren, selvom der reelt set er faldet en afgørelse, der kunne tale imod at en person burde arbejde med børn.

Det giver bøvl i foreningerne rundt omkring, der venter på børneattester til nye trænere.

Og skytteforeningerne bliver ramt dobbelt – for her står også våbentilladelserne stille.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

11-09-2026 08:00
Budgetforlig i regionen sender flere penge til børne- og ungepsykiatrien

De lange ventetider i børne- og ungdomspsykiatrien skal ned i Region Syddanmark.

Den målsætning kan også ses i det budget, som alle partier i Regionsrådet blev enige om i aftes.

I næste års budget afsættes der 40 millioner kroner til nye indsatser for børn og unge og deres familier.

Pengene skal blandt andet bruges på samarbejde med kommunerne, så familier kan få hjælp tættere på hjemmet, mens børnene venter på eller er i gang med en udredning.
Af: Marianne Thorøe

11-09-2026 07:00
Brand i Sønderborg sendte ældre kvinde på hospitalet

En 83-årig kvinde blev i aftes forbrændt ved en brand i sin lejlighed på Konkylievej i Sønderborg.

Branden brød ud ved halv ni-tiden i aftes, og kvinden blev kørt på sygehuset.

Ingen andre kom til skade, og branden blev senere slukket. Der var ikke fare for de øvrige beboere i området.
Af: Per Jessen
Kilde: Syd- & Sønderjyllands Politi

11-09-2026 07:00
Regeringen vil have totalforbud mod mobiler i skolen

Regeringen vil indføre et totalforbud mod mobiltelefoner og andre private skærme i landets folkeskoler og frie grundskoler.

Forbuddet skal gælde både i undervisningen og i skolegården, skriver DR.

Forslaget kommer efter nye Pisa-resultater, der viser, at danske 15-årige klarer sig historisk dårligt og er blevet dårligere til både læsning, matematik og naturfag.

Der vil fortsat være mulighed for undtagelser, blandt andet af sundhedsmæssige årsager.
Af: Per Jessen
Kilde: DR

11-09-2026 07:00
Vejen Byråd indgår budgetaftale

Alle partier i Vejen Byråd er blevet enige om næste års budget.

Her skal der spares 25 millioner kroner – og omkring halvdelen af besparelserne vil kunne mærkes af borgerne.

Blandt andet halveres den anonyme psykologrådgivning til børn og unge - der skæres i bemandingen i daginstitutionerne, og så forsvinder to stillinger på socialområdet.

Til gengæld får det specialiserede socialområde tilført 38 millioner kroner ekstra.
Af: Marianne Thorøe

11-09-2026 07:00
Iltsvind kan koste danske fiskere dyrt

Iltsvind i de danske farvande kan koste fiskerne dyrt.

Ny forskning fra DTU viser, at det kystnære fiskeri kan falde helt ned til ti procent af normalen, når iltsvindet er værst.

Fisk som torsk, rødspætter og skrubber forsvinder fra områderne – og dermed forsvinder fiskernes fangst og indtjening også.

De må derfor sejle andre steder hen for at finde fisk, skriver DR.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: DR

10-09-2026 17:00
Gratis lungetjek rundt i landet på Lungedagen

Lungeforeningen tilbyder gratis måling af lungefunktionen 125 steder i landet på årets Lungedag den 24. september.

Omkring 400.000 danskere vurderes at have lungesygdommen KOL, men kun 170.000 er i behandling.

KOL er den enkelt sygdom flest dør af i Danmark, og i gennemsnit mister 10 danskere hver dag livet til KOL.

Lungeforeningen opfordrer især personer med åndenød, hvæsende vejrtrækning eller vedvarende hoste til at reagere på symptomerne.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: Presse

10-09-2026 17:00
Lynladestation ved Haderslev forsinket et år

Elbilister på E45 ved Haderslev må vente længere på en ny stor lynladestation.

Clevers station med plads til 50 biler skulle være åbnet i efteråret i år, men store mængder regn og blød jord har forsinket byggeriet.

Arbejdet kom derfor først i gang i juni i år.

Ladestationen bliver Clevers største i Danmark og ventes nu at stå færdig i slutningen af det kommende år.

Af: Michael Jørgensen

10-09-2026 17:00
Hjerteløbere er hurtigst fremme i Vejen

Der er forskel på, hvor hurtigt hjerteløbere når frem til hjertestop i Sydjylland.

Nye tal fra TrygFonden viser, at Vejen Kommune har den hurtigste gennemsnitlige responstid på to minutter og 15 sekunder.

I Varde Kommune går der længst tid med fire minutter og 27 sekunder.

Ifølge en forsker i hjerteløberordningen kan forskellen blandt andet skyldes, at hjertestop og hjertestartere ligger mere spredt i Varde.

Alle sydjyske kommuner ligger dog under målet på fem minutter.

Af: Michael Jørgensen

10-09-2026 15:00
Tyske turister satte ny rekord i juli

Tyske turister stod for rekordmange overnatninger i Danmark i juli.

Ifølge Dansk Erhverv havde tyske gæster 3,6 millioner overnatninger.

Det er knap en halv million flere end i juli sidste år og en stigning på 15 procent.

Også flere norske og svenske turister bidrog til rekorden, der slog den tidligere højdespringer fra 2022.

Samtidig lå antallet af danske egne overnatninger omtrent på samme niveau som sidste år.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

10-09-2026 15:00
Stor udstilling i Haderslev åbner ikke som planlagt på grund af brandfare

En kommende stor udstilling i Ridehuset i Haderslev kommer ikke til at åbne på lørdag som planlagt.

Det skriver JydskeVestkysten.

Den eksterne brandrådgiver vil ikke godkende Blomstermanden Johnny Haugaards udstilling, efter at billeder har vist, at flere vægge er bygget med EPS – også kendt som flamingo.

Materialet kan være meget brandfarligt og udvikle giftig røg.

Ifølge brandrådgiveren skal materialet fjernes eller sikres på anden vis, før udstillingen kan åbne.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: JydskeVestkysten

10-09-2026 15:00
Dronning Margrethe udskrevet og tilbage på Fredensborg Slot

Dronning Margrethe er i dag blevet udskrevet fra Rigshospitalet. Og hun er nu tilbage på Fredensborg Slot.

Det melder kongehuset ud i en pressemeddelelse.

Dronning Margrethe "befinder sig vel" og skal tage den med ro i den kommende tid, lyder det yderligere i meddelelsen.

Indlæggelsen er den tredje for dronning Margrethe i år.
Af: Michael Jørgensen
Kilde: Presse

10-09-2026 15:00
Benny Engelbrecht: Voksne skal tage ansvar for skærmvaner

Skærme fylder for meget i hverdagen hos de unge. Det mener Folketingsmedlem i Sydjyllands Storkreds Benny Engelbrecht.

Han mener, at det offentlige skal være tydeligere med regler for skærmbrug, men at regler i skolen kan ikke stå alene.

Forældrene har også et ansvar.

LYD

Det sagde Benny Engelbrecht.




Lyt her
Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

10-09-2026 13:00
Ny kampagne skal få bilister til at holde afstand

88 procent af danskerne oplever, at andre trafikanter trækker ind foran dem med for kort afstand.

Det viser en ny undersøgelse fra Vejdirektoratet.

Derfor lancerer direktoratet en kampagne med opstart i dag, som skal minde bilister om at give plads, når de trækker ind efter en overhaling.

Bagendekollisioner er den hyppigste ulykkestype på motorvejene og stod fra 2021 til 2025 for 42 procent af alle personskadeulykker på motorvej.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

10-09-2026 13:00
Tricktyve på spil i Gredstedbro

Et ældre ægtepar i Gredstedbro blev i går udsat for tricktyveri i deres hjem på Hans Jensens Vej.

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi lykkedes det to kvinder at narre ægteparret og blandt andet stjæle et ur.

Kort efter forsøgte kvinderne sig igen et andet sted, men her lykkedes tyveriet ikke.

Politiet beskriver de to kvinder som udenlandske med langt, mørkt hår.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

10-09-2026 13:00
EWII advarer mod falske sms'er

Energikoncernen EWII advarer mod falske sms'er, der i øjeblikket bliver sendt til danskere flere steder i landet.

I beskederne står der, at modtageren har en ubetalt regning og risikerer at få strømmen afbrudt.

Sms'en indeholder et link til en falsk hjemmeside, der bruger EWIIs navn, farver og logo.

EWII opfordrer til at slette beskeden og hverken klikke på linket eller indtaste betalingsoplysninger.

Af: Michael Jørgensen

10-09-2026 13:00
Bombetrussel fundet på skole i Nordborg

Politiet undersøger en bombetrussel, der er fundet på Nordals Skolen i Nordborg.

På en seddel truer en elev med at sprænge flere bomber på skolen i morgen fredag.

Politiet vurderer, at der er tale om en tom trussel, men arbejder på at finde frem til, hvem der har skrevet den.

Forældrene er blevet orienteret og opfordres til at tale med deres børn.

I morgen vil politi og SSP-medarbejdere være til stede på skolen for at skabe tryghed.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

10-09-2026 11:00
Apple lancerer sin første foldbare iPhone

Apple har lanceret sin første foldbare telefon under navnet iPhone Duo.

Dermed går den amerikanske teknologigigant ind på et marked, hvor blandt andre Samsung allerede har solgt foldbare smartphones i flere år.

Den nye model markerer et større designskifte for iPhone-serien og ventes at blive et af Apples mest markante produktnyheder i nyere tid. Det skriver DR.


Af: Per Jessen
Kilde: DR

10-09-2026 11:00
Campingfirma forlader Lunderskov efter brand

En voldsom brand får nu campingfirmaet Intercamps til at forlade Lunderskov efter mere end 55 år i byen.

Virksomhedens lokaler brændte ned i slutningen af juni, og Intercamps har besluttet ikke at bygge op igen i byen.

I stedet flytter firmaet til Vejen 1. oktober. Samtidig er enkelte medarbejdere blevet afskediget.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: JV

10-09-2026 11:00
August tangerer global varmerekord

August blev globalt lige så varm som den hidtidige rekordmåned juli 2023.

Ifølge EU’s klimatjeneste Copernicus lå temperaturen 1,65 grader over niveauet før industrialiseringen.

Samtidig blev denne sommer den varmeste nogensinde målt i Vesteuropa, der flere steder har været ramt af hedebølger, tørke og skovbrande.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

10-09-2026 11:00
Strømmen bliver rigtig dyr i aften

Det bliver dyrt at tænde for strømmen i aften.

Klokken 19 rammer den rene elpris 3 kroner og 50 øre per kilowatt-time – også i Syd- og Sønderjylland.

Ifølge Norlys skyldes den høje pris blandt andet dyr naturgas og manglende strøm fra sol og vind.

Det er den højeste elpris i flere måneder.
Af: Marianne Thorøe

10-09-2026 08:00
Lege- og aktivitetsplads i Aabenraa kan løbe op i 17 mio.

En ny lege- og aktivitetsplads i Aabenraa kan komme til at koste mellem 13 og 17 millioner kroner.

Kommunen har foreløbig afsat 2,5 millioner kroner til at planlægge projektet og søge støtte fra fonde.

Plan- og Boligudvalget har nu godkendt en placering ved det kommende kunst- og søfartsmuseum i den tidligere VUC-bygning.

Planen er blandt andet, at legepladsen kan hente inspiration fra kunstneren Franciska Clausen og områdets historie som tidligere glødelampefabrik.
Af: Per Jessen
Kilde: Jv.dk

10-09-2026 08:00
700 ulykker med el-løbehjul på seks år

Der er de seneste seks år registreret knap 700 ulykker med elløbehjul i Danmark.

Siden 2020 er 121 personer blevet alvorligt kvæstet, mens én har mistet livet.

Det viser tal fra Vejdirektoratet.

Forsikringsselskabet Alm. Brand oplever især skader blandt unge og efterlyser mere fokus på blandt andet hjelm og sikker kørsel.
Af: Marianne Thorøe

10-09-2026 07:00
Dataforbrug steg massivt under kong Haralds begravelse

Under norske kong Haralds begravelse i går, blev der registreret en stigning på 200 procent i datatrafikken ifølge tal fra teleselskabet Telia.

Det skriver NRK.

Ifølge opgørelsen var de mest brugte apps TikTok og Facebook, og der blev sendt 116.000 sms’er og foretaget 117.000 telefonsamtaler.
Af: Mike Forde
Kilde: TV2

10-09-2026 07:00
Polak dømt for smugleri af to mio cigaretter

Et forsøg på at smugle mere end to millioner falske cigaretter ind i Danmark koster nu en 30-årig polsk mand dyrt.

Det skriver JV.dk.

Han blev stoppet ved Sæd Grænseovergang i marts og er nu idømt et år og ni måneders fængsel, udvisning og en tillægsbøde på knap 6,9 millioner kroner.

Manden har bedt om betænkningstid i forhold til straffen.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: JV

10-09-2026 07:00
Onlineskole skal bekæmpe fravær

Kolding Kommune tager nu onlineskole i brug på alle kommunens overbygningsskoler for at få elever med langvarigt fravær tilbage i klasseværelset.

Eleverne skal ikke sidde hjemme, men møder på skolen og deltager i undervisningen online.

Ordningen er allerede afprøvet på Lyshøjskolen - og ifølge kommunens skolechef har den fået elever tilbage i fysisk undervisning.

Det fortæller TV SYD.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: TV SYD

10-09-2026 07:00
EU-nej forsinker minkerstatninger

Minkavlerne må vente endnu længere på at få deres erstatningssager afsluttet.

EU vil nemlig ikke forlænge den danske statsstøttegodkendelse, som udløber 1. april næste år.

Derfor skal myndighederne ifølge Ritzau inden da have afgjort, hvem der overhovedet har ret til erstatning.

Hvor mange penge den enkelte skal have, kan så blive afgjort senere, og dermed forsinkes de endelige erstatningssager.

Regningen for minkerstatninger, nedrivning og myndighedsarbejde ventes samlet at ende på omkring 29 milliarder kroner.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

09-09-2026 16:00
Landmænd åbner dørene for familien Danmark

Søndag den 20. september inviterer landmænd over hele landet indenfor til Åbent Landbrug.

I Syd- og Sønderjylland kan man blandt andet besøge to gårde ved Jordrup.

Her kan familier komme tæt på både køer, kalve og grise og se, hvordan et moderne landbrug fungerer.

Også Gråsten Landbrugsskole holder åbent. Her kan gæster blandt andet opleve skolens grise, køer, ægproduktion og biogasanlæg.


Af: Michael Jørgensen

09-09-2026 16:00
Socialdemokratiet vil have kameraer i flextrafik

Socialdemokratiet vil indføre videoovervågning i flextrafik køretøjer for at øge sikkerheden for både passagerer og chauffører.

Partiet ønsker dermed samme krav om kameraer, som allerede gælder i danske taxaer.

Forslaget kommer efter flere kritisable sager i flextrafikken.

Socialdemokratiet vil samtidig se på blandt andet chaufførernes uddannelse, arbejdsvilkår og straffeattester.

Forslaget skal nu drøftes med de øvrige regeringspartier, og det er endnu uvist, hvornår det kan blive fremsat.

Af: Michael Jørgensen

09-09-2026 16:00
Regeringen vil forbyde pesticider i sårbare områder

Regeringen har i dag sendt et forslag om et nationalt sprøjteforbud i sårbare grundvandsområder i høring.

Forslaget vil blandt andet forbyde erhvervsmæssig brug af pesticider i områder, hvor grundvandet er særligt sårbart.

Målet er at beskytte det danske drikkevand.

Landbrug & Fødevarer kritiserer forslaget og frygter konsekvenser for fødevareproduktionen.

Danmarks Naturfredningsforening glæder sig derimod over udsigten til et forbud.

Af: Michael Jørgensen

09-09-2026 16:00
Tønder Festival konstituerer ny direktør

Tønder Festival har fundet en midlertidig afløser for administrerende direktør Kristina Lehmann Schjøtt, der stoppede efter årets festival.

Festivalens kommercielle og strategiske direktør, Jacob Bartholin, er blevet konstitueret som administrerende direktør.

Kristina Lehmann Schjøtt stod i spidsen for festivalen i tre år og det er endnu uvist, om Jacob Bartholin skal fortsætte permanent på posten.

Af: Michael Jørgensen

09-09-2026 15:00
Stor stigning af farlige situationer ved jernbaneoverkørsler

Antallet af farlige situationer ved danske jernbaneoverkørsler er steget markant.

Sidste år blev der registreret 549 såkaldte nærved-ulykker. Det er 75 procent flere end året før.

I de fleste tilfælde er det cyklister og fodgængere, der krydser sporene, selv om advarselslys og klokker er aktiveret.

Banedanmark lancerer derfor en ny kampagne, der skal få flere til at respektere signalerne ved jernbaneoverkørsler.

Af: Michael Jørgensen

09-09-2026 15:00
Kofod: Regeringen gør ikke noget ved benzinpriserne

Prisen på benzin og diesel er steget markant, og det får nu kritik fra Dansk Folkepartis Peter Kofod. Han mener, at regeringen ikke gør noget for at hjælpe danskerne med de høje brændstofpriser:

[LYD: Peter Kofod]

Sagde Peter Kofod fra Dansk Folkeparti

Lyt her
Af: Oscar Sejr

09-09-2026 15:00
37-årig beholder forsvarer i sag om bortført baby

Den 37-årige mand, der er sigtet for at have bortført en syv måneder gammel pige i Haderslev, beholder sin hidtidige forsvarer.

I går kom det ellers frem, at manden ville skifte advokat , men senere samme dag ændrede han beslutningen.

Det bliver derfor fortsat advokat Klaus Ewald fortsætter som advokat og skal nu forberede det videre forsvar.

Den 37-årige fik i går sin varetægtsfængsling forlænget med yderligere fire uger.

Af: Michael Jørgensen

09-09-2026 13:00
PISA-tal vækker bekymring

Danske skoleelever klarer sig historisk dårligt i den nye PISA-undersøgelse. Resultaterne er faldet i både læsning, matematik og naturfag, og det bekymrer Venstres Anni Matthiesen:

[LYD: Anni Matthiesen]

Sagde Anni Matthiesen fra Venstre

Lyt her
Af: Oscar Sejr

09-09-2026 13:00
Flest søger hjælp mod stress efter sommerferien

September og oktober er de måneder, hvor flest danskere bruger deres sundhedsforsikring til at søge hjælp mod stress.

Det viser tal fra pensionsselskaberne Danica og PFA ifølge DR.

Stressforsker Pernille Steen Pedersen fra CBS peger på, at tilbagevenden efter sommerferien kan spille en rolle.

Det kan være svært at komme tilbage på samme præstationsniveau som før ferien.

Samtidig viser tal fra Sundhedsstyrelsen, at flere danskere gennem en årrække har oplevet et højt stressniveau.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: DR

09-09-2026 13:00
Kanonslag sprængte rude på pizzeria i Rødding

Et pizzeria på Rødding Torvet blev natten mellem mandag og tirsdag udsat for hærværk.

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi satte en endnu ukendt gerningsmand, et kanonslag fast på et vindue, som efterfølgende blev sprængt i stykker.

Hærværket blev fanget på overvågningskamera, og politiet oplyser, at der er en del materiale at gennemgå.

Det er ikke første gang på det seneste, at der bliver begået hærværk på Rødding Torv.

Af: Michael Jørgensen

09-09-2026 13:00
Fordærvede bøffer solgt i Rema 1000

30 bøffer fra Rema 1000s Supreme-serie var så fordærvede, at forskere fra Københavns Universitet vurderede dem uegnede til at spise.

Det viser undersøgelser foretaget for DR-programmet Kontant.

Bøfferne var leveret af Danish Crown og indeholdt langt flere bakterier end grænsen for begyndende fordærv.

Kødet stammede fra Uruguay og blev skåret og pakket til bøffer på Danish Crowns fabrik i Sdr. Felding.

Danish Crown, der har hovedsæde i Holsted, beklager og har efterfølgende forkortet holdbarheden og skærpet kontrollen.

Og så er Supreme-serien nu overgået til dansk og tysk kød.



Af: Michael Jørgensen
Kilde: DR

09-09-2026 13:00
Flere værnepligtige fortsætter i Forsvaret

Flere værnepligtige mænd vælger at blive i Forsvaret, efter at værnepligten er slut.

Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.

Blandt mænd, der aftjente værnepligt i 2022, var 28 procent stadig ansat i Forsvaret to år senere. I 2014 var det knap 16 procent.

En del af svaret i fremgangen, skal ifølge Danmarks Statistik ses ud fra, at Forsvaret rekrutterer flere og derfor kan tilbyde flere værnepligtige en stilling.

Af: Michael Jørgensen

09-09-2026 11:00
Lukker værested for 100 sårbare borgere

Et værested for godt 100 sårbare borgere i Haderslev Kommune lukker.

Politikerne fastholder en besparelse, der fjerner det årlige tilskud på 1,2 millioner kroner til "Et Rart Sted at Være".

Dermed lukker værestedet 31. oktober – trods protester og en underskriftindsamling, skriver TV SYD.

Besparelsen skyldes et stort underskud på kommunens social- og handicapområde.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: TV SYD

09-09-2026 11:00
IMF advarer Danmark mod at sænke moms på mad

Den Internationale Valutafond advarer Danmark mod at sænke momsen på mad - det fortæller DR.

Ifølge IMF vil det koste staten mange penge – og samtidig gavne dem med høje indkomster mest.

Hvis regeringen vil hjælpe økonomisk pressede danskere, bør pengene i stedet gives direkte til dem med de laveste indkomster, mener IMF.

Regeringens planer om lavere fødevaremoms ventes at koste godt 17 milliarder kroner om året.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: DR

09-09-2026 11:00
Mette Frederiksen er regeringens repræsentant ved konge-begravelse

Statsminister Mette Frederiksen er blandt de mange prominente gæster, når kong Harald begraves i Oslo i dag.

Fra Danmark deltager også kong Frederik, dronning Mary, kronprins Christian og prinsesse Benedikte.

Begravelsen begynder klokken 13 i Oslo Domkirke.

Kong Harald døde den 28. august, 89 år gammel.
Af: Marianne Thorøe

09-09-2026 08:00
Stærk defensiv sikrede Sønderjyske Herrehåndbold sejren

Sønderjyske Herrehåndbold leverede i aftes en stærk præstation, da holdet vandt 31-28 ude over TTH Holstebro.

Sønderjyderne lagde især fundamentet i defensiven og førte 15-9 ved pausen. Undervejs var føringen oppe på otte mål, inden Holstebro pyntede på resultatet til sidst.

Viktor Bergholt blev Sønderjyskes topscorer med 14 mål,
Af: Per Jessen
Kilde: Presse

09-09-2026 08:00
Politikorps må gerne gå med deres våben - men ingen har fortalt dem det

Ribe Politikorps har i månedsvis marcheret uden deres historiske geværer - selv om en mulig løsning har ligget klar siden januar.

Nye regler betyder, at korpset ellers skal betale over 75.000 kroner for våbentilladelser.

Men allerede i januar fik det lokale folketingsmedlem Anders Kronborg besked fra Justitsministeriet om, at geværerne kan deaktiveres og dermed bruges uden de dyre tilladelser.

Den besked nåede bare aldrig frem til politikorpset, som først nu har hørt om muligheden gennem TV Syd.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: TV SYD

09-09-2026 08:00
Ny kulturminister holder fast i forlomme til store medier

Store sportsbegivenheder skal helst kunne ses på de tv-kanaler, flest danskere bruger.

Det mener kulturminister Zenia Stampe, som ifølge Ritzau vil genindføre den såkaldte sportsliste.

Den giver kanaler, der bruges af mindst 60 procent af danskerne, førsteret til at byde på tv-rettigheder til blandt andet OL, Tour de France og fodboldslutrunder.

Lige nu betyder det en forlomme til DR og TV 2 – men der er ingen garanti for, at de så også får rettighederne.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

09-09-2026 08:00
Kan paracetamol mindske børns kønsorganer?

Ny dansk forskning rejser ifølge Ritzau spørgsmål om brugen af paracetamol under graviditeten.

I et studie med 589 mor-barn-par havde piger, hvis mødre havde taget paracetamol, i gennemsnit 41 procent mindre æggestokke, mens drengenes testikler var otte procent mindre.

Forskerne understreger dog, at studiet kun viser en sammenhæng – og ikke beviser, at paracetamol er årsagen.

Der er derfor brug for mere forskning.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

09-09-2026 07:00
Hver fjerde 15-årige har pjækket for nylig

Mere end hver fjerde danske 15-årige har pjækket fra undervisningen inden for de seneste to uger.

Det viser nye tal, som ifølge DR vækker bekymring blandt eksperter.

Dermed er pjæk blevet et udbredt problem blandt de ældste skoleelever, og tallet bliver betegnet som markant højt.

De nye oplysninger kommer i forbindelse med den seneste Pisa-undersøgelse af danske skoleelever.
Af: Per Jessen
Kilde: DR

09-09-2026 07:00
Sønderjyske Ishockey smed 3-1-føring mod Rødovre

Sønderjyske Ishockey har fortsat sæsonens første sejr til gode efter et 3-5-nederlag hjemme mod Rødovre Mighty Bulls.

Sønderjyderne førte ellers helt fortjent 3-1 midtvejs i kampen, men gæsterne scorede fire gang i træk og tog hjem med alle tre point.

Det var Sønderjyske Ishockeys tredje nederlag i lige så mange kampe, og holdet ligger dermed sidst i Metal Ligaen.
Af: Per Jessen
Kilde: Presse

09-09-2026 07:00
1,3 mio danskere inviteres til vaccination

1,3 millioner danskere kan fra i dag holde øje med Digital Post.

Sundhedsstyrelsen sender nu invitationer til alle på 65 år og derover om gratis vaccination mod influenza og covid-19.

Vaccinationerne foregår fra 1. oktober til 20. december.

Yngre med visse kroniske sygdomme og gravide i andet og tredje trimester kan også være omfattet – men skal selv bestille tid fra 29. september.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

08-09-2026 17:00
Der flages på halv stang onsdag for kong Harald

Flere officielle bygninger i Danmark flager i morgen på halv stang i forbindelse med begravelsen af Norges kong Harald.

Det gælder blandt andet Christiansborg, Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet og Københavns Rådhus.

Statsbegravelsen finder sted i Oslo Domkirke klokken 13, og en række kongelige og statsoverhoveder ventes at deltage.

Af: Michael Jørgensen

08-09-2026 17:00
Politiet beslaglægger el-løbehjul med ekstrem tophastighed

Syd- og Sønderjyllands Politi har beslaglagt et el-løbehjul i Aabenraa, som ved en kontrol kunne nå hele 146 kilometer i timen i friløb.

En betjent blev i går opmærksom på løbehjulet på Tinglevvej og målte det til omkring 80 kilometer i timen under kørslen.

Den 52-årige fører blev standset og sigtet for flere overtrædelser af færdselsloven og el-løbehjulet er beslaglagt.
Af: Michael Jørgensen

08-09-2026 15:00
MobilePay åbner for børn ned til syv år

Børn helt ned til syv år kan nu få deres egen begrænsede version af MobilePay.

Oprettelsen sker gennem forældrenes MobilePay, og forældrene kan følge barnets forbrug og bestemme, hvilke funktioner barnet må bruge.

Børn under 15 år får en saldo i appen, mens børn fra 13 år også kan få tilknyttet et betalingskort.

Forældrene kan blandt andet styre, om barnet må sende og modtage penge eller betale i butikker.

Af: Michael Jørgensen

08-09-2026 15:00
37-årig fortsat fængslet i sag om bortført baby

En 37-årig mand skal blive i varetægtsfængsel i yderligere fire uger i sagen om bortførelsen af en syv måneder gammel pige i Haderslev.

Manden blev anholdt for et halvt år siden og er sigtet for at have bortført pigen i en barnevogn.

Han er desuden sigtet for voldtægtsforsøg og for at have givet pigen kokain.

Den 37-årige nægter sig skyldig, og politiets efterforskning fortsætter.

Af: Michael Jørgensen

08-09-2026 15:00
Tyv stjal medicin og elektronik fra sygehus

En tyv er blevet fundet efter et indbrud på øre-næse-halsafdelingen på Sygehus Sønderjylland i Sønderborg.

Ved indbruddet blev der stjålet medicin og elektronisk udstyr.

Personalet kunne hjælpe politiet med at identificere en mistænkt, som havde besøgt afdelingen inden indbruddet.

Politiet fandt efterfølgende personen på en adresse sammen med den stjålne medicin og elektronik.

Af: Michael Jørgensen

08-09-2026 15:00
Ny enhed skal hjælpe boligejere med ejendomsvurderinger

Vurderingsstyrelsen opretter en ny særlig enhed, som skal hjælpe boligejere, der er kommet i klemme i ejendomsvurderingssystemet.

Målet er, at boligejere med problemer som udgangspunkt skal have den rette hjælp inden for to uger.

Ifølge skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt har der været for mange eksempler på borgere, som først har fået rettet deres sag efter at være gået til pressen.

Den nye enhed skal derfor styrke boligejernes retssikkerhed.

Af: Michael Jørgensen

08-09-2026 13:00
Danske skoleelever klarer sig historisk dårligt

Danske skoleelever er gået markant tilbage i både læsning, matematik og naturfag.

Det viser den nye PISA-undersøgelse, der er en international undersøgelse af 15-åriges kompetencer i de tre fag.

Eleverne ligger på det laveste niveau, siden Danmark kom med i målingen i 2000.

Og nu slår både minister, kommuner og forældreorganisation alarm over udviklingen.

Undervisningsminister Magnus Heunicke kalder udviklingen alvorlig og varsler investeringer for at løfte folkeskolen.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

08-09-2026 13:00
Planer om fjernvarme i Jels bliver droppet

Efter flere års arbejde bliver planerne om fjernvarme i Jels nu opgivet.

Jels Varme har ikke fået mulighed for at få sin ansøgning om kommunegaranti behandlet igen.

Garantien var nødvendig for at kunne låne omkring 128 millioner kroner til projektet.

Derfor indkalder Jels Varme nu til en ekstraordinær generalforsamling med henblik på at nedlægge andelsselskabet.

Det betyder, at boligejerne i Jels nu må se efter andre alternativer til naturgas.

Af: Michael Jørgensen

08-09-2026 13:00
1.500 dyrevelfærdskontroller mangler

Omkring 1.500 opfølgende kontroller med dyrevelfærden fra 2025 og første halvdel af i år er ikke blevet gennemført.

Det viser en gennemgang fra Justitsministeriet, hvor der også mangler kontroller fra tidligere år.

Justitsminister Nicolai Wammen varsler derfor en akutpakke, som blandt andet skal tilføre flere ressourcer til kontrollen og skærpe sanktionerne ved lovbrud.

Samtidig oplyser ministeriet, at målet for kontrol af grise- og kvægbesætninger heller ikke bliver nået i år.

Af: Michael Jørgensen

08-09-2026 13:00
Ung kvinde reddet ned fra 99 meter høj mast i Tønder

En større redningsaktion blev sent i aftes sat i gang i Tønder, efter at en ung kvinde var kravlet omkring 30 meter op i en 99 meter høj signalmast.

Politi og redningsmandskab blev sendt til stedet omkring midnat, mens en forhandler fik telefonisk kontakt med kvinden.

Efter næsten to timer lykkedes det at overtale hende til selv at kravle ned.

Kvinden indvilligede efterfølgende i frivilligt at lade sig indlægge på sygehuset i Aabenraa.

Af: Michael Jørgensen

08-09-2026 11:00
Stadig uvist hvordan og hvorfor ung mand døde

En måned efter en 20-årig mand blev fundet livløs i en bil i Løgumkloster, ved politiet stadig ikke, hvad han døde af.

Det skriver jv.dk

Den unge mand blev fundet tidligt om morgenen under Kloster Mærken, og forsøg på genoplivning lykkedes ikke.

Politiet har fastslået, at der ikke ligger noget kriminelt bag dødsfaldet.

Nu afventer man yderligere undersøgelser, der forhåbentlig kan fastslå dødsårsagen.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: JV

08-09-2026 11:00
Lovforslag: Pulje til huslejetilskud fordobles og gøres permanent

Kommunerne får flere penge til at hjælpe udsatte borgere med at beholde deres bolig – eller få tag over hovedet.

Regeringen har i dag sendt et nyt lovforslag i høring, som vil fordoble puljen til huslejetilskud og samtidig gøre ordningen permanent.

Pengene kan blandt andet gå til borgere, der risikerer at blive sat ud, fordi huslejen er for høj.

Den nye ordning ventes at træde i kraft fra nytår.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

08-09-2026 11:00
Flere end hver tredje bilist bliver nervøs ved jernbaneoverskæringer

Togskinner får flere danske bilister til at lette foden fra speederen.

Knap 40 procent svarer i en ny YouGov-undersøgelse, at de seneste års alvorlige ulykker har gjort dem mere nervøse ved jernbaneoverskæringer og at de derfor sænker farten og orientere sig ekstra grundigt, inden de krydser skinnerne.

Og det er faktisk positivt, siger Lene Rasmussen, der er skadedirektør i Gjensidige, for jernbaneoverskæringer er den næststørste kilde til ulykker på jernbanen efter personpåkørsler, men næsten dagligt opstår der også forløbere til ulykker ved overskæringer, hvor det kunne være endt med en påkørsel eller kollision.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

08-09-2026 11:00
Nu går vejarbejdet i gang

Så er det fra i aften at bilister på Varde Hovedvej ved Gredstedbro skal væbne sig med ekstra tålmodighed.

Vejdirektoratet går i gang med fire ugers asfaltarbejde, som primært foregår mellem klokken 18 og 6.

Ved Gredstedbro bliver vejen spærret om aftenen og natten med skiltet omkørsel, mens trafikken syd for Ribe Landevej bliver reguleret med lys-signal.

I dagtimerne er vejen som udgangspunkt åben normalt.
Af: Marianne Thorøe

08-09-2026 08:00
Kurt Skare vil i gang igen

Tre år efter hans kødkoncern gik konkurs, vil iværksætter Kurt Skare tilbage i den hvide kittel og have gang i kødproduktionen igen.

Således er flere maskiner købt tilbage fra konkursboet og et lille hold medarbejdere står klar.

Men comebacket er ifølge jv.dk sat på pause: Konkursboet efter Skare Meat Packers mener, at Skare Food skylder boet penge og vil derfor have selskabet erklæret konkurs.

Skifteretten sagde nej – og nu skal landsretten afgøre striden.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: JV

08-09-2026 08:00
Alternativet vil have udtrapningsklinikker på finansloven

Det skal ikke nødvendigvis være egen læge, der hjælper danskerne ud af antidepressiv medicin.

Alternativet vil bruge 200 millioner kroner på særlige udtrapningsklinikker med specialister.

Næsten en halv million danskere får antidepressiv medicin, og blandt børn og unge er antallet næsten fordoblet på fem år.

Derfor vil partiet have klinikkerne med på næste års finanslov - det melder Ritzau.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

08-09-2026 08:00
Særlig enhed skal hjælpe boligejere med klager over ejendomsvurderinger

Det fejlbehæftede ejendomsvurderingssystem bliver ikke skrottet – til gengæld får boligejere nu et nyt sted at gå hen, når systemet rammer ved siden af.

Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt vil ifølge Ritzau oprette en særlig enhed i Vurderingsstyrelsen, som skal hjælpe med besværlige og decideret forkerte vurderingssager.

Den nye enhed skal ses som et supplement til de eksisterende vejlednings- og klageadgange, der allerede er til rådighed for ejendomsejere.

Boligejerne skal have svar senest efter to uger – og ministeren erkender samtidig, at kundeservicen hidtil har været for dårlig.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

08-09-2026 08:00
Stedsøn i retten for at have kvalt 71-årig kvinde

I dag begynder retssagen mod en 56-årig mand, der er tiltalt for at have kvalt sin 71-årige stedmor.

Kvinden blev i juni sidste år fundet død i sit hjem på Kingosvej i Esbjerg.

Stedsønnen blev anholdt samme dag og har siden siddet varetægtsfængslet.

Han nægter sig skyldig i drab, fortæller TV SYD.
Af: Marianne Thorøe

08-09-2026 07:00
To drenge har erkendt syrebomber ved skole

Forældre kan trygt sende deres børn i Janderup Skole i dag.

Det er meldingen fra politiet efter gårsdagens fund af to såkaldte syrebomber på skolens boldbaner.

Området er nu renset og udgør ingen fare, oplyser politiet.

To mindreårige drenge har erkendt at have været involveret i sprængningerne, og politiet mener, at flere personer kan være indblandet.
Af: Per Jessen
Kilde: PM

08-09-2026 07:00
Kolding Kommune beklager fejl med personoplysninger

Kolding Kommune følger nu op på den fejl, hvor 2.500 borgere fik adgang til andre borgeres personlige oplysninger.

Fejlen skete i forbindelse med udsendelsen af sms'er med et spørgeskema, hvor telefonnumre og navne blev forskudt i forhold til hinanden.

Kommunen oplyser i en pressemeddelelse, at fejlen blev opdaget hurtigt, og at der straks blev lukket for spørgeskemaundersøgelsen.

De berørte borgere kunne i en kort periode se navn og sagstype på en anden person.
Af: Per Jessen
Kilde: Presse

08-09-2026 07:00
Passiv rygning medvirkede til 1,7 millioner dødsfald i 2023

Passiv rygning er fortsat et kæmpe globalt sundhedsproblem.

I 2023 blev 2,7 milliarder mennesker udsat for andres tobaksrøg – heriblandt 767 millioner børn.

Ifølge en ny undersøgelse i The Lancet var passiv rygning medvirkende til næsten 1,7 millioner dødsfald, melder AFP.

Forskerne understreger, at der ikke findes et sikkert niveau for passiv rygning.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau/AFP

08-09-2026 07:00
Boligejerne hænger på det milliarddyre vurderingssystem

Fejl eller ej – boligejerne hænger på det milliarddyre ejendomsvurderingssystem.

Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt afviser nemlig at skrotte det: Trækker man stikket i dag, har Danmark intet andet system i morgen.

Det skriver TV2.

Senest har næsten 100.000 ejerlejligheder fået vurderinger baseret på en fejlbehæftet model – og eksperter forventer flere fejl.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: TV2

07-09-2026 17:00
Tre får tilsammen over 18 års fængsel i kokainsag

Tre personer fra Grindsted-området er ved Retten i Kolding idømt tilsammen 18 år og ni måneders fængsel i en større narkosag.

De er dømt for at have besiddet og handlet med kokain i efteråret sidste år. To af dem blev dømt for besiddelse af mindst fire kilo.

Den hårdeste straf gik til en 23-årig mand, som fik otte et halvt års fængsel og blev udvist af Danmark for bestandigt.

Alle tre nægtede sig skyldige i narkoforholdene.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

07-09-2026 17:00
Skarp kritik af Miljøstyrelsens kontrol

Statsrevisorerne retter skarp kritik af Miljøstyrelsens kontrol med danske havbrug og landbrugets brug af pesticider.

Rigsrevisionen har blandt andet fundet 342 overtrædelser hos landets 19 havbrug fra 2018 til 2025. Kun 30 af dem er blevet håndhævet af Miljøstyrelsen.

Samtidig bygger kontrollen med landbrugets pesticidforbrug i høj grad på landmændenes egne oplysninger.

Miljøminister Maria Reumert Gjerding er nu blevet indkaldt til samråd om kritikken.

Af: Michael Jørgensen

07-09-2026 15:11
Sønderjyske Ishockey forventer god indsats mod Rødovre

Sønderjyske Ishockey spiller i morgen på hjemmebane mod Rødovre. Holdet går efter at levere en stærk indsats på isen, og sportschef Kasper Degn forventer, at spillerne kommer med den rette energi til kampen:

LYD: Kasper Degn

Sagde Kasper Degn Sportschef ved Sønderjyske Ishockey

Lyt her
Af: Oscar Sejr

07-09-2026 15:00
Nye morgenafgange på Fanøfærgen fra 1. oktober

Fanøfærgen ændrer fra torsdag den 1. oktober de tidlige morgenafgange mellem Fanø og Esbjerg.

Fremover sejler færgen hvert kvarter mellem 05.45 og 06.30.

Ændringen gælder de første afgange om morgenen mellem Nordby og Esbjerg.

Fanøfærgen opfordrer derfor morgen rejsende til at være opmærksomme på de nye tider.

Af: Michael Jørgensen

07-09-2026 15:00
Flere nye job slået op i august

Der blev slået godt 25.000 nye stillinger op på Jobnet i august.

Det er 15 procent flere end i samme måned sidste år og den første fremgang i augusttallene siden 2021.

Ifølge Dansk Erhverv er efterspørgslen blandt andet steget inden for transport, lager samt hotel- og restaurationsbranchen.

Samtidig er beskæftigelsen fortsat høj. I juni var der knap 3,1 millioner lønmodtagere i Danmark.

Af: Michael Jørgensen

07-09-2026 15:00
Boligejere skal kunne få ekstra vurdering af deres bolig

Boligejere, der er utilfredse med deres ejendomsvurdering, skal fremover kunne få den vurderet af en uafhængig tredjepart.

Det foreslår skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt efter nye fejl i det digitale ejendomsvurderingssystem.

Ifølge ministeren skal ordningen være med til at styrke boligejernes retssikkerhed og tilliden til vurderingerne.

Det er endnu ikke besluttet, hvordan den nye ordning konkret skal fungere.

Af: Michael Jørgensen

07-09-2026 15:00
VM-speedway bliver i Vojens

Der bliver også kørt VM-speedway i Vojens de næste tre år. Vojens Speedway Center har nemlig sikret sig en afdeling af VM-grandprixet i både 2027, 2028 og 2029. Det er vigtigt for dansk speedway, siger presseansvarlig for Vojens Speedway Center Ib Søby:

[LYD: Ib Søby]

Sagde Ib Søby presseansvarlig for Vojens speedway center



Lyt her
Af: Oscar Sejr
Kilde: PM

07-09-2026 13:00
Bakterier fundet i drikkevand ved Malt

Der er fundet bakterier i drikkevandet fra Malt Vandværk. En prøve fra Ladelundvej viser blandt andet coliforme bakterier og intestinale enterokokker. Derfor skal vandet koges, før det bruges til drikkevand eller madlavning. Malt Vandværk undersøger nu årsagen.

Af: Oscar Sejr
Kilde: PM

07-09-2026 13:00
Venstre står til historisk lav opbakning

Venstre står til sin laveste vælgertilslutning nogensinde i en Voxmeter-måling for Ritzau.

Partiet får 7,1 procent af stemmerne i den seneste måling. Voxmeter har lavet målingerne siden 2001.

Til sammenligning stod Venstre i 2012 til knap 36 procent.

Venstre har siden 2001 haft statsministerposten under både Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen.

Af: Michael Jørgensen

07-09-2026 13:00
Over 100.000 skoleelever hopper på cyklen

Mere end 100.000 skoleelever deltager fra i dag i Cyklistforbundets kampagne Alle Børn Cykler.

Det svarer til omkring hver sjette skoleelev i Danmark og er det højeste antal deltagere siden 2019.

De næste to uger dyster skoleklasser over hele landet om at cykle flest dage.

Kampagnen skal få flere børn op på cyklen.

Ifølge Cyklistforbundet cykler 38 procent af danske børn aldrig eller næsten aldrig til skole.

Af: Michael Jørgensen

07-09-2026 13:00
Næsten to ton fødevarer beslaglagt ved grænsen

Politiet og Fødevarestyrelsen har to gange på få dage beslaglagt store mængder fødevarer ved grænseovergangen i Frøslev.

Fredag blev et rumænsk køretøj standset med næsten to ton fødevarer, som oversteg det tilladte til eget forbrug. Varerne blev efterfølgende destrueret.

Søndag blev endnu et rumænsk køretøj standset samme sted med en større mængde fødevarer, som også blev beslaglagt og destrueret.

Af: Michael Jørgensen

07-09-2026 11:00
30.000 elever får insekter under lup

Mere end 30.000 skoleelever bliver i denne uge forvandlet til insektforskere.

Med hjemmebyggede fælder skal elever fra næsten hele landet fange og registrere tusindvis af insekter og indsamle edderkoppespind.

Materialet skal hjælpe forskere med at kortlægge Danmarks insektliv.

I alt deltager knap 1.400 skoleklasser fra 95 af landets 98 kommuner i det store masseeksperiment.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

07-09-2026 11:00
Frifundet lastbilchauffør står for Landsretten i dag

En 48-årig lastbilchauffør skal i dag igen for retten efter sidste sommers dødsulykke ved Janderup, hvor en 18-årig chaufførlærling mistede livet.

Lærlingen var passager i lastbilen ført af den 48-årige, da den kørte i rabatten og ramte et træ.

Chaufføren blev i januar frifundet for uagtsomt manddrab, fordi byretten ikke fandt det bevist, at han havde kørt uforsvarligt.

Anklagemyndigheden ankede - og derfor skal Vestre Landsret nu afgøre sagen, melder TV SYD.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: TV SYD

07-09-2026 11:00
Plasmaoprustning skal gøre Danmark uafhængig af USA

Danmark vil være mindre afhængig af plasma fra blandt andet USA - men det kræver 27.000 flere plasmadonorer, skriver Ritzau.

Plasma er den gullige væske, der udgør omkring halvdelen af vores blod, og som kan tappes fra bloddonorer.

Herfra fremstilles blandt andet vigtig medicin til kræftpatienter og mennesker med sygdomme i immunsystemet.

Danske donorer dækker i dag 64 procent af behovet – resten må hentes i udlandet, særligt fra USA og det er altså dét Danmark vil være uafhængig af og derfor søger nye plasmadonorer.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

07-09-2026 08:00
Bodega-Anders' cykel er stjålet i Esbjerg

En noget usædvanlig rundtur til Jyllands brune værtshuse er strandet i Esbjerg.

28-årige Anders Melsen har sagt sin bolig op og cykler fra bodega til bodega – men natten til søndag blev hans cykel stjålet fra en cykelkælder i Willemoesgade.

Dermed er værtshusturen foreløbig sat på pause, melder MigOgEsbjerg.dk

Den stjålne cykel er en Trek Checkpoint, og Anders håber nu på hjælp fra esbjergenserne til at få den tilbage.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: MigOgEsbjerg.dk

07-09-2026 08:00
En kvart milliard skal forskønne Augustenborg

Augustenborg skal have en ny storhedstid – og der bliver sat 250 millioner kroner bag ambitionen.

Sønderborg Kommune, Realdania og A.P. Møller Fonden vil løfte den historiske by, hvor flere ældre bygninger er præget af forfald.

Projektet er nu udpeget som kommunens nye fyrtårnsprojekt.

Og ambitionerne stopper ikke ved byforskønnelse: Kommunen vil på sigt have Hertugernes Augustenborg på UNESCOs Verdensarvsliste.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: TV SYD

07-09-2026 08:00
Lovforslag om aldersgrænse på SoMe i høring

TikTok, Instagram og andre sociale medier kan blive forbudt for børn under 15 år i Danmark.

Regeringen sender i dag et lovforslag om en fast aldersgrænse i høring. Det skriver Ritzau.

Tidligere var planen, at forældre kunne give 13- og 14-årige lov – men den mulighed er nu droppet.

Målet er at beskytte børn mod blandt andet skadeligt indhold og vanedannende brug.

Loven skal efter planen gælde fra juli næste år.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

07-09-2026 08:00
100.000 ejendomsvurderinger lavet forkert

Skattevæsenet erkender nu, at omkring 100.000 udsendte ejendomsvurderinger af ejerlejligheder er lavet på et forkert grundlag.

En fejl i selve vurderingsmodellen betyder, at nogle lejligheder er vurderet for højt og andre for lavt.

Ifølge DR rammer omkring 20.000 vurderinger skævt med mere end 20 procent.

Vurderingsstyrelsen opdagede problemet i foråret og stoppede udsendelserne – men da var de 100.000 vurderinger allerede sendt afsted.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: DR

07-09-2026 07:00
Person anholdt efter stor politiaktion i Ribe

En person blev søndag aften anholdt under en større politiaktion på Ørnevænget i Ribe.

Flere betjente var bevæbnet med maskinpistoler og bar hjelme, mens området var spærret af i et par timer. Også en ambulance var i nærheden.

Ved 20-tiden blev aktionen afsluttet.

Politiet oplyste på stedet, at faren var væk, men det er endnu uvist, hvad der udløste aktionen, og hvad den anholdte er sigtet for.
Af: Per Jessen
Kilde: RykindRibe.dk

07-09-2026 07:00
Sønderjyske Fodbold så rødt og tabte 2-5

Sønderjyske Fodbold tabte i går 2-5 hjemme til AC Horsens og er således fortsat på sidstepladsen i Superligaen.

De lyseblå kom ellers foran efter 12 minutter, men gæsterne formåede at følge trop og en udvisning midt i første halvleg til debutanten, Stefan Velkov, gjorde det svært for hjemmeholdet.

Efter syv kampe har Sønderjyske Fodbold blot et enkelt point i Superligaen.
Af: Per Jessen
Kilde: Presse

07-09-2026 07:00
Dronning Margrethe indlagt efter ildebefindende

Dronning Margrethe er fortsat indlagt på Rigshospitalet, efter hun i går fik et ildebefindende.

Kongehuset oplyser, at den 86-årige dronning efter omstændighederne har det godt, men hun ventes at være indlagt til observation og behandling hele den kommende uge.

Det betyder samtidig, at hun ikke deltager i kong Haralds begravelse i Oslo onsdag.

Det er dronning Margrethes tredje indlæggelse i år.
Af: Per Jessen
Kilde: DR

07-09-2026 07:00
Landsret vurderer veganers ret til særlig kost på hospitalet

Har veganere krav på et ordentligt vegansk måltid, når de bliver indlagt på hospitalet?

Det spørgsmål skal Østre Landsret tage stilling til i dag.

En kvinde fik under en indlæggelse blandt andet ris, rodfrugter og knækbrød, som hun mente var utilstrækkeligt.

Dansk Vegetarisk Forening mener, at hun blev diskrimineret og fik krænket sine menneskerettigheder.

Da samme sag i foråret 2024 var for byretten, blev Region Hovedstaden frifundet - og nu skal Landsretten altså tage stilling i sagen.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

04-09-2026 17:00
Kong Frederik deltager i indvielse af CO2-lager i Esbjerg

Europas første CO2-lager i fuld skala bliver indviet i Esbjerg den 18. september.

Det banebrydende projekt Greensand skal lagre CO2 under havbunden i Nordsøen.

Kong Frederik deltager i indvielsen på Esbjerg Havn sammen med blandt andre EU-kommissær Dan Jørgensen og flere europæiske politikere og erhvervsledere.

Efter indvielsen bliver der holdt et møde om europæisk industripolitik og konkurrenceevne.

Af: Michael Jørgensen

04-09-2026 17:00
Ny asfalt på Varde Hovedvej ved Gredstedbro

Vejdirektoratet går på tirsdag den 8. september i gang med at lægge ny asfalt på Varde Hovedvej ved Gredstedbro.

Arbejdet ventes at tage omkring fire uger og bliver primært udført om aftenen og natten.

Undervejs bliver dele af vejen spærret med skiltet omkørsel, mens trafikken andre steder bliver reguleret med signal.

Også asfalten på Ribe Landevej på rute 24 skal skiftes. Det er også med opstart på tirsdag og forventes at tage omkring to uger.


Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

04-09-2026 16:00
Hundredvis af maskiner fra landbruget holder i protest mellem Ølgod og Varde

Hundredvis af store maskiner fra landbruget holder langs hovedvejen mellem Ølgod og Varde.

Det er til ære for natur– og dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsen, der her til eftermiddag, besøger Ølgod kulturhus, i forbindelse med kulturhuset der er blevet renoveret.

Formålet er at give minister Christian Rabjerg Madsen, et indtryk af, hvor store protesterne er.

Ministeren er opvokset i Ølgod og vil derfor gerne være med til indvielsen af byens nye kulturhus.

Af: Michael Jørgensen

04-09-2026 15:00
September er startet særdeles vådt i Syd- og Sønderjylland

Vi er blot fire dage inde i september, men alligevel er der steder i landet, som har fået op til omkring halv måneds regn.

Mest våd er det foreløbigt ved Odense. Her er der faldet 38 millimeter, hvilket svarer til omkring en halv måneds nedbør.

Ligeledes er der flere steder i Syd- og Sønderjylland, som har fået mere end 30 millimeter regn.

Og den kommende uges tid, er der flere våde efterårsdage på vej ind over Danmark, melder TV 2 vejret i dag.
Af: Michael Jørgensen
Kilde: TV 2 Vejret

04-09-2026 15:00
Sønderjyske Fodbold henter belgisk målmand

Sønderjyske Fodbold har skrevet kontrakt med den 25-årige belgiske målmand Nick Shinton.

Han kommer på en fri transfer og har skrevet under på en treårig aftale frem til sommeren 2029, fortæller klubben i dag.

Shinton har spillet mere end 60 kampe i de to bedste belgiske rækker og har tidligere været ungdomsspiller i Club Brugge.

Han har desuden spillet 24 ungdomslandskampe for Belgien.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

04-09-2026 15:00
Varde-politikere slipper for at betale penge tilbage

Ti byrådsmedlemmer i Varde Kommune skal ikke betale knap 1,6 millioner kroner tilbage, som de uberettiget har fået i tabt arbejdsfortjeneste.

Pengene blev blandt andet udbetalt for formøder og receptioner, som politikerne ikke havde ret til betaling for.

En ekstern advokat vurderer dog, at politikerne handlede i god tro og ikke var blevet tilstrækkeligt vejledt.

Derfor rejser kommunen ikke krav om tilbagebetaling. Politikerne kan dog vælge frivilligt at betale pengene tilbage.

Af: Michael Jørgensen

04-09-2026 15:00
Flere ældre siger ja til hinanden

Flere danskere bliver gift sent i livet. Nye tal fra ATP viser, at antallet af vielser blandt danskere over 70 år næsten er fordoblet siden 2008.

Det er også noget, sognepræst ved Gram Kirke Johannes Gjesing har lagt mærke til. Han peger på, at en af forklaringerne kan være, at ældre i dag holder sig friske længere:

**[LYD: Johannes Gjesing]**

Sagde Sognepræst Johannes Gjesing
Lyt her
Af: Oscar Sejr
Kilde: via.ritzau.dk

04-09-2026 15:00
Energinet får påbud om ny model for elnettet

Energinet har fået et påbud fra Forsyningstilsynet om sin nye metode til at prioritere store projekter, der vil kobles på elnettet.

Metoden blev indført i maj, men blev ikke sendt til godkendelse hos tilsynet.

Energinet har nu seks måneder til at indsende en grundig beskrivelse af modellen.

Indtil Forsyningstilsynet har truffet en afgørelse, kan Energinet fortsætte med at bruge den nye metode.

Af: Michael Jørgensen

04-09-2026 13:00
Kiosker vil føre sag om kontrolkøbere videre

Nærbutikkernes Landsforening vil gå til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sagen om unge kontrolkøbere.

Det sker, efter Højesteret har fastslået, at Sikkerhedsstyrelsen lovligt brugte en 16-årig, til at kontrollere salget af nikotinposer i en kiosk i Augustenborg.

Brancheforeningen mener fortsat, at brugen af mindreårige kontrolkøbere bør prøves juridisk og vil derfor forsøge at få sagen behandlet på europæisk niveau.

Af: Michael Jørgensen

04-09-2026 13:00
Danmark vil sende udlændinge til udrejsecentre uden for EU

*Danmark forventer næste år at kunne sende de første udlændinge uden lovligt ophold til udrejsecentre uden for EU.

Det oplyser udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov.

I dag mødes han, sammen med Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i København, med ministre fra blandt andet Tyskland, Nederlandene og Østrig for at drøfte planerne.

De skal også drøfte de juridiske rammer for udrejsecentrene, og hvordan centrene rent praktisk skal fungere.

Det er endnu ikke oplyst, hvilke lande uden for EU der kan komme til at huse centrene.

Af: Michael Jørgensen

04-09-2026 13:00
Formodet indbrudstyv anholdt efter to timer

En formodet indbrudstyv blev i nat anholdt efter et indbrud hos Min Købmand i Skovlund i Varde Kommune.

En rude blev knust, og da politiet nåede frem, var gerningsmanden væk.

Videoovervågning viste dog en bil, som førte politiet til en adresse i Tarm.

Her blev en mand anholdt og sigtet for indbruddet omkring to timer efter, at det fandt sted.

Af: Michael Jørgensen

04-09-2026 11:00
Flextrafik-leverandør begæret konkurs

En af Sydtrafiks leverandører af Flextrafik, LS Busser, er blevet begæret konkurs af fagforbundet 3F.

Det sker, fordi medarbejdere mangler at få udbetalt løn, skriver TV 2 Fyn.

LS Busser indstillede i onsdags sin kørsel for tre trafikselskaber, efter at selskabets driftskapital var blevet beslaglagt.

3F oplyser samtidig, at fagforbundet forbereder konkursbegæringer mod yderligere to selskaber.
Af: Per Jessen
Kilde: TV 2

04-09-2026 11:00
Tandlæger til regeringen: Vask tavlen ren og skrot tandkontoen

Tandlægerne vil have regeringen til at droppe planerne om en såkaldt tandkonto.

Ordningen skulle give alle voksne et årligt tilskud til tandlægen, men ifølge Tandlægeforeningen vil den samtidig gøre behandlingen dyrere for blandt andre ældre og kronikere med alvorlige tandproblemer.

Opfordringen kommer, efter regeringen har varslet fire milliarder kroner ekstra til voksentandplejen frem mod 2030.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

04-09-2026 11:00
44 mio i tilskud til ulvehegn

Danske husdyrejere har siden 2017 fået næsten 44 millioner kroner i tilskud til at holde ulven ude.

Pengene er gået til samlet set 862 kilometer ulvesikrede hegn.

Og behovet for de her ulvehegn er vokset markant. Sidste år blev der registreret 235 ulveangreb på husdyr mod bare 24 tilbage i 2017.

Hegnene virker godt, vurderer en ulveforsker – men de giver ikke fuld beskyttelse.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

04-09-2026 08:00
Sumpbæver kan true digerne på Rømø

En invasiv sumpbæver er flere gange blevet spottet på Rømø.

Ifølge Nationalpark Vadehavet kan dyret udgøre et problem, fordi det graver i digerne og dermed kan gøre dem ustabile.

Sumpbæveren stammer oprindeligt fra Sydamerika, men har bredt sig nordpå gennem Tyskland.

Nationalparken opfordrer borgere til at melde det, hvis de ser dyret. Det skriver DR.
Af: Per Jessen
Kilde: DR

04-09-2026 08:00
Muligt politisk flertal for opgør med mange fejl i børnesager

Familier med børn med handicap kan få et nyt våben mod ulovlige kommunale afgørelser.

Ifølge TV SYD tegner der sig nemlig et flertal uden om regeringen for at få lavet en model for en dansk forvaltningsdomstol.

Det sker efter en stribe sager, hvor handicapfamilier igen og igen har fået medhold over kommunerne.

En særlig domstol skal styrke borgernes retssikkerhed og give kommunale fejl større konsekvenser.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: TV SYD

04-09-2026 08:00
Over 43.000 unge under 40 år får nu førtidspension

Flere unge ender på førtidspension.

I dag får over 43.000 danskere under 40 år førtidspension – en stigning på knap 50 procent på bare ti år.

Det sker på trods af en reform, der netop skulle begrænse antallet, skriver Ritzau.

PFA peger blandt andet på psykisk mistrivsel som en forklaring, mens eksperter også fremhæver politiske ændringer og problemer tidligere i de unges liv.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

04-09-2026 07:00
Sønderjyske Fodbold sled sig videre i pokalen

Sønderjyske Fodbold er videre til tredje runde i pokalturneringen efter en 2-0-sejr ude over Thisted FC.

Efter en svag første halvleg kom sønderjyderne bedre med efter pausen.

Sefer Emini gjorde det til 1-0. I overtiden lukkede Bubacarr Tambedou kampen til 2-0.

Næste modstander bliver AB, hvor Sønderjyske møder den tidligere anfører Marc Dal Hende.
Af: Per Jessen
Kilde: Presse

04-09-2026 07:00
UC Syd henter pædagogstuderende syd for grænsen

UC Syd i Aabenraa har åbnet en ny pædagoguddannelse for tysktalende studerende.

18 studerende er begyndt på holdet, hvor undervisningen de første to semestre foregår på tysk.

Initiativet skal være med til at afhjælpe manglen på pædagoger i Danmark, skriver DR.

De studerende får samtidig danskundervisning og skal efter det første år bestå en danskprøve for at kunne fortsætte uddannelsen.
Af: Per Jessen
Kilde: DR

04-09-2026 07:00
Kæmpe systemfejl hos politiet

En systemfejl hos politiet kan have betydet, at gerningsmænd ikke er blevet koblet til deres forbrydelser. Det skriver DR.

Mere end 32.000 fingeraftryk fra gerningssteder manglede den nødvendige kodning og kunne derfor ikke matches korrekt.

En ny gennemgang har fundet 77 match i 35 straffesager – blandt andet om drab, terror og røveri.

Ingen af sagerne bliver dog genoptaget.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: DR

03-09-2026 16:00
Nye regler presser kartoffelavlen

De nye gødningsregler kan betyde, at landmænd må skære ned på deres produktion. For grøntsagsproduktionen gælder de nye regler fra næste år, og det kan blandt andet ramme kartoffelavlen. Hans Christian Carstensen fra Gram har allerede skåret 12 hektar væk i planlægningen for næste år:

[LYD: Hans Christian Carstensen]

Sagde Landmand Hans Christian Carstensen

Lyt her
Af: Oscar Sejr

03-09-2026 15:00
45-årig varetægtsfængslet i stor hvidvasksag

En 45-årig mand er blevet varetægtsfængslet i 14 dage i en sag om hvidvask og forsøg på hvidvask af omkring 32 millioner kroner.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Manden erkendte sig delvist skyldig under grundlovsforhøret ved Retten i Esbjerg.

Anklagemyndigheden mener desuden, at den 45-årige er en del af et større organiseret hvidvasknetværk.

En del af de mange millioner, som den 45-årige er sigtet for at have hvidvasket, blev overført fra konti i Litauen.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

03-09-2026 15:00
Elever bortvist for brug af kunstig intelligens

Flere folkeskoleelever blev bortvist fra sommerens afgangsprøver, fordi de brugte kunstig intelligens.

Det viser en rundspørge fra Fagbladet Folkeskolen blandt 203 skoler.

På 25 skoler blev mindst én elev bortvist. Det skete især ved den skriftlige prøve i dansk.

Flere skoleledere vurderer samtidig, at der kan være flere tilfælde, fordi det kan være svært at bevise, om en elev har brugt kunstig intelligens til at snyde.

Af: Michael Jørgensen

03-09-2026 15:00
Fejl fundet i Det Centrale Kriminalregister

Rigspolitiet har opdaget fejl i Det Centrale Kriminalregister, som blandt andet indeholder oplysninger om domme og politiets efterforskninger.

Det har justitsminister Nicolai Wammen oplyst til Folketingets Retsudvalg i dag.

Det er endnu ikke oplyst, hvad fejlen består i.

Rigspolitiet er nu i gang med at undersøge omfanget og mulige konsekvenser.

Af: Michael Jørgensen

03-09-2026 14:00
Folketinget vedtager nye regler for gødning

Et stort flertal i Folketinget har vedtaget de omstridte nye regler for brug af gødning i landbruget.

119 medlemmer stemte for, mens 34 stemte imod.

Loven skal være med til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet og er en del af den grønne trepart.

Venstre stemte for loven, men fem af partiets folketingsmedlemmer brød med partilinjen og stemte imod.

Blandt dem var Anni Matthiesen fra Sydjyllands Storkreds og Folketingets formand, Søren Gade.

Efter afstemningen kalder formand i Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard det for en svær dag for dansk landbrug.
Af: Michael Jørgensen

03-09-2026 13:00
Ditur får millionbøde for vildledende tilbud

Urfirmaet Ditur.dk har accepteret at skulle betale en bøde på 4,25 millioner kroner for vildledende markedsføring af tilbud.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Bøden kommer efter, at myndigheden tidligere i år politianmeldte virksomheden for i 26 tilfælde for at have haft tilbud på produkter så længe, at der reelt ikke var tale om tilbud.
Af: Michael Jørgensen

03-09-2026 13:00
Esbjerg-virksomhed går konkurs – 32 mister jobbet

Skiltevirksomheden Sign Partner i Esbjerg er gået konkurs efter mere end 30 år.

De 32 medarbejdere fik torsdag morgen besked om konkursen.

Virksomheden blev overtaget af lokale investorer i 2023, men har ifølge hovedejeren ikke tjent penge det seneste år.

Flere forsøg på at vende udviklingen er mislykkedes, skriver JyskeVestkysten.

Sign Partner har blandt andet leveret skilte til Jysk, Danske Bank og Mercedes-Benz.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: JyskeVestkysten

03-09-2026 13:00
Politiets hastighedskontrol i Brændstrup gav 29 bøder

Politiets fotovogn gennemførte onsdag en seks timer lang fartkontrol på Låsledvej i Brændstrup ved Rødding.

Kontrollen resulterede i 29 fartbøder, som bliver sendt ud til bilejerne de kommende dage.

Ingen af overtrædelserne var dog alvorlige nok til at udløse et klip i kørekortet.
Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

03-09-2026 13:00
Flere dårlige betalere i Kolding

Mens færre danskere bliver registreret som dårlige betalere, går udviklingen den modsatte vej i Kolding Kommune.

I juli var 3,62 procent af kommunens indbyggere registreret i RKI. Det er en lille stigning sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.

På landsplan er 3,3 procent registreret i RKI.

I Kolding skylder de registrerede i gennemsnit lidt over 53.000 kroner.

Af: Michael Jørgensen

03-09-2026 11:00
DI rydder bordet for at hjælpe danske sabotagemål

Dansk Industri rykker nu ud for at hjælpe virksomheder, der kan være mål for russisk sabotage.

Ifølge PET er især forsvarsindustrien i søgelyset, skriver DR.

DI anbefaler virksomhederne at skærpe adgangskontrol og overvågning, holde øje med mistænkelig aktivitet og sikre, at medarbejderne ved, hvad de skal gøre, hvis noget sker.

Meldingen kommer efter PET i går fortalte at de danske myndigheder har afsløret konkrete russiske planer for sabotageaktioner mod virksomheder i Danmark.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: DR

03-09-2026 11:00
Flextrafik-kørsel bliver forsinket til og fra sygehuse

Patienter, der bruger Flextrafik til og fra sygehusene i Region Syddanmark, skal de kommende dage væbne sig med tålmodighed.

Der mangler flexbiler, efter at en vognmand har indstillet kørslen.

Alle patienter bliver kørt, men der kan opstå forsinkelser – især på turen hjem.

Sygehusene er orienteret, så forsinkede patienter behøver ikke selv ringe og give besked.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

03-09-2026 11:00
21 sigtelser i Gram-området

En færdselskontrol i Gram og omegn endte i går med 21 sigtelser mod 15 personer.

Listen tæller blandt andet spiritus- og narkokørsel, mobiltelefon bag rattet og seks bilister med for meget fart på landevejen.

En motorcykel blev desuden beslaglagt, mens en person på el-løbehjul blev sigtet for at køre uden hjelm.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

03-09-2026 08:00
Tønder Festival skal have ny direktør

Tønder Festival skal have ny direktør.

Kristina Lehmann Schjøtt stopper efter tre år på posten og vil søge nye udfordringer.

Hun havde sidste arbejdsdag i mandags - blot to dage efter årets festival sluttede.

Festivalen fremhæver, at hun har været med til at få økonomien og organisationen på fode igen efter de hårde coronaår.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

03-09-2026 08:00
Borgmester byder flere ukrainske flygtninge velkommen

Varde Kommune skal tage imod flere ukrainske flygtninge, fordi flere kommuner på den københavnske vestegn mangler boliger.

Det skriver TV SYD.

Og de ukrainere byder Vardes borgmester Sarah Andersen hjertelig velkommen til kommunen.

Hun mener, kommunen har en forpligtelse til at hjælpe – og peger samtidig på, at flere lokale virksomheder mangler arbejdskraft.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: TV SYD

03-09-2026 08:00
Landmænd anklager politikere for muligt grundlovsbrud

Den omstridte gødskningslov kan ende ved domstolene.

Landbrug & Fødevarer mener, at staten går for langt, når landmænd kan få begrænset, hvor meget de må gøde deres marker – og i nogle tilfælde blive nødt til at tage jord ud af produktion.

Det kan være et indgreb i den private ejendomsret, mener organisationen.

Juridiske eksperter er dog uenige, melder DR.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: DR

03-09-2026 07:00
Markant stigning i anmeldelser om hvepse

Denne sommer er antallet af anmeldelser om hvepsebo steget markant.

På landsplan er der registreret 54 procent flere anmeldelser end sidste sommer, mens stigningen i Syd- og Sønderjylland er på syv procent.

Det skriver TV Syd på baggrund af tal fra forsikringsselskabet Tryg.
Af: Per Jessen
Kilde: TV Syd

03-09-2026 07:00
Rumæner anholdt efter politiaktion ved Højer

En 45-årig rumænsk mand er anholdt efter en politiaktion ved Gærup øst for Højer onsdag.

Politiet blev først kaldt ud til en bil, der var kørt i grøften, men fik mistanke om, at der kunne være tale om tyveri.

Tre personer var set løbe fra bilen med tasker, og den anholdte blev senere fundet med, hvad politiet formoder er tyvekoster. Det skriver JV.dk.
Af: Per Jessen
Kilde: Jv.dk

03-09-2026 07:00
Sønderjyske Kvindehåndbold hentede endnu en sejr

Sønderjyske Kvindehåndbold fik den anden sejr på fem dage, da sønderjyderne hentede to point i Horsens.

På udebane blev Horsens-holdet besejret med 25-21 efter en pauseføring på 11-10.

Nora Persson var på sin gamle hjemmebane stærkt spillende i Sønderjyske-målet. Holdkammeraten Laura Jensen blev topscorer med ni mål.
Af: Per Jessen
Kilde: Presse

03-09-2026 07:00
Regulært opgør i Venstre

Der er regulært oprør i Venstre før dagens afstemning om nye kvælstofkrav til landbruget.

Partiformand Troels Lund Poulsen ventes at stemme ja, mens fem af partiets egne folketingsmedlemmer stemmer nej.

I Venstres landbrugsbagland er vreden så stor, at flere lokale formænd nu sår tvivl om, hvorvidt Troels Lund Poulsen fortsat bør være partiformand.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: TV2

02-09-2026 16:00
Regeringen vil skære ned på virksomhedernes bureaukrati

Danske virksomheder har administrative byrder for omkring 70 milliarder kroner om året.

Det viser en ny opgørelse fra Erhvervsministeriet.

Regeringen vil frem mod 2035 reducere byrderne med 25 procent. Det svarer til omkring 17,5 milliarder kroner.

Ifølge ministeriet stammer omkring to tredjedele af de administrative byrder fra EU-regler.

Af: Michael Jørgensen

02-09-2026 16:00
37-årig fra Aabenraa tiltalt for omfattende identitetsmisbrug

En usædvanlig sag er nu på vej gennem retssystemet.

En 37-årig kvinde fra Aabenraa er tiltalt for blandt andet 16 tilfælde af identitetsmisbrug mod en tidligere kollega.

Ifølge anklagemyndigheden oprettede kvinden falske Facebook-profiler i kollegaens navn og brugte dem til at sende trusler mod sig selv og sine nærmeste.

Hun er også tiltalt for blandt andet falske anmeldelser, trusler og vold og står i alt over for 36 tiltalepunkter.

Den 37-årige nægter sig skyldig i alle forhold.

Af: Michael Jørgensen

02-09-2026 16:00
45-årig sigtet for hvidvask af millioner

En 45-årig mand er blevet anholdt og sigtet i en større sag om hvidvask.

Ifølge anklagemyndigheden har manden været involveret i at flytte mere end 32 millioner kroner gennem blandt andet falske fakturaer og danske og litauiske bankkonti.

Manden blev fremstillet i grundlovsforhør i Esbjerg, hvor han delvist erkendte forholdene.

Retten valgte at lukke dørene under resten af hans forklaring af hensyn til den videre efterforskning.

Af: Michael Jørgensen

02-09-2026 15:00
Vejen er Danmarks næstmest erhvervsvenlige kommune

Vejen Kommune er igen helt i toppen, når det gælder erhvervsvenlighed. Dansk Industri placerer kommunen som nummer to i landet, kun overgået af Ikast-Brande. Og det betyder meget, fortæller borgmesteren:

LYD

Sagde Vejens borgmester Christian Lund
Lyt her
Af: Oscar Sejr
Kilde: PM

02-09-2026 15:00
Hofsorg i Norge frem til 9. oktober

Norges kong Haakon har erklæret hofsorg frem til og med 9. oktober – en måned efter kong Haralds begravelse.

I perioden bliver kongefamiliens officielle program aflyst. Kun nødvendige opgaver som statsråd bliver gennemført.

Kong Harald døde fredag, 89 år gammel, og skal begraves onsdag den 9. september.

Frem til begravelsen kan offentligheden tage afsked med kongen ved hans båre i Slottskapellet i Oslo.

Af: Michael Jørgensen

02-09-2026 15:00
Sydtrafik genoptager Flexture

Efter to dage med aflysninger og kapacitetsproblemer er Sydtrafiks Flexture tilbage i normal drift.

Fra i dag klokken 13 kan Flexture igen bestilles og køres som normalt og Sydtrafik forventer også normal drift i morgen.

Problemerne begyndte i går, da omkring 25 biler blev trukket ud af Sydtrafiks system.

Sydtrafik oplyser, at flere private vognmænd er berørt, men vil ikke fortælle hvilke eller hvorfor bilerne blev taget ud af drift, melder jv.dk.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: jv.dk

02-09-2026 13:00
Uddybning af sejlrende kan give Esbjerg større rolle i NATO

Hvis Esbjerg Havn vælger at udgrave sejlrenden, kan det samtidig give havnen en større rolle i NATO.

Planen er at gøre sejlrenden 15,5 meter dyb og forlænge den omkring ti kilometer.

Det vil gøre det muligt at modtage større containerskibe og håndtere mere militært gods – og dermed styrke Esbjerg som knudepunkt for militære transporter.

Det skriver Jydske Vestkysten
Af: Marianne Thorøe

02-09-2026 13:00
Sommeren i år var varm med flere solskinstimer

Sommeren i år blev varm i forhold til normalt, det oplyser TV 2 Vejret.

Juni var meget varmere end normalt og juli lidt varmere, mens august endte en smule køligere.

Samtidig var der 769 timers solskin – der var halvanden times ekstra solskin per dag, hvilket giver en tredjeplads i dansk vejrhistorie.
Af: Michael Jørgensen
Kilde: TV 2 Vejret

02-09-2026 13:00
45-årig anholdt efter flere påkørsler i Haderslev

En 45-årig mand er blevet anholdt efter to færdselsuheld i Haderslev i går morges.

Ifølge politiet påkørte han først en bil, der holdt for rødt, og kort efter en anden bil. Begge gange kørte han fra stedet.

Efterfølgende stjal han en pose med tomme flasker fra en parkeret bil ved Lidl, hvor han senere blev anholdt.

Manden er blandt andet sigtet for at køre, selv om han var frakendt kørekortet.

Af: Michael Jørgensen

02-09-2026 11:00
Hver syvende henviste patient afvises på sygehuset

Hver syvende patient, som sidste år blev henvist til en speciallægeundersøgelse på sygehuset, blev afvist.

Det svarer til omkring 200.000 patienter.

Praktiserende lægers formand Jørgen Skadborg advarer om, at afvisningerne kan forsinke både diagnose og behandling – også ved mistanke om kræft og hjertesygdom.

Sundhedsminister Ida Auken kalder det et problem, når patienter ender som kastebolde i systemet.
Af: Marianne Thorøe

02-09-2026 11:00
LEGOLAND sætter Kongeskibet Dannebrog på auktion

For første gang sælger LEGOLAND en original LEGO-model fra Miniland.

Det er Kongeskibet Dannebrog fra 1998, der nu ryger på auktion efter næsten 30 år i parken.

Modellen er knap to meter lang, vejer 17,5 kilo og består af omkring 25.000 LEGO-klodser.

Auktionen løber frem til 16. september, og hele salgsbeløbet doneres til et velgørende formål, som offentliggøres senere.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

02-09-2026 08:00
Vejen vippet af tronen

Vejen er blevet vippet af tronen som Danmarks mest erhvervsvenlige kommune.

Efter sidste års førsteplads må Vejen i år nøjes med nummer to i Dansk Industris årlige måling.

Ikast-Brande overtager førstepladsen.

Også flere sydjyske kommuner ligger højt: Billund er nummer fire, mens Esbjerg indtager syvendepladsen.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

02-09-2026 08:00
Eksplosion i voldssager med unge under 15 år

Voldskriminaliteten blandt børn under den kriminelle lavalder er steget markant.

Ifølge Berlingske er antallet af voldssager med 10-14-årige som mistænkte steget med 225 procent fra 2014 til 2024.

Avisens gennemgang peger samtidig på, at den personfarlige kriminalitet er blevet grovere, og at sociale medier spiller en stadig større rolle.

35 procent af de mistænkte børn har ikkevestlig baggrund.
Af: Marianne Thorøe

02-09-2026 08:00
Forældres drukhistorier fra ungdommen påvirker unges alkoholforbrug

Forældrenes gamle drukhistorier kan smitte af på de unges alkoholvaner.

En ny SDU-undersøgelse viser, at unge, hvis forældre ser fuldskab som en naturlig del af ungdommen, drikker 13 genstande om ugen i gennemsnit.

Andre unge drikker knap fem, lyder det i nyheden fra Ritzau.

Og signalet virker også den anden vej: Unge, der forventes at vente med alkohol, drikker cirka halvt så meget.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

02-09-2026 07:00
Sydtrafik aflyser Flexture efter mangel på biler

Sydtrafik har aflyst en række Flexture, efter at flere private vognmænd har trukket biler ud af Flextrafik-systemet.

Omkring 25 biler er taget ud af drift. Sydtrafik oplyser ifølge JydskeVestkysten, at man derfor mangler kapacitet.

Selskabet arbejder på at skaffe andre biler, men kan endnu ikke sige, hvornår Flexture fungerer normalt igen.
Af: Per Jessen
Kilde: Jv.dk

02-09-2026 07:00
Kun 92 personer har tilbagebetalt fødevarecheck

Kun 92 danskere har indtil videre sendt fødevarechecken retur. Det melder DR.

Muligheden for at betale tilbage blev indført efter kritik af, at pengene også kunne ende hos personer, der ikke havde brug for hjælpen.

Mere end to millioner danskere fik checken tidligere på året, mens yderligere 39 har henvendt sig for at betale pengene tilbage.

Checken lød på mellem 1.000 og 5.000 kroner.
Af: Mike Forde
Kilde: DR Nyheder

02-09-2026 07:00
Flertal lader byrødder beholde ulovlige penge

Politikerne i Varde Kommune slipper for at betale ulovligt udbetalt tabt arbejdsfortjeneste tilbage.

Et stort flertal i byrådet har besluttet, at ti nuværende og tidligere politikere kan beholde pengene, blandt andet fordi de reelt har haft et løntab.

Kun Kitty Gamkinn stemte imod med henvisning til lighed for loven og borgernes tillid.

Politikerne kan dog frivilligt betale pengene tilbage, skriver JV.dk
Af: Marianne Thorøe
Kilde: JV.dk

02-09-2026 07:00
Vejle åbnede spritny campus

Vejle kan nu officielt kalde sig universitetsby.

Syddansk Universitet åbnede i går sit nye campus, hvor de første 178 studerende er begyndt.

De kan vælge mellem fire engelsksprogede uddannelser inden for blandt andet kunstig intelligens og software.

LEGO har blandt andet kastet penge efter satsningen, fordi man ser en fordel i at få de studerende tættere på virksomheden i Billund.
Af: Marianne Thorøe

02-09-2026 07:00
Esbjerg Havn vil grave endnu dybere

Esbjerg Havn undersøger nu muligheden for at gøre sejlrenden markant dybere. Det melder jv.dk

Planen er at gå fra 12,8 til 15,5 meter og samtidig forlænge sejlrenden omkring ti kilometer ud i Nordsøen.

Det vil gøre det muligt at tage imod langt større oceangående skibe og på sigt åbne skibsruter til blandt andet USA.

Projektet er endnu på undersøgelsesstadiet.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: JV

01-09-2026 23:37
Sønderjyske Fodbold lejer landsholdsangriber

Sønderjyske Fodbold har hentet den 25-årige angriber Osaze De Rosario i den amerikanske MLS-klub Seattle Sounders.

Han kommer til Haderslev på en lejeaftale for resten af sæsonen, og aftalen indeholder en købsoption, skriver klubbens hjemmeside.

De Rosario har dobbelt statsborgerskab i Canada og Guyana og har spillet 11 A-landskampe for Guyana.

Af: Per Jessen
Kilde: Presse

01-09-2026 16:00
60 millioner kroner til ulvesikrede hegn

Dyreholdere kan nu søge om støtte til at bygge ulvesikrede hegn. Der er afsat 60 millioner kroner til ordningen.

Det oplyser Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd.

Samtidig træder nye regler i kraft, som gør det muligt at skyde en ulv uden tilladelse, hvis den forcerer et ulvesikret hegn.

Der skal dog først afgives et varselsskud.

Af: Michael Jørgensen

01-09-2026 16:00
Landmænd kræver konkrete målinger før nye gødningsregler

Landmand fra Varde, Ebbe Teilmann Lauritzen, var én blandt mange, der tidligt i morges, drog mod Christiansborg.

Både for at deltage i demonstrationen mod den nye lov om brug af gødning, men også for at få et vigtigt budskab frem.

LYD

Sådan lød det tidligere i dag fra landmand Ebbe Teilmann Lauritzen fra Varde.
Lyt her
Af: Michael Jørgensen

01-09-2026 15:00
Unge skaber liv på plejehjem

Unge fritidsjobbere skaber mere liv på Esbjergs plejehjem. Det viser en ny evaluering af solstråleordningen, hvor 113 unge er ansat. Ifølge Susanne Hartvig chef for uddannelse og rekruttering i Esbjerg kommune kan de unge noget helt særligt i mødet med de ældre.

LYD

Sagde Susanne Hartvig chef for uddannelse og rekruttering i Esbjerg kommune
Lyt her
Af: Oscar Sejr
Kilde: PM

01-09-2026 15:00
54-årig får to års fængsel for partnervold

En 54-årig mand er ved Retten i Esbjerg idømt to års fængsel for vold og ulovlig tvang mod sin daværende partner.

Manden er blandt andet dømt for at have brændt kvinden med en ukrudtsbrænder.

Forholdene fandt sted i Vejen Kommune i maj og juni.

Straffen er blandt andet påvirket af de skærpede regler for partnervold og grov vold, der trådte i kraft i februar.

Manden har anket dommen og er fortsat varetægtsfængslet.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

01-09-2026 15:00
Grøntsagsproducenter kan blive fritaget for nye gødningsregler

Danske grøntsagsproducenter står til at blive midlertidigt fritaget for de nye regler om brug af gødning.

Regeringen og aftalepartierne vil ifølge Venstre friholde producenterne fra kvælstofreguleringen i hele 2027 i en tillægsaftale.

Det sker efter kritik af, at reglerne kan ramme grøntsagsproduktionen hårdt og føre til højere priser.

Den nye gødningslov skal trediebehandles og til afstemning i Folketinget på torsdag.

Af: Michael Jørgensen

01-09-2026 13:00
16-årig alvorligt til skade ved ulykke

En 16-årig dreng blev i går svært kvæstet i en trafikulykke ved Rødding.

Drengen kom kørende på knallert, da han i krydset Skodborgvej og Dovervej blev ramt af en bil, der skulle svinge til venstre.

Den 16-årige er indlagt på Kolding Sygehus, og hans pårørende er underrettet, melder jv.dk
Af: Marianne Thorøe
Kilde: JV

01-09-2026 13:00
Efterlyst kvinde fundet død

En 80-årig kvinde, der tidligere i dag blev meldt savnet i Varde, er fundet død.

Kvinden blev fundet i Varde Å, efter politiet tidligere på dagen havde iværksat en eftersøgning.

De første undersøgelser tyder på drukning, og politiet har ingen mistanke om, at der er sket noget kriminelt.

De pårørende er underrettet.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

01-09-2026 13:00
44-årig får otte års fængsel efter dødelig vold

En 44-årig mand er i dag ved Retten i Esbjerg blevet idømt otte års fængsel for grov vold med døden til følge.

Offeret var en 56-årig mand, der blev udsat for vold i september sidste år og døde omkring en måned senere.

Den 44-årige nægtede sig skyldig og har nu to uger til at beslutte, om dommen skal ankes.

Den 32-årige medtiltalte er frifundet for at have begået vold med døden til følge i forening med den 44-årige.

Han er idømt 1 års fængsel for en række øvrige forhold.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: Presse

01-09-2026 13:00
Fem Venstre-folk går nu imod partilinjen

Oprøret i Venstre om de nye regler for brug af gødning vokser.

Folketingsmedlem Peter Juel-Jensen har i dag meddelt, at han vil stemme imod lovforslaget, fordi han mener, det er forhastet og ikke godt nok belyst.

Dermed vil fem af Venstres 18 folketingsmedlemmer stemme imod partilinjen.

Blandt dem er Anni Matthiesen fra Sydjyllands Storkreds og Folketingets formand, Søren Gade.

Af: Michael Jørgensen

01-09-2026 11:00
Minister vil ændre kulturpasset

Kulturpasset til unge står foran ændringer.

Kun godt 8.100 unge har indtil videre aktiveret det digitale pas på 1.000 kroner om året – og det er færre end håbet.

Kulturminister Zenia Stampe vil derfor flytte 20 millioner ubrugte kroner til længere kultur- og idrætsforløb, som ifølge ministeren har haft bedre effekt.

Samtidig overvejer hun at give flere unge adgang til kulturpasset.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

01-09-2026 11:00
Regioner indfører aldersgrænse for mænd i fertilitetsbehandling

Mænd over 55 år kan fra næste år ikke længere få fertilitetsbehandling med deres partner på en offentlig klinik.

Forskning peger nemlig på øget risiko for komplikationer under graviditeten og helbredsproblemer hos barnet, jo ældre faren er.

Derfor indfører Danske Regioner en ny aldersgrænse på 55 år - og således vil igangværende forløb stoppe, når manden fylder 56.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

01-09-2026 11:00
Rekordmange vælger elbilen – nu må politikerne ikke gøre den dyrere

Det kan blive dyrere at købe en ny elbil efter nytår.

Fra 2027 står registreringsafgiften nemlig til at stige på en række elbiler, hvis politikerne ikke griber ind.

Det sker samtidig med, at elbiler satte rekord i august, hvor næsten 86 procent af alle nye biler var elektriske.

Mobility Denmark opfordrer regeringen til helt at droppe registreringsafgiften på elbiler.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

01-09-2026 11:00
DSB har fra i dag overtaget GoCollectives ruter

Togpassagerer i Sydjylland skal fra i dag købe billet hos DSB i stedet for GoCollective.

DSB har overtaget togdriften på blandt andet strækningerne i Syd- og Sønderjylland – men i første omgang fortsætter både tog og køreplaner som hidtil.

Pendlerkort gælder fortsat, mens billetter nu skal købes gennem DSB eller automaterne på stationerne.

Senere får togene også DSB’s udseende.
Af: Marianne Thorøe

01-09-2026 08:00
Veteraner får lettere adgang til PTSD-erstatning

Det skal fremover være lettere for danske veteraner at få anerkendt PTSD som en arbejdsskade.

Regeringen fremsætter nu et lovforslag, der vender bevisbyrden, så veteranerne ikke længere selv skal dokumentere, at lidelsen stammer fra en udsendelse.

Forsvarsminister Jeppe Bruus forventer, at 500 til 600 tidligere sager kan blive taget op igen.

Den nye regel skal efter planen træde i kraft 1. januar 2027, skriver DR.
Af: Per Jessen
Kilde: DR

01-09-2026 07:00
Sønderjyske Fodbold fik drømmestart – men tabte i Parken

Sønderjyske Fodbold er fortsat sidst i Superligaen efter mandagens udekamp mod FC København.

Sønderjyderne kom foran allerede efter otte minutter ved Alexander Munksgaard, men FCK vendte kampen og vandt 3-1.

Sønderjyske Fodbold har dermed kun ét point efter seks kampe.

Efter tirsdagens pokalkamp i Thisted venter vigtige ligakampe mod oprykkerne Horsens og Lyngby.
Af: Per Jessen
Kilde: Presse

01-09-2026 07:00
Reglerne er nu lempet for at skyde ulve

Fra i dag bliver det lettere at skyde ulve i Danmark.

En ulv må nu skydes uden tilladelse, hvis den bryder gennem et ulvesikret hegn – eller for at stoppe et angreb på et husdyr, eksempelvis en hund.

Først skal man dog forsøge med et varselsskud.

Dyrenes Beskyttelse frygter imidlertid, at reglerne kan føre til ulovlige ulveskydninger, skriver TV SYD.
Af: Marianne Thorøe

31-08-2026 17:00
Opråb til politikere og danskere ved stormøde omkring landbrug

Landbrug & Fødevarer har i dag indkaldt til stormøde i Odense Congress Center.

Det er konsekvenserne af regeringens politik på landbrugsområdet, der er temaet for stormødet.

Vi fangede Poul Christensen, der er formand for Spiras til stormødet og han opfordrer til, at danskerne også blander sig i debatten.

LYD

Det sagde Poul Christensen, der er formand for Spiras.
Lyt her
Af: Michael Jørgensen

31-08-2026 15:00
Antallet af hjemløse i Syddanmark stiger

Antallet af hjemløse stiger i Region Syddanmark.

En ny tælling fra VIVE viser, at 951 mennesker lever i hjemløshed i regionen. Det er 105 flere end ved den seneste tælling i 2024.

Esbjerg har 135 hjemløse, Kolding 88 og Vejle 80, mens der er registreret 12 i Billund.

Kirkens Korshær efterlyser nu en ny hjemløsereform med blandt andet en national boliggaranti.
Af: Marianne Thorøe

31-08-2026 15:00
Tønder Kommune får 25 millioner kroner

Tønder Kommune får et ekstra økonomisk tilskud på 25 millioner kroner.

Pengene kommer fra en pulje på en milliard kroner, som regeringen har afsat til landets mest økonomisk pressede kommuner.

Tønder er blandt andet udfordret af et lavt skattegrundlag, flere ældre og høje udgifter til børn med særlige behov.

SF’s sydjyske folketingsmedlem Karina Lorentzen kalder pengene et pusterum, men understreger, at de ikke løser kommunens langsigtede økonomiske udfordringer.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: Presse

31-08-2026 15:00
Danmarks største sølvskat fra vikingetiden fundet

Danmarks største kendte sølvskat fra vikingetiden er blevet fundet i en have i Rebild.

Fundet blev gjort under arbejdet med en ny terrasse og består af omkring 18,5 kilo sølv fordelt på cirka 700 genstande og fragmenter.

Blandt fundene er sølvbarrer, smykker, mønter og en lille torshammer.

Skatten stammer fra 900-tallet og er næsten tre gange større end den hidtil største kendte sølvskat fra vikingetiden i Danmark.
Af: Michael Jørgensen

31-08-2026 15:00
Landmænd demonstrerer mod nye kvælstof regler

Landmænd demonstrerer i dag og i morgen mod de nye regler for kvælstof og mener, at yderligere begrænsninger ikke vil forbedre vandmiljøet.

Kritikken går blandt andet på, at landbruget allerede har reduceret udledningen markant gennem flere årtier, siger koordinator for demonstrationerne Rene Spang Jørgensen

LYD

Ifølge landmændene er det i stedet udledninger fra spildevand, der bør være større fokus på.

LYD

Det sagde koordinator for demonstrationerne Rene Spang Jørgensen
Lyt her
Lyt her
Af: Michael Jørgensen

31-08-2026 13:00
Intet fald i hjemløsheden trods reform

Hjemløsheden i Danmark står stort set stille – trods en reform, der skulle få antallet ned.

En ny optælling fra Vive viser godt 6.000 hjemløse. Det er faktisk lidt flere end for to år siden.

Socialminister Monika Rubin kalder overfor Ritzau udviklingen utroligt nedslående og peger blandt andet på mangel på billige boliger i de større byer.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

31-08-2026 13:00
Forskere kritiserer regler om vanvidskørsel

Forskere fra Københavns Universitet kritiserer reglerne om konfiskation af biler ved vanvidskørsel.

Siden 2021 kan politiet beslaglægge en bil, der er brugt til vanvidskørsel – også selv om bilen tilhører en anden end føreren.

Forskerne mener, at reglerne kan ramme uskyldige bilejere og muligvis være i konflikt med blandt andet Grundlovens beskyttelse af ejendomsretten.

De foreslår derfor at droppe konfiskation som straf og i stedet give vanvidsbilister højere bøder.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: Ritzau

31-08-2026 13:00
Oprøret i Venstre vokser før afstemning

Flere Venstre-politikere går nu imod partiets linje om de nye regler for brug af gødning i landbruget.

Anni Matthiesen og Preben Bang Henriksen har meldt ud, at de vil stemme imod lovforslaget.

Det samme har Søren Gade og Amanda Heitmann tidligere gjort.

Dermed vil fire af Venstres 18 folketingsmedlemmer stemme imod partilinjen.

Formand Troels Lund Poulsen fastholder dog til DR, at Venstre skal stemme for forslaget for at bevare partiets indflydelse på den grønne trepart.
Af: Michael Jørgensen
Kilde: DR

31-08-2026 13:00
74 millioner til nye cykelstier i Sydjylland

Der bliver investeret godt 74 millioner kroner i nye cykelstier i Sydjylland. Pengene skal blandt andet gøre det tryggere for børn at cykle til skole. Det fortæller SF’s Karina Lorentzen Dehnhardt.

LYD

Sagde Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF
Lyt her
Af: Oscar Sejr
Kilde: PM

31-08-2026 11:00
Fald i borgere med dansk herkomst

Personer med dansk herkomst kan udgøre en markant mindre del af befolkningen i fremtiden.

En ny beregning fra Finansministeriet viser ifølge Ritzau, at andelen kan falde fra godt 83 procent i dag til knap 69 procent i år 2100, hvis nettoindvandringen fortsætter på samme niveau.

Ministeriet understreger, at der er tale om et scenarie – og ikke en egentlig prognose.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

31-08-2026 11:00
Det vælter ind med p-afgiftspenge i sydjyske kommuner

P-afgifter gav sidste år de sydjyske kommuner næsten 21 millioner kroner i indtægter.

Esbjerg toppede med godt 7.300 p-afgifter, mens Kolding havde de største samlede parkeringsindtægter på 6,5 millioner kroner.

I alt blev der udstedt knap 26.000 p-afgifter i de ti kommuner – og omkring 1.200 af dem førte til en klage.
Af: Marianne Thorøe

31-08-2026 11:00
Politiopslag om løbehjul deles hastigt

Et opslag fra Østjyllands Politi deles for tiden i vildskab på Facebook.

I opslaget sendes en klar besked til forældre med børn på el-løbehjul: Få styr på både fart, alder og hjelm.

Politiet oplever nemlig flere børn på ulovlige løbehjul, der kan køre langt hurtigere end de tilladte 20 kilometer i timen. En 13-årig blev eksempelvis stoppet på et løbehjul, der kunne køre 70.

Politiet minder samtidig om, at man skal være mindst 15 år for at køre alene – og at ulovlig kørsel kan ende med både bøde, beslaglagt løbehjul og en dyr erstatningsregning.
Af: Marianne Thorøe

31-08-2026 08:00
EL vil droppe Flextrafik

Enhedslisten vil have siddende patientkørsel i Region Syddanmark væk fra Flextrafik.

Partiet foreslår, at kørslen i stedet overtages af Ambulance Syd – blandt andet efter en markant stigning i antallet af klager over Flextrafik.

Forslaget kommer med til de kommende budgetforhandlinger i regionen.

Enhedslisten har dog endnu ikke beregnet, hvad ændringen vil koste.
Af: Marianne Thorøe

31-08-2026 08:00
Elprisen fordoblet i usædvanlig dyr august

Det har været en usædvanlig dyr august for danske elkunder.

Gennemsnitsprisen ender på omkring 120 øre per kilowatttime – næsten dobbelt så højt som normalt for en sommermåned og det højeste niveau i knap fire år.

Ifølge energiselskabet OK skyldes de højere priser blandt andet uro i Mellemøsten, europæiske hedebølger og lavere produktion fra atomkraftværker.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

31-08-2026 07:00
Første sejr til Sønderjyske Herrehåndbold

Sønderjyske Herrehåndbold tog i går sæsonens første sejr.

På udebane mod oprykkerne fra Skive vandt sønderjyderne 36-33 efter en pauseføring på 18-17.

Sønderjyderne var undervejs foran med fem mål, men Skive kom tilbage og reducerede til 26-27.

I slutfasen holdt gæsterne dog hovedet koldt og sikrede sejren.
Af: Per Jessen
Kilde: Presse

31-08-2026 07:00
Byer risikerer at gentage fortidens fejl i kampen mod oversvømmelser

Danske byer risikerer at gentage gamle fejl i kampen mod oversvømmelser.

Ny forskning viser, at tidligere oversvømmelser med tiden bliver glemt, samtidig med at byerne vokser ind i områder, hvor vandet tidligere har skabt problemer.

Derfor bør historisk viden om vandets naturlige veje spille en større rolle, når danske byer fremover skal klimatilpasses, viser en undersøgelse fra Aalborg Universitet.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

31-08-2026 05:00
Uro i Venstre før afstemning om kvælstoflov

Der er intern uro i Venstre forud for Folketingets behandling af en ny kvælstoflov.

Venstres partilinje er at stemme for loven, men Søren Gade har meddelt, at han ikke vil følge partiets linje.

Det får nu partifællen Trine Jepsen til at kritisere ham og sige, at hans ageren svækker Venstre. Det skriver BT.
Af: Per Jessen
Kilde: BT
Facebook