fbpx


14-08-2026 16:00
Skolefodboldens pokalfinaler kommer til Kolding

Der er noget at glæde sig til for de fodboldglade skoleelever i Kolding.

Til april næste år bliver Kolding Stadion nemlig vært for finalerne i Netto Skolepokalen, hvor nogle af landets bedste skolehold skal kæmpe om pokalen.

Og det er noget, man ser frem til i Kolding Kommune.

LYD – Jonas Kallan Langvad

Det fortæller Jonas Kallan Langvad, formand for Fritids- og Idrætsudvalget i Kolding Kommune.
Lyt her
Af: Oscar Sejr
Kilde: PM

14-08-2026 15:00
Kløvermarkshallen i Sønderborg får en halv million til renovering

Kløvermarkshallen i Sønderborg skal moderniseres for godt en halv million kroner.

Sønderborg Kommune har bevilget 536.000 kroner til projektet, der skal give bedre forhold for foreningslivet og mennesker med handicap, det skriver sydnyt.dk.

Pengene går blandt andet til at renovere kælderfaciliteter, forbedre lys og akustik og bygge den eksisterende elevator om.

Bag projektet står Sønderborg Floorball Club og Parasport Sønderborg.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: sydnyt.dk

14-08-2026 15:00
Reguleringszoner for ulve ophæves

Reguleringszonerne for ulve ved Nørre Nebel og Oksbøl bliver nu ophævet.

Det sker, efter Naturstyrelsen i går skød den ulv, som myndighederne betegnede som en problemulv.

Dermed er der ikke længere aktive reguleringszoner for ulve i Danmark.

Zonerne gav blandt andet privatpersoner mulighed for at søge om tilladelse til at skyde problemulven.

De tilladelser bortfalder nu.



Af: Michael Jørgensen

14-08-2026 15:00
Høj risiko for naturbrande - landet er knastørt

Det er knastørt over det meste af landet, og Beredskabsstyrelsens hjemmeside Brandfare.dk advarer om høj risiko for naturbrande.

Det sker efter en sommer med betydeligt mindre regn end normalt.

I juni faldt der 13 procent mindre regn end normalt, mens juli var 24 procent tørrere.

August har indtil videre været hele 74 procent tørrere end normalt.

Der er dog udsigt til regn senere på måneden, som kan afhjælpe tørken.

Af: Michael Jørgensen

14-08-2026 15:00
Medicinalindustrien vil styrke vaccinationsindsatsen

Lægemiddelindustriforeningen, Lif, opfordrer regeringen til at sætte fart på vaccinationsindsatsen før efteråret.

Organisationen foreslår blandt andet, at nye vacciner bliver vurderet hurtigere, og at kronisk syge og andre risikogrupper får bedre information om deres muligheder.

Samtidig ønsker Lif, at det bliver lettere at blive vaccineret tæt på hjemmet – eksempelvis hos egen læge, på apoteket eller gennem den kommunale pleje.

Forslagene kommer, efter regeringen har varslet en styrket vaccinationsindsats.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: Presse

14-08-2026 14:00
Naturstyrelsen: nedskudt ulv have unaturlig adfærd

Problemulven i Vestjylland blev skudt i går nær Houstrup vest for Nørre Nebel efter flere episoder, hvor ulven var kommet tæt på mennesker.

Det fortæller Vicedirektør Mads Jensen fra Naturstyrelsen.

LYD

Hvorfor det var en nødvendighed at skyde ulven, siger Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen.

LYD


Lyt her
Lyt her
Af: Michael Jørgensen

14-08-2026 13:00
Huspriser: Tønder og Haderslev blandt højdespringerne

Huspriserne er steget markant i både Tønder og Haderslev kommuner det seneste år.

Nye tal fra Boligsiden viser, at priserne på villaer og rækkehuse er steget 19 procent i Tønder Kommune og 17 procent i Haderslev Kommune.

Dermed ligger begge kommuner blandt de ti kommuner i landet med de største prisstigninger.

På landsplan er huspriserne steget knap ti procent, skriver TV 2.
Af: Per Jessen
Kilde: TV 2

14-08-2026 13:00
Togulykke ved Bjerndrup stadig under undersøgelse

I morgen d. 15. august, er det et år siden, at et tog kolliderede med en gylletransport ved Bjerndrup mellem Tinglev og Gråsten.

Havarikommissionen er endnu ikke færdig med undersøgelsen, som blandt andet ser på overkørslens sikkerhed og de menneskelige og praktiske forhold.

En passager mistede livet, mens lokomotivføreren og lastbilchaufføren blev alvorligt kvæstet. 24 passagerer kom lettere til skade.

Den endelige rapport ventes offentliggjort senere i år.

Af: Michael Jørgensen

14-08-2026 13:00
Orkla taber sag om ostepops

Definitionen af en ostepop i Den Danske Ordbog skal ikke ændres.

Det har Sø- og Handelsretten afgjort i dag.

Orkla Snacks, der ejer Kims, havde sagsøgt selskabet bag ordbogen.

Orkla ønskede, at det skulle fremgå af definitionen, at Ostepops er et varemærke, som tilhører Kims.

Det krav har retten altså afvist.


Af: Michael Jørgensen

14-08-2026 13:00
Vinfestival skal skabe liv i Løgumkloster

Vin, lokale butikker og foreninger bliver bragt sammen, når BID Løgumkloster fredag den 18. september holder årets vinfestival.

Festivalen er ikke kun tænkt som en aften med vinsmagning. Ideen er også at trække mennesker ind i byen og skabe aktivitet hos det lokale handels- og foreningsliv.

Tovholder Britta Larsen fortæller her, hvad sådan en aften betyder for Løgumkloster:

LYD

For at deltage, købes særskilte vinglas, som kan købes på udvalgte steder i byen.
Lyt her
Af: Michael Jørgensen

14-08-2026 11:00
Kommune hyrer private vagter for 2,7 mio

Varde Kommune må betale 2,7 millioner kroner for private vagter på fire ældreboligcentre.

Vagterne skal sikre, at beboere, der ikke selv kan komme ud, kan blive reddet ved brand.

Kommunens eget korps var ikke klar, og derfor blev et privat vagtfirma hyret ind - det skriver JV.dk

Planen er, at kommunens egne medarbejdere overtager fra oktober.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: JV

14-08-2026 11:00
Falske 20 euro-sedler i omløb

Hvis du jævnligt har euro-sedler mellem hænderne, så skal du være opmærksom.

Sydøstjyllands Politi melder ifølge BillundOnline om, at der tilsyneladende er falske 20 euro sedler i omløb.

Netop sådan en seddel blev forleden opdaget i taxfree-området i Billund Lufthavn, og sedlen blev efterfølgende indleveret til politiet.

Episoden får politiet til at opfordre til, at man er ekstra opmærksom på netop disse sedler, hvis man modtager dem.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: BillundOnline

14-08-2026 11:00
21-årig mand i grundlovsforhør efter januar-overfald

En 21-årig mand skal i dag for en dommer i en sag om et groft overfald i Sønderborg tilbage i januar.

Her blev en 30-årig mand ifølge politiet tvunget ind i en bil og udsat for grov vold, så han blev alvorligt kvæstet.

Den 21-årige er nu sigtet for særdeles grov vold og frihedsberøvelse.

Anklagemyndigheden vil have grundlovsforhøret holdt bag lukkede døre.
Af: Marianne Thorøe

14-08-2026 11:00
Skudt problemulv var ikke alene

Problemulven, der i aftes blev skudt ved Nørre Nebel, var ikke alene.

Den gik sammen med en anden ulv, men mens problemulven gik ud på vejen og tæt på Naturstyrelsens folk, stak den anden ulv af.

Ifølge minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen styrker det sikkerheden for, at den rigtige ulv blev skudt.

Ulven blev fundet med termiske droner og skudt på bare ti meters afstand.
Af: Marianne Thorøe

14-08-2026 11:00
Hedebølge kan gøre elpriserne i august årets dyreste

August kan ende som årets hidtil dyreste måned på elregningen.

Hedebølge, mindre vind og høje gaspriser har presset strømprisen op, og i aften topper den rene elpris på omkring 2 kroner og 30 øre per kilowatt-time.

Men der er store udsving: Midt på dagen har august faktisk budt på årets billigste strøm, når solcellerne producerer mest.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

14-08-2026 10:13
Skærbæk samler kommunen i kampen mod kræft

I weekenden samles mennesker fra hele Tønder Kommune i Skærbæk til Stafet For Livet.

Her skal der sættes fokus på kampen mod kræft, men også på det fællesskab, der opstår, når mennesker står sammen om sagen.

LYD

Det fortæller Lars Erik Skydsbjerg, formand for Stafet For Livet i Skærbæk.
Lyt her
Af: Oscar Sejr

14-08-2026 09:00
Problemulv er nu skudt

Problemulven i Vestjylland er nu blevet skudt.

Det skete i går nær Houstrup vest for Nørre Nebel efter flere episoder, hvor ulven var kommet tæt på mennesker.

Naturstyrelsen har jagtet ulven siden 6. august, og myndighederne er meget sikre på, at det er den rigtige ulv, der er skudt.

Den blev nedlagt på bare ti meters afstand.
Af: Marianne Thorøe

14-08-2026 08:00
Elever på Vejen-skole fik påtale af politiet

To elever på Grønvangsskolen i Vejen fik i denne uge en snak med politiet om reglerne for elløbehjul.

De blev stoppet, fordi de var for unge til at køre på elløbehjul i trafikken. Det kræver nemlig, at man er fyldt 15 år, hvis man kører uden en voksen ledsager.

Forældrene blev orienteret – og den ene far var allerede på skolen og fik beskeden med det samme.

Politiet har i øvrigt ekstra fokus på trafikken ved skolerne omkring skolestart.
Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

14-08-2026 08:00
Skoleskib Georg Stage besøger Kolding Havn i weekenden

Det historiske skoleskib Georg Stage besøger Kolding Havn i weekenden.

Lørdag og søndag kan publikum opleve verdens ældste sejlende søfartsskole og møde eleverne om bord.

Kolding er skibets andet danske stop på et 20 uger langt togt.
Af: Mike Forde
Kilde: TV Syd

14-08-2026 08:00
Trump-navnet kan være på vej tilbage på Kennedy Centers facade

Donald Trumps navn kan være på vej tilbage på facaden af Kennedy Center i Washington.

Centrets bestyrelse har stemt for både at sætte præsidentens navn på bygningen og opkalde pladsen foran efter ham.

Men beslutningen kan ende i retten. En føderal dommer har tidligere slået fast, at Kennedy Center ikke kan omdøbes uden en lov fra Kongressen.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

14-08-2026 08:00
Fredag bliver årets syvende tropedag

Dagen i dag står til at blive årets syvende tropedag i Danmark.

Temperaturen kan nemlig nå helt op omkring 32 grader flere steder, og dermed kommer vi igen over de 30 grader, der skal til for at udløse betegnelsen tropedag.

Normalt har Danmark kun omkring to tropedage på et helt år – så 2026 ligger allerede markant over normalen.
Af: Marianne Thorøe

14-08-2026 07:00
Dansk faustball-landshold fortsætter stærk EM-start

Danmark fortsætter den stærke start ved EM i faustball i Tønder.

I aftes vandt det danske landshold 3-1 over Belgien i BankParken.

Dermed har Danmark vundet alle tre indledende kampe ved slutrunden.

I dag venter Italien i kvartfinalen.
Af: Per Jessen
Kilde: Presse

14-08-2026 07:00
Fremgang til DF som nu er klart størst i blå blok

Dansk Folkeparti fortsætter fremgangen og står nu til den største vælgeropbakning siden 2019.

I en ny Epinion-måling for DR og Altinget får partiet 12,2 procent – mere end tre procentpoint over valgresultatet i foråret.

Dermed er DF klart størst i blå blok og næststørst i Folketinget efter Socialdemokratiet.

Samtidig er Morten Messerschmidt nu blå vælgeres foretrukne statsminister - det skriver DR Nyheder.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: DR Nyheder

14-08-2026 07:00
Orkla kræver Kim nævnt ved ostepop-beskrivelse

Kan man slå en ostepop op i ordbogen uden at nævne Kims? Det skal Sø- og Handelsretten nu afgøre.

Kims-ejer Orkla har ifølge Ritzau sagsøgt selskabet bag Den Danske Ordbog, fordi ostepop beskrives som en generel majssnack med ostesmag.

Orkla mener, at Ostepops er et varemærke – og frygter, at navnet ellers ender som et almindeligt ord.

Der falder dom i sagen i dag.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

13-08-2026 15:00
Esbjerg-klubber skal hjælpe unge mod job

Esbjerg Kommune går sammen med Team Esbjerg, Sport & Event Park Esbjerg og EfB, om at hjælpe unge, der står uden for arbejdsmarkedet.

Det sker gennem det nationale initiativ Startblokken, hvor idrættens fællesskaber skal være med til at skabe en vej mod uddannelse og job.

Hvem projektet Startblokken kan henvende sig til, fortæller Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen.

LYD

De to klubber har ansat brobyggere, som skal hjælpe de unge ind i fællesskabet og skabe kontakt til kommunen.



Lyt her
Af: Michael Jørgensen

13-08-2026 15:00
Direktør for Region Syddanmark stopper

Jane Kraglund stopper som direktør for Region Syddanmark og går på pension i slutningen af februar næste år.

Hun har siden 2015 stået i spidsen for regionen, der er en af landets største arbejdspladser.

Jane Kraglund har arbejdet i amterne og Region Syddanmark i næsten 40 år og har blandt andet været direktør på Odense Universitetshospital.

Regionen er nu gået i gang med at finde hendes afløser.

Af: Michael Jørgensen

13-08-2026 15:00
Haderslev spørger borgere om livet på landet

Haderslev Kommune vil have større viden om, hvordan det er at bo i kommunens landdistrikter.

Derfor får godt 17.000 borgere over 14 år nu tilsendt en spørgeundersøgelse.

Her skal de blandt andet svare på spørgsmål om bosætning, lokale fællesskaber og ønsker til deres lokalområde.

Svarene skal bruges som grundlag for kommunens fremtidige udvikling af landdistrikterne.

Kommunen håber især, at også de unge vil deltage i undersøgelsen.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: Presse

13-08-2026 13:00
Semco Maritime sælger to offshore-fartøjer

Den internationale ingeniør- og entreprenørvirksomhed Semco Maritime i Esbjerg, sælger de to offshore-fartøjer Thor og Wind Lift 1 til det globale investeringsselskab HEA Energy.

Salget bliver samtidig starten på et længere samarbejde mellem virksomhederne, det melder jv.dk.

Semco Maritime skal nemlig fortsat have adgang til fartøjerne gennem charteraftaler.

De skal blandt andet bruges til service og udskiftning af større komponenter på havvindmøller i Europa.

Samarbejdet skal styrke virksomhedernes position på det europæiske marked for havvind.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: jv.dk

13-08-2026 13:00
Sønderjyske sælger Alexander Lyng til Fredericia

Sønderjyske Fodbold sælger den 21-årige offensivspiller Alexander Lyng til FC Fredericia med øjeblikkelig virkning.

Det skriver klubben her til formiddag i en pressemeddelelse.

Lyng kom til Sønderjyske i sommeren 2024 og skifter nu klub i jagten på mere fast spilletid.

Han nåede 58 kampe og syv mål for Sønderjyske.

Sportschef Casper Daather fortæller, at Lyng har været i hård konkurrence om spilletiden, og at et skifte skal give ham en mere fast rolle.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: Presse

13-08-2026 13:00
Arla vil have mælkekasserne tilbage

Arla opfordrer landets daginstitutioner til at tjekke, om de har grønne mælkekasser stående – og i så fald levere dem tilbage.

Hvert år forsvinder tusindvis af kasser, som derfor skal erstattes med nye.

Samtidig understreger Arla, at kasserne ikke er udviklet eller sikkerhedsgodkendt som legeredskaber.

Som en ekstra gulerod, vil daginstitutioner, der sender kasser retur, får mulighed for at vinde et gårdbesøg.

Af: Michael Jørgensen

13-08-2026 11:00
Lakolk Strand bliver til landingsbane for NATO-fly

Der bliver andet og mere end badegæster på stranden ved Lakolk på Rømø senere på måneden.

Den 25.-27. august bliver stranden nemlig omdannet til en midlertidig landingsbane, når Forsvaret og NATO træner taktiske flyoperationer.

Her skal blandt andet danske C-130 Hercules-transportfly øve landinger og starter på stranden.

Lakolk Strand bliver afspærret fra klokken 15 til 02 alle tre dage
Af: Oscar Sejr
Kilde: PM

13-08-2026 11:00
Forsikringsselskab advarer mod at blande druk og narko med svømmetur

Alt for mange unge hopper i vandet påvirket af alkohol eller stoffer.

En ny YouGov-undersøgelse for Gjensidige viser, at hver fjerde unge har prøvet netop dét inden for de seneste tre år.

Forsikringsselskabet advarer om, at rusen både svækker orienteringsevnen og får os til at overvurdere egne kræfter – og anbefalingen er klar: Vent med duk­kerten, til du er ædru.
Af: Marianne Thorøe

13-08-2026 11:00
Nu laves historien om Britta Nielsen til en tv-serie

Fortællingen om storsvindleren Britta Nielsen laves nu til en ny serie på TV2.

Her vil Sofie Gråbøl spille hovedrollen som Britta Nielsen og miniserien følger den tidligere medarbejder i Socialstyrelsen fra en fattig barndom til et liv som millionær – finansieret af omfattende svindel med offentlige midler.

Bag serien står Borgen-skaberen Adam Price, og premieren ventes i 2028.
Af: Marianne Thorøe

13-08-2026 08:00
Naturstyrelsen får flere muligheder for at skyde ulv

Myndighederne skærper nu jagten på problemulven i Vestjylland.

Naturstyrelsen får flere muligheder for at skyde ulven i Houstrup ved Nørre Nebel.

Det kan nu også ske på private arealer efter aftale med lodsejere.

Samtidig må ulven skydes på større afstand end 30 meter – og uden krav om, at den i selve situationen viser opsøgende adfærd.

Ifølge minister for Natur og Dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen er det afgørende at få skudt problemulven. Det skriver TV 2.
Af: Per Jessen
Kilde: TV 2

13-08-2026 08:00
Nu inviterer gymnasieelever til AI-topmøde

Landets gymnasieelever efterlyser klare spilleregler for brugen af kunstig intelligens.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mener, at eleverne i dag møder for mange gråzoner om, hvornår AI er et værktøj – og hvornår det er snyd.

Derfor inviterer eleverne nu lærere, forskere og politikere til et AI-topmøde i september.

I sidste uge præsenterede undervisningsminister Magnus Heunicke tre initiativer rettet mod netop gymnasiale uddannelser for at komme AI-snyd til livs - blandt andet med brug af værktøjer, der overvåger elevernes skærme under afvikling af eksamen.
Af: Marianne Thorøe

13-08-2026 08:00
Årets Laks går til....

Speciallæge Astrid Højgaard får LGBT+ Danmarks pris Årets Laks.

Hun hædres for sin indsats for at ændre sundhedsvæsenets syn på og behandling af transkønnede – blandt andet gennem arbejdet med Center for Kønsidentitet i Aalborg.

Ifølge LGBT+ Danmark har Højgaard vist, at respekt og empati kan skabe store forandringer i sundhedssystemet.

Årets Laks er blevet uddelt siden 2003 til personer og organisationer, "som tør svømme mod strømmen".
Af: Marianne Thorøe

13-08-2026 07:00
Millionunderskud i Norlys - trods øget omsætning

Forsyningsselskabet Norlys sælger mere strøm – men har stadig røde tal på bundlinjen.

Omsætningen steg med næsten en milliard kroner til 9,1 milliarder i årets første halvdel, blandt andet fordi elbiler øger strømforbruget.

Alligevel endte Norlys med et underskud før skat på 480 millioner kroner.

Det skyldes blandt andet afskrivninger og store investeringer i ladenet og fibernet - det skriver Ritzau.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

13-08-2026 07:00
Trump sagsøges af medieselskaber

Den amerikanske præsident Donald Trump er blevet sagsøgt over sin nye betalingstjeneste Truth API.

Her kan kunder for op mod 100.000 dollar om måneden få adgang til Trumps opslag på Truth Social, før resten af offentligheden.

To amerikanske medieorganisationer mener ifølge flere medier, at ordningen strider mod retten til lige adgang til præsidentens udmeldinger.

Trumps medieselskab afviser kritikken.
Af: Marianne Thorøe

12-08-2026 17:00
Tæt kamp om semifinalerne i Speedwayligaen

Grundserien i Speedwayligaen går ind i den afgørende fase og feltet er efterhånden delt i to, inden der i aften igen skal fordeles point i ligaen.

Sønderjylland Elite og Holsted Tigers sidder lige nu på de to pladser, der giver direkte adgang til finalen, mens Fjelsted og Grindsted fortsat kan blande sig.

I den nederste halvdel kæmper Esbjerg, Slangerup, Nordjysk Elite Speedway og Region Varde om at undgå de to sidste pladser, som betyder farvel til semifinalerne.

Af: Michael Jørgensen

12-08-2026 15:00
Medierådet advarer forældre om Ønskeskyen

Forældre bør være opmærksomme, hvis deres børn bruger Ønskeskyen. Det lyder fra Medierådet for Børn og Unge.

Rådet advarer om intensiv markedsføring på platformen, hvor brugerne kan lave ønskelister.

Børn og unge kan ifølge rådet have svært ved at gennemskue reklamer og betalte samarbejder, blandt andet fra influencere.

Samtidig risikerer børn at blive præsenteret for indhold, der ikke passer til deres alder.

Af: Michael Jørgensen

12-08-2026 15:00
Solformørkelsesbriller revet væk i Ribe

Solformørkelsen har de seneste dage fyldt godt i medierne – og det kan også mærkes i butikkerne.

Hos NORMAL i Ribe har efterspørgslen på solformørkelsesbrillerne været stor.

siger souschef Melanie Andre Birch og butikschef Kate Graversen.

LYD

Solformørkelsen begynder omkring klokken 19.10 og topper omkring klokken 20.03.

Lyt her
Af: Oscar Sejr

12-08-2026 15:00
Mennesketorso fundet i skov lige syd for grænsen

Tysk politi efterforsker en formodet voldsforbrydelse, efter at en jæger i går fandt en mandlig torso i en skov ved Lyksborg nær Flensborg.

Torsoen var pakket ind i plastik, og omkring 40 betjente gennemsøger området for yderligere spor.

Den afdødes identitet er endnu ukendt, og liget skal obduceres senere i dag.

Politiet efterlyser samtidig vidner, der har set mistænkelige personer eller køretøjer i området.

Af: Michael Jørgensen

12-08-2026 15:00
Mand fundet død i vandet ved Sønderborg

En 73-årig lokal mand er i dag fundet død i Sønderborg Havn.

Manden var taget ned til sin båd om morgenen og blev senere meldt savnet af familien.

En redningshelikopter fandt ham i vandet kort før middag.

Politiet formoder, at manden er faldet over bord og druknet og der er ikke noget mistænkeligt ved dødsfaldet.



Af: Michael Jørgensen

12-08-2026 13:00
Statsministeren advarer mod dansk exit fra Schengen

Danmark vil stå dårligere, hvis vi forlader Schengen-samarbejdet.

Det siger statsminister Mette Frederiksen under en debat i Folketinget om migrantpresset ved den spanske by Ceuta.

Ifølge statsministeren kan et dansk exit, Som DF har foreslået, gøre det sværere at sende asylansøgere tilbage til andre EU-lande, hvor de tidligere har søgt asyl.

Schengen-samarbejdet sikrer som udgangspunkt fri bevægelighed mellem medlemslandene.

Af: Michael Jørgensen

12-08-2026 13:00
Varde Kommune advarer borgere efter sikkerhedsbrud

Varde Kommune opfordrer borgere til at skifte adgangskode efter et brud på datasikkerheden på kommunens hjemmeside.

Fra 30. maj til 1. juni kunne besøgende på 61 undersider blive mødt af et pop-up-vindue, der bad om brugernavn og adgangskode.

Kommunen vurderer, at indtastede oplysninger kan være kommet i de forkerte hænder.

Har man brugt samme adgangskode andre steder, bør den også ændres dér.

Hændelsen er meldt til både Datatilsynet og Styrelsen for Samfundssikkerhed.

Af: Michael Jørgensen

12-08-2026 13:00
Ny ramme om flagdagen i Haderslev

Flagdagen for Danmarks udsendte bliver markeret på en ny måde i Haderslev i år den 5. september.

For første gang bliver der ingen parade gennem byen.

I stedet inviterer kommunen tidligere udsendte og deres familier til et arrangement på Bispen med fokus på fællesskab og samvær.

Her bliver der også uddelt medaljer til børn af udsendte.

Slesvigske Fodregiment står fortsat for den militære markering på Haderslev Kaserne med blandt andet kranselægning.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: Presse

12-08-2026 11:00
I aften kan du opleve en stor delvis solformørkelse over Danmark

I aften kan du opleve en stor delvis solformørkelse over Danmark.

I tidsrummet ca. kl. 19.10 til solnedgang dækkes mellem 80% og 88% af Solen, med maksimum omkring kl. 20.03.

Ifølge DMI er det den største solformørkelse i årtier.
Af: Mike Forde
Kilde: DR Nyheder

12-08-2026 11:00
Forskerne har ikke styr på antal ulve i Danmark

Hvor mange ulve går der egentlig rundt i Danmark? Det ved forskerne ikke længere præcist, skriver DR Nyheder.

Bestanden er simpelthen blevet så stor, at der ikke længere er ressourcer til at følge hver enkelt ulv.

Ved udgangen af april var der registreret 49 voksne ulve – lige inden årets hvalpe blev født.

I stedet følger forskerne nu især de områder, hvor ulvepar har slået sig ned.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: DR

12-08-2026 08:00
Danske fængsler sætter ny rekord i antal indsatte

Der er mere end fyldt op i de danske fængsler.

I juni nåede antallet af indsatte rekordhøje 4.642 – omkring 400 flere end blot et par måneder tidligere.

Det betyder overbelægning, overarbejde og mangel på fængselsbetjente, melder Ritzau.

Justitsminister Nicolai Wammen erkender problemet, men siger, at det vil tage tid at skaffe flere fængselspladser.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

12-08-2026 08:00
Flere partier bakker op om radikalt forslag om elmaster

Der skal mere fart på udbygningen af det danske elnet.

De Radikale foreslår ifølge Ritzau, at fremtidens store elmaster skal kunne sættes op mindst to år hurtigere end planlagt – og forslaget får opbakning fra Socialdemokratiet, SF og Moderaterne.

Regeringen varsler nu et samlet udspil, der skal sætte tempo på udbygningen af elnettet.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

12-08-2026 07:00
To lokale ildsjæle hædret i Tønder

To lokale ildsjæle er blevet hædret i Tønder.

Kurt Bucka har modtaget Borgmester J.J. Paulsen-prisen for sit mangeårige engagement i byens udvikling.

Han hædres især for sin afgørende rolle i etableringen af Wegnermuseet, der har givet Tønder et nyt kulturelt vartegn.

Ved samme arrangement på Torvet modtog Else Harck årets Lindepris.

Hun får prisen for sit mangeårige frivillige arbejde i Tønder Lokalhistoriske Arkiv.
Af: Per Jessen
Kilde: Presse

12-08-2026 07:00
Borgere kan SMS’e om problemulv

Borgere ved Houstrup i Varde Kommune kan nu sende en SMS til Naturstyrelsen, hvis de ser den såkaldte problemulv.

SMS’erne skal hjælpe med hurtigt at lokalisere ulven, som ifølge eksperter har mistet sin naturlige skyhed over for mennesker.

Man kan sende oplysninger om sted, tidspunkt og ulvens adfærd – og også billeder. Det skriver DR.

Naturstyrelsen opfordrer samtidig folk til at holde afstand og ikke opsøge ulven.
Af: Per Jessen
Kilde: DR

12-08-2026 07:00
Me & My-sangerinde ramt af hjertetilfælde

Den Kolding-fødte sangerinde Susanne Georgi fra Me & My er blevet ramt af et alvorligt hjertetilfælde.

Det skriver gruppen i et opslag på Facebook.

Hun er stadig indlagt, og Me & My har derfor aflyst et show i Aalborg den 22. august.

Susanne Georgi danner Me & My sammen med sin søster Pernille Georgi. Duoen er især kendt for 90’er-hittet Dub-I-Dub.
Af: Per Jessen
Kilde: Presse

12-08-2026 07:00
Danske virksomheder er ikke klar til ny emballagelov

Nye EU-krav til emballage gælder fra i dag – men mange danske virksomheder er langt fra klar.

Virksomhederne skal blandt andet dokumentere materialerne i emballagen og forholde sig til grænser for PFAS og tungmetaller.

Problemet er, at den endelige vejledning først kom for ni dage siden.

Dansk Industri kalder det ifølge DR Nyheder en bureaukratisk sprint med bind for øjnene.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: DR Nyheder

11-08-2026 17:00
Stor efterspørgsel på formørkelsesbriller

Danskerne er i fuld gang med at sikre sig formørkelsesbriller før morgendagens delvise solformørkelse.

Salling Group har købt mere end 350.000 briller hjem, og alene det seneste døgn er over 60.000 blevet solgt.

Koncernen forventer at få udsolgt inden formørkelse, hvor mere end 80 procent af Solen bliver dækket af Månen.

Øjenlæger advarer om, at man risikerer permanente synsskader, hvis man ser direkte på Solen uden godkendte formørkelsesbriller.

Af: Michael Jørgensen

11-08-2026 17:00
22-årig ungarsk mand fængslet i sag om 15-årig dansk pige

En 22-årig ungarsk mand er blevet varetægtsfængslet i sagen om en 15-årig dansk pige fra Hedensted, der var savnet i sidste uge.

Pigen blev fundet i Ungarn torsdag og er siden kommet hjem til sin familie.

Manden er anholdt på baggrund af en europæisk arrestordre fra Danmark og mistænkes blandt andet for frihedsberøvelse og seksuelle forbrydelser mod børn.

En ungarsk domstol skal nu tage stilling til, om han kan udleveres til Danmark.

Af: Michael Jørgensen

11-08-2026 17:00
Ung kvinde fundet død i Vejen

En ung kvinde er i dag fundet død i Vejen.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at de foreløbige undersøgelser peger på, at kvinden har taget sit eget liv.

Politiet var til stede på adressen fra omkring klokken 11, men forlod området igen senere på dagen.

De pårørende er underrettet.

Af: Michael Jørgensen

11-08-2026 15:00
432 fartsyndere fanget på en uge i Syd- og Sønderjyllands Politikreds

Syd- og Sønderjyllands Politi har i sidste uge skruet op for indsatsen ved for høj fart på både landeveje, motorveje og i byerne.

Det har ført til 432 sager fordelt på syv kommuner, blandt andre Esbjerg, Varde, Vejen og Haderslev.

29 bilister får et klip i kørekortet, mens fem står til en betinget frakendelse.

Den højeste fart blev målt på Esbjergmotorvejen ved Holsted.

Her blev en bilist målt til 182 kilometer i timen, hvor grænsen er 130.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: Presse

11-08-2026 15:00
3.500 danskere fik brug for hjælp på ferien

Omkring 3.500 danskere havde i juli brug for hjælp på ferien i udlandet. Det viser nye tal fra SOS International.

Maveinfektioner, ørebetændelser og skader efter fald og uheld ved poolen var blandt de hyppigste årsager.

Tyrkiet toppede listen over lande med flest sager, efterfulgt af Italien og Spanien.

Børn og unge mellem 10 og 19 år var den aldersgruppe, der oftest havde brug for hjælp.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: Presse

11-08-2026 15:00
Retssag mod lokalpolitiker genoptages

Retssagen mod lokalpolitikeren Trine Buhl bliver genoptaget ved Retten i Esbjerg den 19. august, det skriver jv.dk.

Hun er tiltalt for chikane mod en tidligere medarbejder i Esbjerg Kommune.

Ifølge anklageskriftet har hun mindst 37 gange omtalt medarbejderen negativt eller fremsat beskyldninger mod ham på sociale medier.

Første del af sagen blev behandlet i marts. Forsvaret ventes at føre to vidner, når sagen fortsætter.

Trine Buhl risikerer op til 30 dages fængsel, hvis hun bliver dømt.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: jv.dk

11-08-2026 15:00
Tønder borgmester ønsker ikke permanent grænsekontrol

Danmark skal have sit eget selvstændige grænsepoliti og kontrol.

Sådan lød det i et nyt forslag fra Dansk Folkeparti, der fremlagde idéen på et pressemøde i går.

Men det er ikke alle, der køber ind på den idé.

Det handler også om samarbejde og arbejdspladser, lyder det fra Tønder borgmester Jørgen Popp Petersen.

LYD

Det sagde Tønders borgmester Jørgen Popp Petersen.
Lyt her
Af: Michael Jørgensen

11-08-2026 13:00
Nye toldhunde skal opspore opioider ved grænsen

Toldstyrelsen skærper indsatsen mod indsmugling af opioider ved de danske grænser.

Det sker efter fornyet fokus på opioider og fundet af et nyt opioid i Danmark.

Styrelsen er nu begyndt at træne særlige toldhunde, som skal kunne finde opioider.

Hundene skal fremover indgå i den daglige kontrol ved grænserne.



Af: Michael Jørgensen

11-08-2026 13:00
Gredstedbro Skole får levende dyr i undervisningen

Eleverne på Gredstedbro Skole får snart nye firbenede og fjerklædte klassekammerater.

Den 25. august åbner skolen et nyt udendørs læringsområde med tre dværggeder og seks høns.

Elever fra 0. til 6. klasse skal være med til at passe dyrene, som også skal bruges i undervisningen.

Skolen bliver den eneste i Esbjerg Kommune med levende dyr som en fast del af undervisningen, og projektet er også noget ganske særligt på landsplan.

Projektet har fået 1,4 millioner kroner fra Villum Fonden.

Af: Michael Jørgensen

11-08-2026 13:00
De Radikale vil sætte elmaster op hurtigere

Flere høje elmaster kan blive synlige i det danske landskab, hvis det står til De Radikale.

Partiet vil forkorte sagsbehandlingen, så planlagte elmaster kan sættes op mindst to år tidligere end i dag.

Målet er at udbygge elnettet hurtigere, fordi manglende kapacitet bremser nye grønne projekter.

Klima- og energiminister Samira Nawa erkender dog, at flere master kan genere både naboer og natur.

Af: Michael Jørgensen

11-08-2026 11:00
For første gang er vi mere end 50.000 danskere over 90 år

Danskerne bliver ældre og ældre – og nu har vi rundet en ny milepæl.

For første gang nogensinde bor der flere end 50.000 mennesker på 90 år eller derover i Danmark.

I juli var der helt præcist 50.161 personer på 90 år eller derover, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

På bare tre år er antallet af 90-plussere steget med ti procent – blandt andet på grund af bedre behandling og levevilkår.
Af: Marianne Thorøe

11-08-2026 11:00
Flere unge med lave karakterer vælger gymnasiet

Flere unge med lave karakterer vælger gymnasiet – men for mange ender turen uden en videregående uddannelse.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Seks ud af ti unge fra den nederste halvdel af karakterskalaen går i dag gymnasievejen - I 2002 var det kun fire ud af ti.

Men blandt de fagligt svageste er det altså kun omkring halvdelen, der rent faktisk gennemfører gymnasiet og fortsætter på en videregående uddannelse.
Af: Marianne Thorøe

11-08-2026 08:00
Sønderjyske Fodbold styrker midtbanen med tidligere Superliga-profil

Sønderjyske Fodbold forstærker midtbanen.

Klubben henter 25-årige Jacob Steen Christensen i norske Molde på en lejeaftale for resten af sæsonen.

Han er bedre kendt som Jaxe og har tidligere spillet 158 kampe for FC Nordsjælland. Lejeaftalen indeholder også en købsoption.
Af: Per Jessen
Kilde: Presse

11-08-2026 08:00
Flere kommuner tager manglen på lærere i egen hånd

Lærermanglen i Danmark vokser – og nu tager flere kommuner sagen i egen hånd, skriver DR.

Sidste år manglede der omkring 4.300 lærere, og samtidig er optaget på læreruddannelsen faldet med 28 procent på fem år.

Derfor bliver flere lærerstuderende nu ansat på folkeskoler allerede under uddannelsen.

Håbet er både at få flere gennem studiet – og få dem til at blive i folkeskolen bagefter.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: DR

11-08-2026 08:00
Kræftens Bekæmpelse lancerer app om overgangsalder

Mere end en halv million danske kvinder er påvirket af overgangsalderen – og nu lancerer Kræftens Bekæmpelse en app, der skal hjælpe dem gennem den.

Appen hedder Meno og samler blandt andet ekspertviden, podcasts og øvelser om overgangsalderen.

Kræftens Bekæmpelse peger samtidig på, at risikoen for flere livsstilsrelaterede kræftformer stiger i denne del af livet.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

11-08-2026 07:00
70-årig idømt fængselsstraf for trusler mod minister

En kommentar på Facebook koster nu en 70-årig mand fra Vejle 60 dage bag tremmer.

Under et politisk opslag fra en minister skrev manden, at han ville give 500 kroner til den, der ville ”gøre ham kold”.

Retten vurderede kommentaren som en trussel om vold og skærpede straffen, fordi den var rettet mod en ministers politiske ytring.

Den 70-årige modtog dommen ved Retten i Kolding i går.
Af: Marianne Thorøe

11-08-2026 07:00
Sønderjyske Ishockey ændrer ejerkreds og aflyser testkamp

Der bliver rykket rundt på ejerandelene i Sønderjyske Ishockey - det skriver Der Nordschleswiger.

Direktør Mogens Kastbjerg forlader ejerkredsen, fordi der skal skydes flere penge i klubben – og den investering ønsker han ikke at være med i.

Ifølge bestyrelsen er der ingen dramatik i beslutningen.

Kastbjerg fortsætter nemlig helt uændret som direktør, mens ejerkredsen fremover består af fire investorer.
Af: Per Jessen
Kilde: Der Nordschleswiger

11-08-2026 07:00
Indkøbsturen er blevet lidt billigere

Indkøbsturen er blevet lidt billigere.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at fødevarer i juli var 2,1 procent billigere end samme måned sidste år.

Det er især mejerivarer, der trækker priserne ned. Smør, olier og fedtstoffer baseret på mælk er faldet næsten 12 procent.

Også ost, yoghurt og flere typer mælk er blevet billigere.

Til gengæld er blandt andet citrusfrugter, kakaodrikke og æg blevet dyrere.
Af: Per Jessen
Kilde: DR

11-08-2026 07:00
Politiet hælder DF-forslag ned af brættet

Danmark skal have et permanent grænsepoliti – med base i Sønderjylland.

Det foreslår Dansk Folkeparti, som vil samle folk fra politiet, Toldstyrelsen og Danmarks Fængsler i en ny enhed.

Men Politiforbundet vender tommelfingeren ned.

Formand Heino Kegel mener, at en særskilt styrke vil gøre politiet mindre fleksibelt – og peger på, at det allerede er svært at skaffe betjente til grænseområdet.
Af: Marianne Thorøe

10-08-2026 16:00
Dalby Mølle blandt nominerede fødevareproducenter

21 danske mindre og mellemstore producenter af fødevarer er indstillet til en ny hæderspris ´Medlemmernes favorit´ hos Coops medlemmer.

Deriblandt er Dalby Mølle i Kolding, der er en del af Good Food Group i produktionen af fødevarer.

Og det er en nominering der sættes stor pris på, fortæller administrerende direktør i Good Food Group Kasper Lenbroch.

LYD

Fra i dag kan Coops medlemmer i hver af de syv landsdele vælge, hvilken producent fra deres egn der skal nomineres til en landsdækkende dyst om at blive ’Medlemmernes favorit’.
Lyt her
Af: Michael Jørgensen

10-08-2026 15:00
Beboere tilbageholdt formodet indbrudstyv i Varde

Beboere og naboer tilbageholdt lørdag morgen en formodet indbrudstyv i Varde, indtil politiet nåede frem.

En 59-årig mand blev standset, efter at beboerne i en villa opdagede ham ved terrassedøren og fulgte efter ham.

Syd- & Sønderjyllands Politi fortæller, at man også mistænker ham for et andet indbrudsforsøg i Varde.

Manden er sigtet for begge forsøg og varetægtsfængslet i fire uger.
Af: Michael Jørgensen
Kilde: Presse

10-08-2026 15:00
Politiet fastholder tavshed i sag om 15-årig

Sydøstjyllands Politi vil fortsat ikke fortælle nærmere om sagen med en 15-årig pige fra Hedensted, der torsdag blev fundet uskadt i Ungarn.

Pigen blev efterlyst internationalt, efter hun forlod sit hjem tirsdag.

Dansk politi har tidligere oplyst, at man mistænker et strafbart forhold.

Ungarsk politi siger derimod, at deres oplysninger ikke peger på, at pigen har været udsat for en forbrydelse.

Pigen er nu genforenet med sin familie.
Af: Michael Jørgensen

10-08-2026 15:00
Elever kan snart vende tilbage efter asbestfund

Eleverne på Sct. Jacobi Skoles afdeling på Laboratorievej i Varde kan måske vende tilbage allerede mandag i næste uge.

Eleverne begyndte i dag skoleåret i midlertidige lokaler på Pramstedvej, efter der blev fundet spor af asbest på skolen.

Bygningen er nu blevet grundigt rengjort, og der skal tages nye prøver.

Hvis de ikke viser spor af asbest, kan elever og medarbejdere efter planen vende tilbage til Laboratorievej.

Af: Michael Jørgensen

10-08-2026 15:00
Flere udlændinge vil giftes i Danmark

Flere danske kommuner oplever stigende pres på vielser, fordi flere udenlandske par vælger at blive gift i Danmark.

I den danske hovedstad er der omkring 800 vielser på programmet i august, hvor op mod tre ud af fire ventes at være internationale.

Ifølge Dansk Erhverv skyldes interessen blandt andet, at det er administrativt lettere at blive gift i Danmark end i mange andre lande.

Organisationen efterlyser nu økonomisk hjælp til kommunerne, som står for vielserne.

Af: Michael Jørgensen

10-08-2026 13:00
Ild i halmpresser under høstarbejde

Det blev lidt varmere end planlagt under høstarbejdet ved Nordenskov i aftes.

En halmpresser brød i brand på en mark ved Heagervej, men folk på stedet reagerede hurtigt og fik den brændende halmballe ud af maskinen.

Brandfolk fra Agerbæk fik slukket ilden, inden den bredte sig til traktoren – og halmpresseren slap fra branden uden at udbrænde.
Af: Marianne Thorøe

10-08-2026 13:00
DF foreslår midlertidig nulmoms på fødevarer

Dansk Folkeparti foreslår midlertidigt at fjerne momsen på alle fødevarer, indtil det bliver teknisk muligt at indføre differentieret moms.

Partiformand Morten Messerschmidt siger til TV 2, at nulmoms blandt andet skal gøre det billigere for danskerne at købe fødevarer herhjemme.

DF vurderer, at forslaget vil koste staten 25 milliarder kroner og vil finansiere det ved at begrænse indvandreres adgang til danske velfærdsydelser.

Forslaget adskiller sig fra resten af blå blok, som er imod regeringens plan om lavere moms på fødevarer.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: TV 2

10-08-2026 13:00
Vesteuropa oplever varmeste sommer nogensinde

Juni og juli var tilsammen de varmeste, der nogensinde er registreret i Vesteuropa.

Ifølge EU’s klimatjeneste Copernicus lå gennemsnitstemperaturen på 21,6 grader.

Det er næsten tre grader over normalen og slår den tidligere rekord fra 2022.

Varmen har samtidig ført til tørke, lav vandstand i flere store europæiske floder og øget risiko for naturbrande.
Af: Michael Jørgensen

10-08-2026 13:00
Borgere skal med i debat om fremtidens skoler

Faldende børnetal lægger pres på skoler og dagtilbud i Tønder Kommune.

Derfor inviterer kommunen til borgerworkshop i Klosterhallen tirsdag den 18. august.

Her kan borgerne komme med input til fremtidens struktur.

Elevtallet i folkeskolerne er faldet med over 300 på seks år, og kommunen understreger, at alt er i spil – også mulige skolelukninger.

De endelige anbefalinger ventes i foråret næste år.
Af: Michael Jørgensen

10-08-2026 11:00
Kæmpe støbearbejde giver bøvl for trafikanter

Der bliver trængsel med betonbiler i Varde i næste uge.

Slotsgade lukker nemlig i to døgn fra onsdag den 19. august, mens omkring 180 lastbiler skal levere beton til et byggeri.

Her skal en 3.200 kvadratmeter stor bundplade støbes i én omgang, og arbejdet fortsætter derfor døgnet rundt.

Trafikken bliver imens sendt på omkørsel gennem Varde.
Af: Marianne Thorøe

10-08-2026 11:00
Er dit barn forsikret?

Når børnene starter i skole, er det vigtigt at have styr på forsikringen.

Forsikringsoplysningen minder forældre om, at skolen ikke har en kollektiv forsikring, der dækker eleverne, hvis de kommer til skade.

Derfor bør hvert barn have sin egen ulykkesforsikring.

Samtidig er det vigtigt, at forældrenes ansvarsforsikring er på plads. Børn over fem år kan nemlig i nogle tilfælde blive gjort erstatningsansvarlige, hvis de ødelægger andres ting.

Så inden skoletasken bliver pakket, er opfordringen fra Forsikringsoplysningen: Tjek, at dit barn er ordentligt forsikret.
Af: Oscar Sejr
Kilde: via.ritzau.dk

10-08-2026 08:00
Syddanmark topper stadig ulykkesliste i landbruget

Antallet af arbejdsulykker i landbruget falder – også i Syd- og Sønderjylland.

Nye tal fra Seges Innovation viser, at der sidste år på landsplan blev anmeldt 693 arbejdsulykker i landbruget - omkring 16 procent færre end året før, skriver JV.dk.

Region Syddanmark topper dog stadig listen med flest anmeldte ulykker i landbruget - trods et fald fra 264 ulykker i 2024 til 212 i 2025.
Af: Per Jessen
Kilde: Jv.dk

10-08-2026 08:00
Jernved-borgere holdes hen i uvished omkring kæmpe solcelleprojekt

Borgerne omkring Jernved har længe været i tvivl om, hvorvidt en planlagt kæmpe solcellepark overhovedet bliver til noget.

Better Energy præsenterede projektet tilbage i 2023, men siden er der ikke sket meget synligt – og selskabet har solgt den jord, der var købt til projektet.

Better Energy afviser dog, at planerne er droppet. Selskabet har beholdt retten til at leje jorden tilbage, hvis solcelleparken bliver til virkelighed.

Det skriver Jydske Vestkysten.
Af: Marianne Thorøe

10-08-2026 08:00
Regeringen vil styrke fritidstilbud til børn og lade dem blive længere

Når landets skolebørn i dag tager hul på et nyt skoleår, vil regeringen også give deres fritidstilbud et løft. Det skriver Ritzau.

Der skal blandt andet være flere aktiviteter, længere åbningstider og bedre muligheder for byggelegepladser i SFO'er og klubber.

Samtidig skal et forsøg lade børn i udvalgte kommuner fortsætte i fritidshjem helt til 6. klasse.

Hvor mange penge regeringen vil bruge på planen, er endnu ikke meldt ud.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

10-08-2026 08:00
Sigtet for frihedsberøvelse af 15-årig nægter alt

Mens Sydøstjyllands Politi er tilbageholdende med oplysninger i sagen om den 15-årige pige, der i sidste uge forsvandt og senere blev fundet i Ungarn, så er den 22-årige ungarer, der er sigtet for at have frihedsberøvet pigen, klar til at fortælle sin version.

Overfor Ekstra Bladet afviser den 22-årige mand anklagerne om frihedsberøvelse og siger, at de to var kærester, og at pigen frivilligt tog med ham til Ungarn.

De skulle have mødt hinanden på spilplatformen Roblox og den 22-årige kørte i sidste uge til Danmark for at hente pigen, som han troede var 18 år.

Ifølge ungarsk politi er der indtil videre ikke noget, der tyder på, at den 15-årige pige har været udsat for en forbrydelse - ud over anklagen om frihedsberøvelse.


Af: Marianne Thorøe

10-08-2026 07:00
Garagebrand i Sommersted og markbrand ved Aabenraa

Brandvæsnet måtte søndag aften rykke ud til to brande i Sønderjylland.

I Sommersted stod en garage i flammer. Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi var der gasflasker i garagen, men de blev kølet ned og fjernet. Alle personer kom ud af huset.

Brandvæsnet måtte også rykke ud til en markbrand nær Aabenraa. Her var der gået ild i bigballer i forbindelse med høstarbejde.
Af: Per Jessen
Kilde: Syd- & Sønderjyllands Politi

10-08-2026 07:00
Partoutbilletter er udsolgt til Tønder Festival

Tønder Festival kan nu melde udsolgt af partoutbilletter.

Det sker efter et historisk stærkt billetsalg, og fredagsbilletterne blev allerede revet væk i foråret, da Emmylou Harris blev annonceret som hovednavn.

Der er fortsat ganske få endags-billetter til lørdag, men også de er ved at være væk.

Tønder Festival begynder den 26. august.
Af: Mike Forde
Kilde: Presse

10-08-2026 07:00
Panttyve taget på fersk gerning

Et par flasketyve blev i går taget på fersk gerning i Ribe. Det skriver RykindRibe.dk

Et ægtepar så en mand slæbe to store sække med returflasker ud fra Kvicklys port og videre til Netto sammen med en kvinde med barnevogn.

Kvickly blev alarmeret og her konstaterede man hurtigt at flaskerne stammede fra dem.

Sammen med ægteparret fik en Kvickly-medarbejder kontakt til tyve-parret, der var i fuld gang med at pante de stjålne flasker og dåser fra Kvickly hos Netto lige i nærheden.

Politiet blev tilkaldt og overtog sagen.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: RykindRibe.dk

10-08-2026 07:00
Fire ud af ti børn cykler aldrig i skole

I dag ringer skoleklokkerne ind efter sommerferien – men det er langt fra alle børn, der hopper på cyklen i den forbindelse.

Fire ud af ti danske børn cykler nemlig stort set aldrig i skole, viser nye tal fra Cyklistforbundet.

På 30 år er andelen af børn, der cykler i skole, næsten halveret.

Cyklistforbundet frygter derfor ifølge DR, at Danmarks ellers stærke cykelkultur er på vej i den forkerte retning.
Af: Marianne Thorøe

10-08-2026 07:00
Miljøminister klar til forbud mod populær insektgift

En meget brugt insektgift kan være på vej mod et forbud i Danmark.

Salget af stoffet lambda-cyhalothrin er steget siden 2015, og Miljøstyrelsen mistænker, at det kan danne evighedskemikaliet TFA.

TFA er fundet i 40 procent af de undersøgte drikkevandsboringer.

Nu skal fem sprøjtemidler undersøges nærmere – og viser forskningen, at de truer grundvandet, er miljøministeren klar til et forbud, skriver Ritzau.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

07-08-2026 16:00
Pas på øjnene under solformørkelse

Den delvise solformørkelse den 12. august bliver den kraftigste i Danmark i over ti år.

Men eksperter advarer mod at kigge direkte på solen uden den rette beskyttelse, da almindelige solbriller ikke er nok.

Kun certificerede formørkelsesbriller beskytter øjnene mod varige skader.

Særligt børn opfordres til kun at se solformørkelsen under opsyn og med de rigtige briller.
Af: Michael Jørgensen

07-08-2026 16:00
Asfaltarbejde kan give forsinkelser på E45 ved Christiansfeld

Bilister på Sønderjyske Motorvej skal fra på tirsdag og de kommende to uger forvente forsinkelser mellem Vonsild og Christiansfeld.

Vejdirektoratet går i gang med at udskifte den slidte asfalt i sydgående retning.

Arbejdet udføres primært om aftenen og natten, hvor trafikken ledes over i modsatte spor, og frakørslen ved Christiansfeld bliver periodevis lukket.
Af: Michael Jørgensen
Kilde: Presse

07-08-2026 16:00
Politianmeldelse fra Aabenraa Kommune ender med bødesag

En politianmeldelse mod transportvirksomheden Schmit International Transport i Padborg ender ikke med en retssag.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser til JydskeVestkysten, at sagen i stedet bliver afgjort som en bødesag i Politiets Administrative Center.

Aabenraa Kommune anmeldte virksomheden i foråret efter et tilsyn, hvor der blev fundet forhold, der lignede beboelse i virksomhedens lokaler.
Af: Michael Jørgensen

07-08-2026 16:00
Tre ministre skal svare på migrantpres ved hastemøde

Justitsminister Nicolai Wammen deltager nu også i Folketingets hasteforespørgsel om Schengen-samarbejdet og EU's ydre grænser i næste uge den 12. august.

Dermed skal han sammen med statsminister Mette Frederiksen og udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov svare på spørgsmål om migrantstrømmen til den spanske enklave Ceuta.

Flere borgerlige partier ønsker blandt andet svar på, hvordan Danmark vil beskytte egne grænser, hvis det bliver nødvendigt.
Af: Michael Jørgensen

07-08-2026 15:00
Politiet efterforsker muligt strafbart forhold af den 15-årige pige fra Hedensted

Sydøstjyllands Politi fortsætter efterforskningen, efter at den 15-årige pige fra Hedensted i går blev fundet i Ungarn.

Politiet oplyser, at der er mistanke om et strafbart forhold i forbindelse med hendes forsvinden, og at der er mistænkte i sagen.

Pigen er i de ungarske myndigheders varetægt, mens der arbejdes på at få hende hjem til Danmark.
Af: Michael Jørgensen

07-08-2026 15:00
Lastbil kørte ind i gangbro i Christiansfeld

En lastbil med kranen oppe kørte i går ind i Dråbebroen over Koldingvej i Christiansfeld.

Sammenstødet beskadigede dele af broens træbeklædning, men ifølge Kolding Kommune er de bærende dele ikke ramt, og ingen personer kom til skade.

Broen kan fortsat benyttes, men skal nu undersøges nærmere, inden skaderne bliver repareret.
Af: Michael Jørgensen

07-08-2026 15:00
240 kilo kobbertråd stjålet i Vojens

En lagerhal i Vojens har haft ubudne gæster, som er sluppet afsted med 240 kilo kobbertråd.

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi har gerningspersonerne klippet en hængelås op ved hallens bagindgang.

Tyveriet er sket mellem onsdag og i går.

De stjålne kobbertråde vurderes at have en værdi på mellem 12.000 og 15.000 kroner.
Af: Michael Jørgensen

07-08-2026 13:00
Togtrafik indstillet efter personpåkørsel ved Kolding

Al togtrafik til og fra Kolding Station blev til morgen indstillet, efter en personpåkørsel øst for stationen.

En kvinde, som endnu ikke er identificeret, har mistet livet. Og der er umiddelbart, ifølge Sydøstjyllands Politi, tale om en tragisk hændelse.

Ifølge DSB togdriften igen optaget til middag, men rejsende opfordres til at tjekke Rejseplanen, før de tager afsted.


Af: Michael Jørgensen
Kilde: Presse

07-08-2026 13:00
DI vil have blød opstart på nye EU-regler om emballage

Dansk Industri opfordrer myndighederne til at holde igen med bøder, når nye EU-regler om emballage træder i kraft på onsdag.

Ifølge organisationen har virksomhederne haft for kort tid til at forberede sig, fordi den endelige vejledning først blev offentliggjort få dage før reglerne gælder.

DI ønsker derfor, at det første år bliver præget af vejledning frem for sanktioner og I Danmark er det Miljøstyrelsen, som skal kontrollere, at virksomheder overholder de nye regler.
Af: Michael Jørgensen

07-08-2026 13:00
Elleverandøren Velkommen erklæres konkurs

Den seneste tids meget omtalte elleverandør Velkommen er blevet erklæret konkurs ved Sø- og Handelsretten.

Ifølge en dommer har kreditorer rejst krav for 516 millioner kroner.

Det samme gælder for de to øvrige selskaber, som er en del af den samme koncern.

Det gælder selskaberne B.energy og Vedvarende.

Af: Michael Jørgensen

07-08-2026 12:00
Ny asfalt på Rute 11 giver udfordringer

Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Rute 11 mellem Egebæk og Rejsby samt Brøns og Skærbæk.

Arbejdet begynder mandag og varer omkring fire uger.

Trafikken styres med lys, og bilister skal forvente kø og længere rejsetid.
Af: Mike Forde
Kilde: Presse

07-08-2026 10:00
Regeringen giver 20 millioner til børnebøger i dagtilbud

Regeringen afsætter 20 millioner kroner til et nyt initiativ, der skal give flere børn i dagtilbud adgang til bøger og gode læseoplevelser.

Landets seks centralbiblioteker skal indkøbe og uddele bøger samt besøge daginstitutioner og dagplejere med højtlæsning.

Det skriver Børne-, Ældre- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.
Af: Mike Forde

07-08-2026 10:00
Ministeren finder ulveepisoder i Nørre Nebel uacceptable

En ulv skal skydes, efter at den opsøgte legende børn i tre private haver i Nørre Nebel.

Naturminister Christian Rabjerg Madsen kalder episoderne fuldstændig uacceptable.

Naturstyrelsen patruljerer nu med rifler, mens termiske droner skal hjælpe med at finde ulven.
Af: Mike Forde
Kilde: TV Syd

07-08-2026 10:00
Er der grundlag for et hospice i Sønderborg Kommune?

Er der grundlag for et hospice i Sønderborg Kommune?

Det skal eksperter, politikere og borgere debattere ved et offentligt møde i Ahlmannsparken i Gråsten den 2. september.

Målet er at undersøge mulighederne for bedre lokal lindrende behandling.

I dag er der kun et Hospice i Sønderjylland, som ligger i Haderslev.
Af: Mike Forde
Kilde: jv.dk

07-08-2026 10:00
AI-drevne datacentre kan forværre vandmanglen i udsatte områder

AI-drevne datacentre kan forværre vandmanglen i udsatte områder.

Ifølge en ny FN-rapport brugte datacentres strømforbrug sidste år 4,5 billioner liter vand.

En dansk forsker efterlyser nu strengere regler og kølesystemer, der genbruger vandet.
Af: Mike Forde
Kilde: DR Nyheder

07-08-2026 08:00
Mange har lagt blomster ved influencers ulykkested

En 47-årig mand og en 27-årig kvinde mistede onsdag livet i en motorcykelulykke på Lykkegårdsvej ved Vejen.

Kvinden var influenceren Camilla Dohn, og begge arbejdede på Vejen Friskole.

Skolen flagede i går på halv, og flere har lagt blomster ved ulykkesstedet i Veerst. P

olitiet undersøger fortsat motorcyklen.
Af: Mike Forde
Kilde: jv.dk

07-08-2026 08:00
Mange motorcyklister har mistet livet denne sommer

Tre motorcyklister har mistet livet i Aabenraa Kommune på godt tre måneder.

Dermed er antallet af trafikdræbte allerede højere end i hele sidste år.

Landsforeningen for Motorcyklister understreger dog, at der på landsplan ikke er tegn på flere alvorlige ulykker end tidligere.
Af: Mike Forde
Kilde: jv.dk

07-08-2026 08:00
Ulv opsøgte legende børn i Nørre Nebel

En ulv bliver nu jagtet ved Nørre Nebel, efter at den tre gange opsøgte legende børn i private haver.

Naturstyrelsen har oprettet en reguleringszone, hvor ulven må skydes.

En termisk drone skal hjælpe med at finde den.

Episoderne skete alle den 5. august.
Af: Mike Forde
Kilde: TV2

07-08-2026 07:00
Tønder Festival med ekstra navne

Tønder Festival, der finder sted om små 3 uger, giver publikum en musikalsk gave.

Fem kvindelige publikumsfavoritter skal indvie den nye intime Æ’ Skovscene.

Her optræder blandt andre Pernille Rosendahl, Annika Aakjær og Rikke Thomsen for maksimalt 300 gæster.

Samtidig nærmer festivalen sig udsolgt, og fredagsbilletterne er allerede væk.
Af: Mike Forde
Kilde: Presse

07-08-2026 07:00
Flere bogtitler til skolelever på Dybbølskolen

Når eleverne i næste uge vender tilbage fra sommerferie, venter der dem nu endnu flere bogtitler at vælge imellem.

Det gælder bl.a. på Dybbølskolen ved Sønderborg:

LYD: BOG2

Det fortalte Jeanette Bomm , der er skolebibliotekar på Dybbølskolen.


Lyt her
Af: Mike Forde

07-08-2026 07:00
Sommerens togproblemer har fået flere rejsende til at vælge bussen

Sommerens togproblemer har fået flere rejsende til at vælge bussen.

Kombardo Expressen havde sin bedste juli nogensinde, mens Flixbus oplevede over 30 procent flere bookinger i en enkelt uge.

I juni ankom kun 61,5 procent af DSB’s passagerer til tiden.

Normal togdrift ventes igen efter 16. august.
Af: Mike Forde
Kilde: DR Nyheder

06-08-2026 16:00
Ny AI-løsning skal skabe mere bevægelse i undervisningen

Lærere og pædagoger kan nu få hjælp til at skabe mere aktiv undervisning.

Dansk Skoleidræt har lanceret AI-assistenten Bevæg-Else, som fungerer som chatbot og søgeværktøj og den adskiller sig fra de gængse AI-værktøjer.

Det siger generalsekretær Bjørn Friis Neerfeldt fra Dansk Skoleidræt.

LYD

”Bevæg-Else” er en gratis AI-assistent og et søgeredskab og kan findes på skoleidraet.dk.
Lyt her
Af: Michael Jørgensen

06-08-2026 16:00
Ildebefindende førte til færdselsuheld i Aabenraa

En 29-årig kvinde fik i går morges et ildebefindende bag rattet og kørte ud foran en personbil i Aabenraa.

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi skete sammenstødet, da kvinden kørte fra Østergade ud på Ringvej.

Både den 29-årige kvinde og den 24-årige mand i den anden bil blev kørt til undersøgelse på sygehuset, men slap umiddelbart uden skader.
Af: Michael Jørgensen

06-08-2026 16:00
25-årig dømt livstid for at påkøre menneskemængde

En 25-årig afghansk mand er i dag idømt fængsel på livstid for at have påkørt en folkemængde i München i februar sidste år.

Manden er kendt skyldig i to drab og 23 tilfælde af drabsforsøg.

En kvinde og hendes toårige datter blev dræbt ved påkørslen, som ramte deltagere i en demonstration i den sydtyske storby.
Af: Michael Jørgensen

06-08-2026 16:00
Ingen migranter er rejst videre fra Ceuta

Ingen migranter er indtil videre rejst ulovligt fra den spanske enklave Ceuta til det spanske fastland.

Det oplyser EU med henvisning til de spanske myndigheder.

Over 70.000 migranter krydsede i sidste uge grænsen fra Marokko til Ceuta, men de fleste er siden sendt tilbage.


Af: Michael Jørgensen

06-08-2026 15:00
Gymnasier bakker op om AI-strakspakke

Danske Gymnasier, Gymnasielærerne og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning bakker op om undervisningsminister Magnus Heunickes nye AI-strakspakke.

Organisationerne kalder initiativerne et vigtigt første skridt til at begrænse snyd og skabe klare rammer for brugen af kunstig intelligens.

Samtidig efterlyser de en langsigtet strategi, der kan sikre både læring, faglighed og retfærdige eksamener.
Af: Michael Jørgensen

06-08-2026 13:00
Mænd og kvinder spilder lige meget mad

Selvom kvinder gør en større indsats for at undgå madspild end mænd, ender begge køn med at smide omtrent lige meget mad ud.

Det viser en ny undersøgelse fra Too Good To Go og Netto.

Kvinder peger især på for store pakningsstørrelser i supermarkederne, mens mænd oftere mangler overblik over madvarer derhjemme.

Frugt, grønt og brød er de fødevarer, der oftest ender i skraldespanden.
Af: Michael Jørgensen

06-08-2026 13:00
Der er igen uro i Socialdemokratiet i Esbjerg

Der er igen uro i Socialdemokratiet i Esbjerg.

Gruppeformand Mads Lustrup Johansen trækker sig efter blot ni måneder på posten.

På Facebook skriver han, at han ikke mener, han har mandat til at lede gruppen på den måde, han finder rigtig.

Han fortsætter dog som medlem af Esbjerg Byråd.
Af: Mike Forde
Kilde: TV Syd

06-08-2026 13:00
Trafikulykke kostede kendt influencer livet

I går mistede to personer livet i en motorcykelulykke.

Udover en mand i slutningen af 40'erne er der tale om den kendte influencer Camilla Dohn, det melder TV-Syd.

Influenceren Camilla Dohn, der er fra Vamdrup, delte på Instagram ud af sit liv til omkring 100.000 følgere på Instagram.

Syd- og Sønderjyllands Politi forklarede efter ulykken, at det endnu var uklart, hvad der var årsag til ulykken og ingen vidner.

Camilla Dohn blev 27 år, arbejdede som lærer på Vejen Friskole og efterlader sig to små børn.
Af: Michael Jørgensen

06-08-2026 13:00
Tre sydjyske producenter kan vinde ny hæderspris

Tre sydjyske fødevareproducenter er nomineret til Coops nye hæderspris Medlemmernes favorit.

Det drejer sig om Dalby Mølle, Hanegal og Højer.

Fra den 10. august kan Coops medlemmer stemme på deres lokale favorit, som går videre til en landsdækkende afstemning.

Prisen skal sætte fokus på danske og lokale producenter, der oplever et stigende pres.
Af: Michael Jørgensen
Kilde: Presse

06-08-2026 10:00
Klostermærken begynder i dag i Løgumkloster

I dag går det løs med Klostermærken i Løgumkloster - og det må siges at være en gammel tradition:

LYD: Kloster1

Det fortæller Jakob Tästensen, der er formand for Klostermærken.

Og det er et marked med stor opbakning blandt lokalbefolkningen:

LYD: Kloster2

Lød det fra formand Jakob Tästensen.

Klostermærken begynder i eftermiddag og varer til og med søndag.
Lyt her
Lyt her
Af: Mike Forde

06-08-2026 10:00
Stor udrykning i nat til Alssundbroen

Politi og beredskab rykkede i nat massivt ud til Alssundbroen i Sønderborg efter melding om en person i vandet.

En 18-årig psykisk sårbar kvinde sad dog på ydersiden af broen, og det lykkedes politiet at tale hende i sikkerhed.
Af: Mike Forde
Kilde: jv.dk

06-08-2026 10:00
Messerschmidt kritiseres for møde med prorussisk “anti-NATO”-politiker

Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt får kritisk for at have givet en privat rundvisning til den montenegrinske højrefløjspolitiker Vladislav Dajković på Christiansborg mandag.

Dajković er pro-russisk og indædt modstander af NATO, og derfor får mødet kritik fra flere politikere, herunder forsvarsminister Jeppe Bruus.

Morten Messerschmidt har indtil videre ikke ønsket at stille op til interview.
Af: Mike Forde
Kilde: TV2

06-08-2026 10:00
15-årig pige fortsat efterlyst internationalt

Sydøstjyllands Politi leder fortsat efter den 15-årige pige Freja, der har været savnet siden tirsdag og er efterlyst internationalt.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi til TV 2.

Politiet har ikke delt nye oplysninger i sagen, siden der blev sendt en pressemeddelelse ud onsdag med Frejas signalement og information om, at hun sidst blev set tirsdag morgen i Hedensted by.

Politiet efterforsker bredt i hele landet. Kontakt politiet på 114, hvis du har set Freja eller har oplysninger om, hvor hun kan befinde sig.
Af: Mike Forde
Kilde: TV2

06-08-2026 10:00
Dagens vejr er med til at presse elpriserne i bund midt på dagen

Dagens vejr er med til at presse elpriserne i bund midt på dagen.

I Vestdanmark kan man nemlig glæde sig over flere timers gratis strøm.

Fra klokken 11 til 17 ligger den rå elpris således på nul kroner pr. kilowatttime.
Af: Mike Forde
Kilde: TV2

06-08-2026 08:00
Slotsøbadet lukker i en periode konkurrencebassinet

Slotssøbadet i Kolding lukker sit store konkurrencebassin fra den 15. til den 24. august på grund af nødvendige reparationer.

Og kommer til at påvirke mange fortæller direktør for Slotsøbadet, Jørn Pedersen:

LYD: SLOTS

Resten af svømmehallen holder åbent, mens bassinet tømmes og får udbedret skader på belægningen.

Lyt her
Af: Mike Forde

06-08-2026 08:00
To børn blev væk i havet på Rømø

To tyske børn måtte i går redes i land ved en større aktion, som blandt andet inkluderede en redningshelikopter.

Børnene var blevet tabt af syne, mens de badede i havet ved Rømø.

Det skriver tvSyd.

Redningsaktionen endte dog uden det store drama, da børnene blev reddet sikkert ind på land igen.
Af: Mike Forde
Kilde: TV Syd

06-08-2026 08:00
Minister vil snyd med kunstig intelligens til livs

Undervisningsminister Magnus Heunicke vil stoppe snyd med kunstig intelligens ved eksamener.

En ny strakspakke opfordrer gymnasier til at overvåge elevers skærme, lade flere opgaver blive lavet på skolen og indføre mundtligt forsvar af hf-elevers større skriftlige opgaver.
Af: Mike Forde
Kilde: DR Nyheder

06-08-2026 07:00
To personer er omkommet i en alvorlig motorcykelulykke

To personer er omkommet i en alvorlig motorcykelulykke ved Veerst nær Vejen i går.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at en kvinde i 20'erne og en mand i slutningen af 40'erne mistede livet, da de af endnu ukendte årsager væltede på Lykkegårdsvej.

Politiet undersøger nu ulykken.
Af: Mike Forde
Kilde: jv.dk

06-08-2026 07:00
Sønderjyske Fodbold har sendt Magnus Jensen hjem

Sønderjyske Fodbold har sendt forsvarsprofilen Magnus Jensen hjem fra førsteholdets træning.

Ifølge TV 2 Sport er beslutningen en konsekvens af spillerens ønske om et skifte til FC Midtjylland.

Det betyder, at han forventes at misse kampen i morgen mod Viborg.
Af: Mike Forde
Kilde: TV2

06-08-2026 07:00
20 gæster sad fast i forlystelse i Legoland

Omkring 20 gæster sad onsdag aften fast cirka ti meter over jorden i Legolands nye rutsjebane Minifigure Speedway i Billund, efter et driftsstop.

Brandvæsenet hjalp alle sikkert ned, og ingen kom noget til.

Legoland undersøger nu årsagen til fejlen.
Af: Mike Forde
Kilde: jv.dk

06-08-2026 07:00
Flere indsatte end nogensinde i danske fængsler

Mængden af indsatte i de danske fængsler sætter rekord.

Sådan lyder meldingen fra Fængselsforbundet i en pressemeddelelse.

Konkret er tallet steget til 4.600 indsatte, hvilket er en stigning på omkring 400 på blot få måneder.

Ifølge organisationen er flere indsatte på vej, så vi på sigt kan se op mod 5.000 indsatte i landet.
Af: Mike Forde
Kilde: TV2

05-08-2026 16:00
Broeftersyn kan give kø på Sønderjyske Motorvej ved Kolding

Bilister på Sønderjyske Motorvej skal fra på mandag den 10. august være opmærksomme på vejarbejde ved Hylkedalbroen mellem Kolding Vest og Kolding Syd.

Vejdirektoratet gennemfører et rutinemæssigt eftersyn i aften- og nattetimerne over de efterfølgende to til tre dage.

Trafikken bliver samlet i ét spor, hastigheden sættes ned til 80 kilometer i timen, og mindre forsinkelser kan forekomme.
Af: Michael Jørgensen
Kilde: Presse

05-08-2026 16:00
Forsinkelser koster DSB millioner i årets første halvår

DSB har udbetalt 60,4 millioner kroner i rejsetidsgaranti i årets første seks måneder.

Det er mere end dobbelt så meget som i samme periode sidste år.

Beløbet er samtidig tæt på det samlede rekordniveau for hele 2025, hvor DSB udbetalte knap 65 millioner kroner til kunder, der blev ramt af forsinkelser.
Af: Michael Jørgensen

05-08-2026 16:00
Vigtige point på spil i aften i Speedwayligaen

Der er vigtige point på spil, når Speedwayligaen i aften byder på spændende opgør for de sydjyske hold i både toppen og bunden af tabellen.

To formstærke hold mødes i et opgør med betydning for toppen af ligaen, når Holsted Tigers hjemme tager imod Grindsted, hvor begge jagter begge en direkte plads i finalen.

Sønderjylland Elite Speedway er tilbage i stærkeste opstilling og jagter en hurtig revanche hjemme i Vojens, efter nederlaget i Grindsted.

Region Varde er ramt af endnu en skade, inden aftens møde med Team Fjeldsted hjemme.


Af: Michael Jørgensen

05-08-2026 16:00
Danskerne pantede rekordmange flasker og dåser

Danskerne pantede 247 millioner flasker og dåser i juli.

Det er ti procent flere end i samme måned sidste år, oplyser Dansk Retursystem.

Stigningen skyldes blandt andet sommerens varme vejr og danskernes gode pantvaner.

Sidste år blev 92 procent af alle flasker og dåser med pant afleveret, men Dansk Retursystem opfordrer fortsat flere til at pante, så materialerne kan genanvendes.
Af: Michael Jørgensen

05-08-2026 16:00
Nyt samarbejde skal få flere i Tønder i bevægelse

Tønder Kommune og tre lokale aftenskoler lancerer nye motionstilbud for borgere, der ønsker at styrke deres sundhed.

Holdene oprettes flere steder i kommunen og er tilpasset deltagere med forskellige fysiske forudsætninger og behov.

Det fortæller Mikkel Leth Jespersen, der er afdelingsleder leder i Tønder Kommune.

LYD

En samlet oversigt over aktiviteterne og de praktiske oplysninger findes på hjemmesiden DinSundhedsvej.dk
Lyt her
Af: Michael Jørgensen

05-08-2026 15:00
To tiltalt for svindel mod Forsvaret

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi har rejst tiltale mod en 40-årig kvinde og en 61-årig mand for grov svindel mod Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Kvinden var ansat som afdelingsleder i styrelsen, mens manden var direktør i et transportfirma, som styrelsen benyttede.

Ifølge anklagen har de i fællesskab sørget for betalinger for opgaver, der ikke blev udført, eller til overpris.

Det påståede udbytte er på godt 1,2 millioner kroner, som anklagemyndigheden vil have konfiskeret.
Af: Michael Jørgensen
Kilde: Presse

05-08-2026 15:00
Kørte over for rødt – sigtet for narkokørsel

En kvinde på el-løbehjul blev i går eftermiddags kørt til undersøgelse efter et sammenstød med en bil i et lyskryds i Sønderborg.

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi kørte hun over for rødt og ind foran en bil, der havde grønt lys.

Kvinden kom ikke alvorligt til skade, men blev efterfølgende testet positiv for narkotika og er nu sigtet for narkokørsel.

Føreren af bilen, der er en kvinde fra lokalområdet, slap også uskadt fra sammenstødet.
Af: Michael Jørgensen

05-08-2026 13:00
Karina Adsbøl kalder minister i samråd

Folketingsmedlem fra Sydjyllands kreds Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne har kaldt socialminister Monika Rubin i samråd efter en række sager om svigt på bosteder.

Adsbøl mener, at der er behov for bedre kontrol og tættere tilsyn frem for mere bureaukrati.

Samrådet kommer blandt andet i kølvandet på TV-Syds afsløringer af forholdene på bostedet Natura Hjem, hvor ledelse og bestyrelse har fået kritik fra Socialtilsynet.
Af: Michael Jørgensen

05-08-2026 13:00
Ministeriet minder skoler om kriseberedskab

Efter det afværgede angreb på Hadsten Skole minder Børne- og Undervisningsministeriet nu landets skoler om de gældende vejledninger om sikkerhed og kriseberedskab.

Ministeriet understreger, at danske skoler fortsat er trygge steder, men opfordrer ledelserne til at sikre, at beredskabsplaner er opdaterede.

Vejledningerne indeholder råd om både forebyggelse og håndtering af alvorlige hændelser.
Af: Michael Jørgensen
Kilde: Presse

05-08-2026 13:00
Opfordring til børnefamilier om forsikringstjek inden skolestart

I forbindelse med skolestarten her i august, er der en klar advarsel til forældre.

Mange familier lever i den tro, at skolen dækker, hvis barnet kommer til skade i frikvarteret eller ødelægger skolens inventar.

Sådan var det engang, men det er ikke gældende mere, siger Lasse Steffensen fra GF forsikring i Esbjerg.

LYD

Opfordringen er derfor, at alle forældre bruger skolestarten som en fast påmindelse, til at gennemgå familiens policer, så man undgår ubehagelige økonomiske overraskelser.
Lyt her
Af: Michael Jørgensen

05-08-2026 13:00
Sag om muligt svig mod Forsvaret skal for retten i Sønderborg

To personer er tiltalt for svindel mod Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

En 40-årig kvinde og en 61-årig mand er ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi tiltalt for flere forhold af mandatsvig i en sag om betalinger til et transportfirma.

Ifølge anklagemyndigheden handler sagen blandt andet om betaling for opgaver, der ikke skulle udføres, samt betaling af overpriser.

Sagen skal behandles ved Retten i Sønderborg.

Af: Oscar Sejr
Kilde: PM

05-08-2026 10:00
Danskerne holder fast i sommeren – også efter ferien

Danskerne holder fast i sommeren – også efter ferien.

Rejsebureauet Sunweb melder om usædvanligt stor efterspørgsel på solrejser langt ind i efteråret.

90 procent af rejserne i august er allerede solgt, og også efterårsferien i uge 42 er tæt på udsolgt.

Ifølge branchen strækker sommerferien sig nu helt fra maj til oktober – med populære rejsemål som Grækenland, Tyrkiet og Egypten.
Af: Mike Forde
Kilde: Presse

05-08-2026 10:00
Der bliver færre huse til salg i Danmark

Der bliver færre huse til salg i Danmark.

Ifølge Boligsiden er udbuddet faldet markant det seneste år.

Det er dog noget man har været vant til hos ejendomsmægleren Ejendrøm i Ribe - Det fortæller ejendomsmægler Søren Littau:

LYD: Søren1

I Sydjylland er der nu 4.705 huse til salg – et fald på knap 10 procent på et år.

På landsplan er faldet næsten 14 procent, mens kun ejerlejligheder i hovedstadsområdet går den anden vej.
Lyt her
Af: Mike Forde
Kilde: Presse

05-08-2026 10:00
Skolebørn må vente op til to år på hjælp fra kommunen

Skolebørn må vente op til to år på hjælp fra kommunen

I nogle af landets kommuner er der op til to års ventetid på, at skolebørn kan blive vurderet af kommunens PPR-enhed, som hjælper med psykologisk-pædagogisk rådgivning.

Det skriver Mandag Morgen.

PPR undersøger og vurderer børns behov for støtte i skolen eller institutionen og kan henvise til udredning i psykiatrien.
Af: Mike Forde
Kilde: TV2

05-08-2026 10:00
Danskerne vil have sommerhuse tæt på vandet

En ny undersøgelse viser danskerne drømmer om et sommerhus, der ligger tæt på vandet og stranden - og det gælder også i vores område - Det fortæller Frank Laurizen fra Ejendomsmæglerfirmaet Rømø-Skærbæk:

LYD: FRANK1

Og det er specielt rift om sommerhuse på Rømø:

LYD: FRANK2

Lød det fra Ejendomsmægler Frank Laurizen


Lyt her
Lyt her
Af: Mike Forde

05-08-2026 08:00
Ny udvikling i drabssagen om erhvervsmanden Niels Christian Dahl Hansen fra Taps

Der er nye udviklinger i drabssagen om erhvervsmanden Niels Christian Dahl Hansen fra Taps.

I juli var fire personer sigtet – men nu optræder seks personer i en retsbog fra et lukket retsmøde i Kolding.

To af navnene har ikke tidligere været kendt i sagen.

Sydøstjyllands Politi afviser dog, at der er rejst nye sigtelser, og vil ikke oplyse, hvorfor de to mænd fremgår af sagen.

Fire personer er fortsat sigtet, og to sidder varetægtsfængslet.
Af: Mike Forde
Kilde: Jv.dk

05-08-2026 08:00
En halv times daglig fysisk aktivitet kan forebygge alvorlig stress

Ny forskning viser, at selv små mængder motion i hverdagen kan mindske risikoen for alvorlig stress.

Et studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at bare 30 minutters daglig aktivitet kan sænke risikoen med 26 procent – og selv få minutter gør en forskel.
Af: Mike Forde
Kilde: Presse

05-08-2026 08:00
Dansk Folkepartis nye folketingsmedlem Allan Feldt er i modvind.

Dansk Folkepartis nye folketingsmedlem Allan Feldt er i modvind.

Eksperter kritiserer hans webshop Monkeworld.com for vildledende markedsføring og manglende levering af varer.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk kan metoderne være i strid med loven.

Feldt afviser og siger, at salget nu kun foregår i USA.
Af: Mike Forde
Kilde: TV2

05-08-2026 08:00
Store dele af Danmark er i løbet af natten blevet ramt af skybrud

Store dele af Danmark er i løbet af natten blevet ramt af skybrud.

Hele 22 kommuner har registreret skybrud i nattens løb - Det oplyser Tv2 Vejret

Det foreløbigt kraftigste er målt i Vejle Kommune til 34,2 millimeter i løbet af en halv time.
Af: Mike Forde
Kilde: TV2

05-08-2026 08:00
Brand i Gråsten

Der var i går en større brand i et jernoplag i Gråsten.

Først ud på aftenen – blev branden endeligt slukket og indsatsen afsluttet skriver jv.dk

Ingen personer kom til skade, og årsagen er endnu ukendt.
Af: Mike Forde
Kilde: Jv.dk

05-08-2026 07:00
Livredderne på Lakolk Strand har haft en usædvanligt travl uge.

Livredderne på Lakolk Strand har haft en usædvanligt travl uge.

De rykkede ud 119 gange for at forebygge farlige situationer og assisterede ved flere alvorlige hændelser – blandt andet to drukneulykker.

Det lokale akutberedskab roser nu livreddernes indsats og opfordrer badegæster til at vise dem anerkendelse.
Af: Mike Forde
Kilde: jv.dk

05-08-2026 07:00
Stor begejstring i Esbjerg, efter at Vattenfall har vundet udbuddet om havvindparken Nordsøen Midt

Der er stor begejstring i Esbjerg, efter at Vattenfall har vundet udbuddet om havvindparken Nordsøen Midt.

Esbjerg Havn forventer, at projektet kan skabe masser af aktivitet for havnen og offshorebranchen.

Havvindparken skal stå klar i 2032, og milliardinvesteringerne kan udløse tusindvis af danske arbejdspladser.
Af: Mike Forde
Kilde: jv.dk

05-08-2026 07:00
EWII kritiserer regeringens plan for at prioritere adgangen til det pressede elnet

Energiselskabet EWII med hovesæde i Kolding, kritiserer regeringens plan for at prioritere adgangen til det pressede elnet.

Selskabet mener, reglerne er for uklare og advarer om større usikkerhed og forsinkelser for virksomheder.

Problemet har allerede ramt Kolding, hvor flere virksomheder har måttet sætte udviklingsplaner på pause.
Af: Mike Forde
Kilde: jv.dk

05-08-2026 07:00
171 har søgt om erstatning i spiralsagen

171 grønlandske kvinder har allerede søgt om godtgørelse i den omtalte spiralsag.

Kvinder, der fik opsat spiral uden samtykke frem til 1991, kan søge 300.000 kroner i erstatning, og Patienterstatningen forventer, at endnu flere ansøgninger vil komme.
Af: Mike Forde
Kilde: DR Nyheder

05-08-2026 07:00
Philip Tietje vender tilbage til Aabenraa Byråd

Philip Tietje vender tilbage til Aabenraa Byråd som afløser for Venstres Claus Bruun Jørgensen, der har taget orlov frem til sommeren 2027.

Tietje sad 16 år i byrådet og missede ved sidste valg genvalg med blot otte personlige stemmer.
Af: Mike Forde
Kilde: jv.dk

05-08-2026 05:48
BMW i modvind over reklame i biler

BMW møder kritik fra bilejere, efter at selskabet har sendt en reklame for den nye Spider-man-film ud på infotainmentskærme i to BMW-modeller.

Det skriver Business Insider og en række andre medier.

Reklamerne er udsendt i 70 lande, oplyser BMW. Det fremgår ikke, om det danske marked er inkluderet.
Af: Mike Forde
Kilde: TV2

04-08-2026 17:00
DMI varsler lokale skybrud og torden

DMI varsler lokale skybrud og torden i det meste af landet fra midnat og frem til i morgen middag.

Der er udsendt et kategori 1-varsel for voldsomt vejr.

Det er endnu usikkert, hvor de kraftigste byger rammer, men lokalt kan der falde mellem 15 og 25 millimeter regn på en halv time.
Af: Michael Jørgensen

04-08-2026 17:00
Politiet efterlyser vidner efter groft overfald i Sønderborg

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser vidner efter et voldsomt overfald i Perlegade i Sønderborg natten til søndag.

En ung mand blev sparket flere gange på krop og i ansigtet og er alvorligt kvæstet

Han blev efterfølgende bragt til Odense Universitetshospital.

Gerningsmanden er fortsat på fri fod, og politiet vil især i kontakt med fire personer, som var til stede under overfaldet.

Alle med oplysninger opfordres til at ringe til politiet på 114.
Af: Michael Jørgensen

04-08-2026 16:00
Det bliver stadig sværere at skaffe medarbejdere til ældreplejen i Vejen Kommune

Det bliver stadig sværere at skaffe medarbejdere til ældreplejen i Vejen Kommune.

Mere end hver anden ledige stilling er lige nu ubesat skriver jv.dk.

Kommunen satser nu både på internationale medarbejdere og flere ufaglærte, som kan uddannes til social- og sundhedsassistenter.
Af: Mike Forde
Kilde: jv.dk

04-08-2026 16:00
Venstre-politiker tager orlov fra byrådet i Aabenraa

Venstre-politiker og svineproducent Claus Bruun Jørgensen tager orlov fra Aabenraa Byråd.

Han oplyser til TV Syd, at den pressede økonomiske situation for landets svineproducenter betyder, at han vil bruge al sin tid på sin virksomhed.

Ifølge Jørgensen er afregningspriserne historisk lave, mens udgifterne er steget, og derfor må politik foreløbigt sættes på pause.
Af: Michael Jørgensen
Kilde: TV Syd

04-08-2026 16:00
Advarsel mod at dele overvågningsvideoer

Flere virksomheder og privatpersoner deler overvågningsbilleder af formodede tyve på sociale medier.

Men det er som udgangspunkt ulovligt – også hvis ansigterne er sløret, siger juridisk rådgiver Birgitte Kofod Olsen til DR.

Optagelser med genkendelige personer må normalt kun deles med samtykke eller med politiet som led i en efterforskning.

Ulovlig deling kan føre til bøde eller anden straf.
Af: Michael Jørgensen
Kilde: DR

04-08-2026 15:00
Test med udplantning af ålegræs i Vadehavet

For første gang nogensinde bliver dværg ålegræs nu plantet ud i Vadehavet i et forsøg på at styrke naturen.

Baggrunden er, at ålegræsset i de danske farvande er gået kraftigt tilbage.

Men hvad skal dværg ålegræs så bruges til i Vadehavet - til det siger Xenia Salomonsen fra Nationalpark vadehavet.

LYD

Mens almindeligt ålegræs tidligere er blevet udplantet andre steder i landet, er det første gang, man tester udplantning af dværg ålegræs i Vadehavet.
Lyt her
Af: Michael Jørgensen

04-08-2026 13:00
Livredderne fik nok at se til på strandene i Syd- og Sønderjylland i sidste uge

Livredderne fik nok at se til på strandene i Syd- og Sønderjylland i sidste uge.

De rykkede ud til fire livreddende aktioner – tre på Lakolk Strand og én på Henne Strand.

Samtidig gennemførte de over 200 forebyggende indsatser og roser badegæster for hurtigt at slå alarm, når nogen er i fare.
Af: Mike Forde
Kilde: Presse

04-08-2026 13:00
Juli bød på usædvanlig varme i Danmark

Juli bød på usædvanlig varme i Danmark.

DMI kalder det uhørt, at sommeren har haft to markante hedebølger.

I Syd- og Sønderjylland blev Billund varmest med 32,7 grader, mens Fanø slap billigst med 29,4 grader.
Af: Mike Forde
Kilde: jv.dk

04-08-2026 13:00
18-årig løsladt efter dødsulykke ved Kruså

Den 18-årige mand, der har været varetægtsfængslet efter en dødsulykke øst for Kruså, er nu løsladt.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at retskemiske undersøgelser ikke har påvist cannabis eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer i hans blod.

Anklagemyndigheden vurderer derfor, at der ikke længere er grundlag for at holde ham varetægtsfængslet.
Af: Michael Jørgensen

04-08-2026 13:00
Danmark får to nye havvindmølleparker

Energiselskabet Vattenfall Vindkraft skal bygge to nye havvindmølleparker i Danmark - det er i Nordsøen Midt og Hesselø.

Det oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse, efter selskabet har vundet udbuddet på begge parker.

Havvindmøllerne kommer til at kunne levere strøm svarende til forbruget i 1,8 millioner danske hjem, lyder det i meddelelsen.
Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

04-08-2026 13:00
Regeringen vil indføre fodlænker til særligt farlige personer

Regeringen vil, ifølge justitsminister Nicolai Wammen, fremsætte et lovforslag, der kan give mulighed for at pålægge GPS-fodlænker og andre kontrolforanstaltninger til særligt farlige, radikaliserede personer – også selv om de ikke er dømt.

Indgrebene kan blandt andet være opholdsforbud, kontaktforbud, kontrol med adgang til internettet, og påbud om psykologisk eller psykiatrisk behandling.
Af: Michael Jørgensen

04-08-2026 10:00
Efter sommerferien kan hverdagen blive en stor omvæltning for familiens hund

Efter sommerferien kan hverdagen blive en stor omvæltning for familiens hund.

Dyreforsikringsselskabet Agria opfordrer derfor hundeejere til allerede nu at genindføre faste rutiner og træne hunden i at være alene hjemme.

Især hvalpe og unghunde kan få svært ved overgangen efter flere ugers tæt samvær.
Af: Mike Forde
Kilde: Presse

04-08-2026 10:00
Et stykke Tønder-historie er sporløst forsvundet

Et stykke Tønder-historie er sporløst forsvundet.

Den messingplade på Torvet, som markerede byens kåring som Årets By i 1971, er væk – formentlig stjålet.

Det skriver jv.dk

Nu håber lokale kræfter, at den, der har taget pladen, får dårlig samvittighed og afleverer den tilbage.
Af: Mike Forde
Kilde: jv.dk

04-08-2026 10:00
Stor interesse for byggegrunde ved Haderslev

Interessen for byggegrunde i Løkkeager mellem Haderslev og Hammelev er steget markant skriver jv.dk

Haderslev Kommune oplever stor efterspørgsel – også på næste etape af udstykningen – og vil derfor sætte arbejdet i gang, inden alle grundene i første etape er solgt.
Af: Mike Forde
Kilde: jv.dk

04-08-2026 10:00
Flere danskere tager chancen og cykler hjem efter at have drukket alkohol

Flere danskere tager chancen og cykler hjem efter at have drukket alkohol.

En ny undersøgelse fra Gjensidige viser, at næsten hver femte har cyklet beruset de seneste tre år – og blandt de 18- til 29-årige gælder det hele fire ud af ti.

En bøde kan koste 1.500 kroner.
Af: Mike Forde
Kilde: Presse

04-08-2026 10:00
85-årig tysk turist er omkommet efter en drukneulykke

En 85-årig tysk turist er omkommet efter en drukneulykke ved Børsmose Strand.

Manden blev mandag eftermiddag fundet livløs i vandkanten, og redningsmandskab kunne ikke redde hans liv.

Syd- og Sønderjyllands Politi vurderer, at der er tale om en tragisk ulykke, og de pårørende er underrettet.
Af: Mike Forde
Kilde: jv.dk

04-08-2026 08:00
Banksvindler igen på spil i Bredebro

En 82-årig kvinde fra Bredebro undgik søndag at blive offer for telefonsvindel, da hun lagde røret på over for en falsk bankmedarbejder.

Syd- og Sønderjyllands Politi roser kvindens reaktion og minder om, at hverken banker eller politiet sender medarbejdere hjem for at hente kort, kontanter eller MitID-oplysninger.
Af: Mike Forde
Kilde: jv.dk

04-08-2026 08:00
Rådet for Sikker Trafik kommer med opfordring til forældre

Rådet for Sikker Trafik opfordrer forældre til at lære deres børn at gå eller cykle i skole på egen hånd fremfor at køre dem.

Det siger administrerende direktør Jakob Bøving Arendt i en pressemeddelelse.

Opfordringen skyldes, at mange biler ved skolerne om morgenen kan skabe trængsel og uoverskuelige trafiksituationer, hvilket kan give "utrygge situationer".
Af: Mike Forde
Kilde: TV2

04-08-2026 08:00
Andelen af frivillige kvinder i værnepligt falder efter udvidelse

Ved overgangen til en forlænget værnepligt på 11 måneder har Forsvaret oplevet et fald i andelen af kvinder, som frivilligt søger værnepligt.

Det skriver Berlingske.

Andelen er faldet til cirka 15 procent i andet halvår 2026, hvilket er den laveste søgning for kvinder i 15 år, lyder det. Indtil i år var andelen af kvinder i værnepligt stigende.
Af: Mike Forde
Kilde: TV2

04-08-2026 08:00
Flere rejste fra Billund Lufthavn i juli

377.744 passagerer rejste gennem Billund Lufthavn i juli.

Det er 7,3 procent flere end i samme måned sidste år.

Stigningen skyldes ifølge lufthavnen blandt andet nye ruter fra luftfartsselskaberne Norwegian og Wizz Air.

Af: Mike Forde
Kilde: TV Syd

04-08-2026 07:00
GreenMobility vil sende førerløse delebiler på gaden

GreenMobility vil sende førerløse delebiler på gaden i København allerede næste år – hvis myndighederne giver grønt lys.

Bilerne skal kunne køre uden en fører bag rattet, og FDM kalder projektet både ambitiøst og et stort skridt mod fremtidens transport.
Af: Mike Forde
Kilde: DR Nyheder

04-08-2026 07:00
53-årig mand er idømt seks måneders fængsel for ulovlig besiddelse af tre haglgeværer

En 53-årig mand er idømt seks måneders fængsel for ulovlig besiddelse af tre haglgeværer.

Manden tog blandt andet et funktionsdygtigt haglgevær med i toget fra Ribe til Esbjerg og videre ind på et forsorgshjem.

Det skriver jv.dk

Retten fandt dog ikke, at sagen var så alvorlig, at den skulle dømmes efter straffelovens skærpede våbenbestemmelser.
Af: Mike Forde
Kilde: jv.dk

04-08-2026 07:00
Danmarks reaktion på migrantkrisen i den spanske enklave Ceuta deler Folketinget.

Danmarks reaktion på migrantkrisen i den spanske enklave Ceuta deler Folketinget.

Mens Enhedslisten kalder statsminister Mette Frederiksens linje for alt for hård, mener Dansk Folkeparti, at den er for slap.

EU's indenrigsministre mødes i dag for at drøfte situationen.
Af: Mike Forde

03-08-2026 16:06
36-årig varetægtsfængslet efter stort narkofund

En 36-årig kvinde fra Sønderborg Kommune er blevet varetægtsfængslet i fire uger efter et større narkofund.

Kvinden blev standset på Sønderborg-motorvejen, hvor en narkotest viste, at hun var påvirket. Ved en efterfølgende ransagning fandt politiet knap 800 gram heroin, amfetamin, hash, kokain samt ammunition og våbendele.

Kvinden er sigtet for salg af narkotika og ulovlig våbenbesiddelse. Hun nægter sig skyldig.

Af: Søren Klinkby
Kilde: Globus

03-08-2026 16:00
36-årig fængslet efter stort narkofund

En 36-årig kvinde fra Sønderborg Kommune er blevet varetægtsfængslet i fire uger efter et større narkotikafund.

Kvinden blev fredag standset på Sønderborgmotorvejen, hvor politiet mistænkte hende for narkokørsel.

En efterfølgende ransagning af hendes bolig førte til fund af blandt andet heroin, amfetamin, hash og kokain samt ammunition og våbendele.

Hun nægter sig skyldig, men er sigtet for salg af narkotika, ulovlig våbenbesiddelse og narkokørsel.
Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

03-08-2026 16:00
Nye ruter er med til at løfte passagertal i Billund Lufthavn

Der er fremgang i passagertal i juli måned for Billund Lufthavn.

Lufthavnen havde en stigning på 7,3 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

Ifølge lufthavnen skyldes fremgangen blandt andet nye ruter fra Norwegian og Wizz Air samt en stærk chartertrafik til bl.a. Spanien og Grækenland.

Juli er traditionelt årets travleste måned, og lufthavnen forventer, at den positive udvikling fortsætter resten af året.
Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

03-08-2026 16:00
Ny hedebølge i Europa - denne gang i Østeuropa og Italien

Årets fjerde hedebølger hænger nu over Europa – og denne gang er det dele af Italien og Østeuropa, der står for skud.

Det har blandt andet medført, at det italienske sundhedsministerium har udstedt en rød alarm for 25 byer heriblandt turistattraktioner som Rom, Milano, Venedig og Napoli, med temp. over 40 grader.

Advarsler om ekstrem varme er også blevet udstedt i lande som Polen, Rumænien, Serbien og Kroatien.

Af: Michael Jørgensen

03-08-2026 16:00
Flere skilsmisser efter sommerferien

Antallet af skilsmisser stiger markant efter sommerferien.

I både 2024 og 2025 blev der registreret næsten dobbelt så mange skilsmisser i september som i august.

Ifølge en parterapeut skyldes det sjældent selve ferien, men at uløste konflikter bliver tydeligere, når par tilbringer flere uger sammen.

Sidste år blev over 14.000 danske ægteskaber opløst.
Af: Michael Jørgensen

03-08-2026 14:00
Biogas dækker for første gang Danmarks gasforbrug

For første gange nogensinde svarede en hel måneds dansk gasforbrug til biogasproduktionen i samme måned.

Det viser opgørelser fra Energinet fra juli, skriver Biogas Danmark i en pressemeddelelse.

I 2030 forventes det danske gasforbrug at bestå 100 procent af biogas, skriver Energistyrelsen.
Af: Mike Forde
Kilde: TV2

03-08-2026 13:00
Ny politiuddannelse: Nu starter det første hold studerende

I dag starter det første hold på politiets nye uddannelse.

Den treårige uddannelse erstatter den gamle og skal ruste betjente bedre til blandt andet it- og økonomisk kriminalitet.

De studerende begynder på Politiskolen i Vejle og Brøndby, og i alt 120 er optaget på det første hold.
Af: Mike Forde
Kilde: Presse

03-08-2026 13:00
Folketingsmedlem fra Kolding undlod at oplyse om bestyrelsespost

Et folketingsmedlem fra Kolding har undladt at registrere en bestyrelsespost i Folketingets hvervregister.

Helena Artmann Andersen fra Liberal Alliance har ikke oplyst, at hun sad i bestyrelsen for børne- og ungehjemmet Natura Hjem.

Det er ellers et krav, at folketingsmedlemmer registrerer deres hverv og økonomiske interesser.

Hun modtog desuden et honorar på 18.000 kroner for at deltage i seks bestyrelsesmøder.



Af: Søren Klinkby
Kilde: tvsyd.dk

03-08-2026 13:00
Trump vil have kontrol over Grønland inden 2029

USA vil få kontrol over Grønland, inden Donald Trump forlader Det Hvide Hus i januar 2029.

Det siger den amerikanske præsident i et interview med radioprogrammet *Real America’s Voice*.

Her giver Trump udtryk for, at USA vil opnå det, han kalder "operationel kontrol" med Grønland, mens han stadig er præsident.

Samtidig understreger han, at Grønland er af stor strategisk betydning for USA.





Af: Søren Klinkby
Kilde: tv2.dk

03-08-2026 13:00
Folketinget hasteindkaldes til debat om migrantstrøm

Folketinget hasteindkaldes til debat om migrantstrømmen til den spanske eksklave Ceuta.

Den blå opposition har formelt bedt om en indkaldelse af Folketingets medlemmer. Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, oplyser til TV 2, at han har taget initiativ til indkaldelsen, som ventes at finde sted den 12. august klokken 10.

Af: Søren Klinkby
Kilde: tv2.dk

03-08-2026 10:00
Konservative vil købe grønt flybrændstof for to milliarder kroner om året

De Konservative vil lade staten købe grønt flybrændstof for to milliarder kroner om året for at få gang i produktionen i Danmark.

Det skriver Politiken.

Partiets plan er, at brændstoffet skal sælges videre til de luftfartsselskaber, der flyver fra danske lufthavne.
Af: Mike Forde
Kilde: Politikken

03-08-2026 10:00
Fra 1. september bliver det tilladt at skyde ulve uden forudgående tilladelse

Fra 1. september bliver det tilladt at skyde ulve uden forudgående tilladelse.

Det gælder, hvis ulven bryder ind bag et ulvesikret hegn, eller hvis den angriber husdyr og ikke lader sig skræmme af skræmmeskud skriver TV Syd.

Af: Mike Forde
Kilde: TV Syd

03-08-2026 10:00
Forsvaret opruster markant – og det mærkes nu i Varde Kommune

Forsvaret opruster markant – og det mærkes nu i Varde Kommune.

Fra i dag ankommer de første hold værnepligtige til kasernerne i Varde og Oksbøl, hvor de skal tilbringe op til 11 måneder i tjeneste hos Forsvaret.

Den nye, forlængede værnepligt betyder over 400 soldater årligt i området.

Kommunen og erhvervslivet står klar med velkomst og rabataftaler, så de nye soldater hurtigt føler sig hjemme.
Af: Mike Forde
Kilde: Presse

03-08-2026 10:00
Bilister ved Avnbøl skal fra i dag væbne sig med ekstra tålmodighed

Bilister ved Avnbøl skal fra i dag væbne sig med ekstra tålmodighed.

Afkørsel 13 på Sønderborgmotorvejen er nemlig spærret i begge retninger frem til 25. september.

Det sker, fordi der skal lægges nye fjernvarmerør under motorvejen som led i et større projekt.

Samtidig er Truenbrovej lukket for biltrafik – så trafikanter må følge de skiltede omkørsler.
Af: Mike Forde
Kilde: Jv.dk

03-08-2026 10:00
Flere unge søger hjælp efter milliontab i kryptovaluta

Flere unge mænd end tidligere henvender sig til ludomaniklinikker efter store tab på højrisikable finansprodukter som kryptovaluta.

Det oplyser to af landets største behandlingssteder for ludomani til Jyllands-Posten.

Udviklingen er "voldsomt problematisk", siger Henrik Thrane Brandt, der er centerleder ved Center for Ludomani, til mediet.
Af: Mike Forde
Kilde: TV2

03-08-2026 10:00
18 årig mistænkt i voldtægtssag løsladt

Torsdag aften blev en 18-årig mand fra Aabenraa anholdt i forbindelse med en voldtægt på en 14 årig pige på Glavendrupskolen i Søndersø på Fyn.

Fredag blev han fremstillet i grundlovsforhør bag lukkede døre hvor hans anholdelse blev forlænget med tre dage og skulle igen fremstilles i dag

Dette var dog ikke tilfældet, da den 18 årige søndag aften uden retsmøde.

Den 18-årige er forsat sigtet i sagen


Af: Søren Klinkby
Kilde: jv.dk

03-08-2026 08:00
Det bliver lettere at tage hunden med på ferie i Sønderjylland

Det bliver lettere at tage hunden med på ferie i Sønderjylland.

Gennem ordningen Dog Friends kan hundeejere finde caféer, butikker, museer og overnatningssteder, hvor hunde er velkomne.

Det er Destination Sønderjylland, der står bag ordningen.

Indtil nu er 30 steder med, og kortet er allerede blevet vist mere end 25.000 gange.
Af: Mike Forde
Kilde: DR Nyheder

03-08-2026 08:00
Start blødt på jobbet efter sommerferien.

Sommerferien er slut for mange danskere, og eksperter anbefaler en blød start på jobbet.

En arbejdspsykolog fra Aalborg Universitet råder til at bruge den første arbejdsdag på at skabe overblik, tage én opgave ad gangen og bruge tid med kollegerne.

Det kan gøre overgangen fra ferie til arbejde lettere og mindske risikoen for stress.
Af: Mike Forde
Kilde: DR Nyheder

03-08-2026 08:00
Borgerne i Brørup klager over kraftige lugtgener fra byens slagteri

Borgerne i Brørup klager over kraftige lugtgener fra byens slagteri – især på varme sommerdage.

Over 100 kommentarer på sociale medier beskriver, hvordan lugten tvinger folk indenfor - Det skriver jv.dk

Flere peger på, at problemerne er vokset efter en udvidelse af produktionen i 2025. Slagteriet afviser kritik, men erkender, at der kan opstå lugt.
Af: Mike Forde
Kilde: Jv.dk

03-08-2026 07:00
Politibil involveret i uheld

Der var i går trafikale problemer på Rute 11 mellem Døstrup og Skærbæk, da en patruljevogn fra Syd- og Sønderjyllands Politi kørte sammen med en tysk personbil.

Uheldet spærrede kortvarigt vejen mod Ribe, men ingen personer kom til skade.

Ifølge politiet var der ikke tale om en bevidst påkørsel i forbindelse med en standsning.
Af: Mike Forde
Kilde: TV Syd

03-08-2026 07:00
Elbiler sætter ny rekord i Danmark.

Elbiler sætter ny rekord i Danmark - det skriver brancheorganisationen Mobility Denmark.

I juli var 97 procent af alle nye privatbiler elbiler, mens elbiler samlet stod for godt 80 procent af nyregistreringerne.

Samtidig forventes der at køre én million elbiler på de danske veje allerede næste år.
Af: Mike Forde
Kilde: Presse

03-08-2026 07:00
Varmebølge på vej til Danmark

Den sidste ferieuge inden skolebørnene begynder igen kan byde på en ny varmebølge.

Prognoserne peger på temperaturer op mod 30 grader fra i morgen, men varmen bliver kortvarig.

Samtidig advarer meteorologerne om risiko for kraftige tordenbyger, inden vejret igen bliver køligere sidst på ugen.
Af: Mike Forde
Kilde: TV2

03-08-2026 07:00
Mere end 300 folkeskoler er lukket i Danmark siden 2007

Mere end 300 folkeskoler er lukket i Danmark siden 2007.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

I Syd- og Sønderjylland har Esbjerg Kommune lukket 11 folkeskoler og er blandt de hårdest ramte.

Samtidig har knap hver fjerde folkeskole i Danmark i dag færre end 200 elever.
Af: Mike Forde
Kilde: jv.dk

03-08-2026 07:00
Ung mand dømt for bedrageri mod ældre mand fra Vonsild

En 18-årig gymnasieelev er ved Retten i Kolding idømt 30 dages betinget fængsel for bedrageri mod en ældre mand fra Vonsild.

Det skriver jv.dk

Den unge hentede mandens betalingskort efter et kontaktbedrageri, men politiet greb ind ved en hæveautomat i Kolding, inden der blev hævet penge.
Af: Mike Forde
Kilde: jv.dk

03-08-2026 07:00
Mand omkommet i formodet drukneulykke på Rømø

En 66-årig mand mistede søndag livet i en formodet druknelykke i havet ved stranden på Rømø.

Politiet fik i går eftermiddags en anmeldelse om, at en livløs mand var drevet i land ved stranden, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Manden, der var fra lokalområdet, blev uden held forsøgt genoplivet.

De pårørende er underrettet.
Af: Mike Forde
Kilde: TV2

31-07-2026 16:00
Danmark vil investere i europæisk AI-regnekraft

Danmark er klar til at investere op til 750 millioner kroner over de næste fem år i adgang til europæisk regnekraft til kunstig intelligens.

Investeringen er en del af et EU-projekt, hvor omkring syv AI-gigafabrikker skal etableres for at styrke Europas digitale infrastruktur og mindske afhængigheden af teknologivirksomheder uden for EU.

Senere i år bliver det afgjort, hvor anlæggene skal placeres, og hvilke lande der får direkte adgang til kapaciteten og skal etableres og drives af private konsortier.


Af: Michael Jørgensen

31-07-2026 16:00
Minister vil stramme op efter sager om elselskaber

Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa vil efter sommerferien indkalde branchen, forbrugerorganisationer og Folketingets partier til drøftelser om bedre beskyttelse af elkunder.

Baggrunden er den seneste tids sager om blandt andet Velkommen, Nettopower og Energidrift, hvor der har været kritik af høje aconto opkrævninger og mistanke om ulovlige kundeskift.

Ministeren vil blandt andet undersøge, om elselskabernes mulighed for at opkræve aconto kan begrænses, og om myndighederne har de nødvendige redskaber til at gribe ind over for urimelige forretningsmetoder.
Af: Michael Jørgensen

31-07-2026 16:00
Varde og Tønder blandt landets mest besøgte turistkommuner

Danmark satte sidste år rekord med næsten 66 millioner turistovernatninger, og både Varde og Tønder er blandt landets mest populære turistkommuner.

Nye tal fra VisitDenmark viser, at Varde med 5,5 millioner overnatninger er landets næstmest besøgte kommune, mens Tønder indtager fjerdepladsen.

Samlet stod Varde, Ringkøbing-Skjern og København for omkring en tredjedel af alle turistovernatninger i Danmark.

Fremgangen skyldes blandt andet, at flere turister søger mod kystområder og oplevelser i Danmark.
Af: Michael Jørgensen

31-07-2026 16:00
Frederik Bjerrum vender tilbage til Sønderjyske Ishockey

Frederik Bjerrum er tilbage i Sønderjyske Ishockey og bliver en del af klubbens trup i den kommende sæson.

Den danske forward spillede også for klubben fra 2018 til 2020, hvor han blandt andet var med til at vinde Continental Cup i 2020.

Sønderjyske oplyser, at gensynet med Vojens nu er på plads forud for den nye sæson og Sportschef Kasper Degn fremhæver samtidig Bjerrums erfaring og forståelse for spillet.
Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

31-07-2026 13:00
Ekstrem brandfare i dele af Sønderborg Kommune

Brandfaren er flere steder på sit højeste niveau i i Sønderborg Kommune efter en længere periode med varmt og tørt vejr.

Det gælder blandt andet områder i Nordborg og Augustenborg, hvor selv en lille gnist kan være nok til at starte en brand.

Resten af kommunen er også præget af meget høj brandfare.

Regn i dag kan sænke brandfaren en smule, men myndighederne opfordrer fortsat til stor forsigtighed med åben ild, grill og andre mulige antændelseskilder.
Af: Michael Jørgensen

31-07-2026 13:00
Droner kan få nøglerolle på Esbjerg Havn

Reservedele til havvindmøller, olie- og gasinstallationer og skibe kan i fremtiden blive fløjet direkte fra Esbjerg Havn med droner.

DSV, Esbjerg Havn og Vestas tester nu teknologien med det mål at udvikle nye logistikløsninger og skabe erfaringer til fremtidens regler.

Ifølge DSV er teknologien klar, men selskabet afventer fortsat myndighedernes godkendelse til flyvninger over dansk farvand.

Hvis projektet bliver en succes, kan droner blandt andet forkorte leveringstiden af reservedele til offshore-anlæg og dermed reducere både nedetid og transportomkostninger.
Af: Michael Jørgensen

31-07-2026 13:00
Stor migrantankomst til spansk eksklave skaber politisk debat

Tæt ved 50.000 migranter er det seneste døgn ankommet til den spanske eksklave Ceuta, der grænser op til Marokko.

Ifølge spanske medier er mindst 19 personer omkommet undervejs.

Den store migrantankomst har udløst politiske reaktioner i flere europæiske lande.

Italiens premierminister opfordrer til at suspendere Spanien fra Schengen-samarbejdet, mens den danske udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov understreger, at EU's ydre grænser skal beskyttes.

Spanske og marokkanske myndigheder har nu forstærket grænsehegnet mellem Marokko og eksklaven Ceuta.
Af: Michael Jørgensen

31-07-2026 10:00
Varde Open Air melder om vellykket festival

Arrangørerne bag Varde Open Air betegner årets festival som en succes med rekordmange gæster til torsdagskoncerten og positive tilbagemeldinger på den nye festivalplads i Arnbjergparken.

Ifølge festivalen var der også godt salg af mad og drikke, og selv om vejret var regnfuldt lørdag, ændrede det ikke det samlede positive indtryk.

Planlægningen af næste års festival er allerede i gang.

Samtidig bliver billetsystemet ændret, så der fremover sælges en weekendbillet til fredag og lørdag, mens torsdagskoncerten får sin egen billet.
Af: Michael Jørgensen

31-07-2026 10:00
Mange bilister faldt i fartfælde

Ved en fartkontrol øst for Haderslev har 26 bilister i går fået en fartbøde og to bilister fik et klip i kørekortet.

Fartkontrollen blev sat op på baggrund af en henvendelse fra en borger og med god grund, da den højeste fart målt lød på 126 kilometer i timen i en 80-kilometerzone.

Der var også måling i 6 timer på Asbovej i Vejen kommune.

Der blev hele blev 111 køretøjer blitzet. Heraf 16 med klip.
Af: Michael Jørgensen

31-07-2026 10:00
Nets advarer om falske sms'er

Nets advarer om en ny bølge af falske sms'er, hvor svindlere udgiver sig for at være Nets Kortservice.

I beskederne bliver modtageren opfordret til at deltage i en kundetilfredshedsundersøgelse via et link.

Formålet er at lokke betalingskort- eller personlige oplysninger ud af modtageren.

Nets opfordrer til, at man ikke klikker på linket eller indtaster kortoplysninger eller MitID-oplysninger.

Har man allerede delt sine oplysninger, bør man kontakte sin bank og få sit betalingskort spærret.
Af: Michael Jørgensen

31-07-2026 07:00
Danske Vandværker fraråder vandfiltre i hjemmet

Danske Vandværker advarer mod at købe vandrensningsfiltre til almindelige husstande og mener, at de markedsføres på et misvisende grundlag.

Organisationen understreger, at dansk drikkevand lever op til myndighedernes krav, og at der derfor som udgangspunkt ikke er behov for at rense vandet yderligere i hjemmet.

Sagen er nu sendt til Forbrugerombudsmanden.

En professor fra DTU bakker vurderingen op og siger, at filtre kun kan være relevante for de få husstande, der får vand fra private vandforsyninger.
Af: Michael Jørgensen

31-07-2026 07:00
Mette Frederiksen fordømmer mulig krænkelse af polsk luftrum

Statsminister Mette Frederiksen fordømmer det, hun kalder en krænkelse af polsk luftrum i forbindelse med et russisk angreb mod Ukraine.

Reaktionen kommer, efter at polske myndigheder har oplyst, at et uidentificeret flyvende objekt kortvarigt fløj ind over Polen.

Ifølge Polens regering kan der være tale om et russisk missil, men det er endnu ikke bekræftet.

Danmark bakker fortsat op om både Ukraine og Polen, og statsministeren opfordrer til fortsat støtte til Ukraine og øget pres på Rusland.
Af: Michael Jørgensen

31-07-2026 07:00
Regeringen lægger ikke op til turistskat

Regeringen vil i første omgang ikke arbejde for en generel turistskat i Danmark, selv om SF tidligere har foreslået modellen.

By-, land- og transportminister Signe Munk siger, at regeringen i stedet vil undersøge en passagerafgift for krydstogtskibe.

Målet er samtidig at fremme en mere bæredygtig turisme med hensyn til lokalsamfundene.

Det skuffer flere lokalpolitikere i turistkommuner som Fanø, der mener, at en turistskat kunne være med til at dække udgifter til blandt andet veje, natur og offentlige faciliteter.

Omvendt glæder Varde Kommunes viceborgmester sig over, at regeringen ikke lægger op til en generel turistskat.
Af: Michael Jørgensen

30-07-2026 16:00
I dag er verdens naturressourcer opbrugt for i år

I dag, den 30. juli, falder Earth Overshoot Day. Det betyder, at menneskeheden har opbrugt de naturressourcer, som Jorden kan nå at genskabe på ét år.

Ifølge Global Footprint Network bruger menneskeheden naturens ressourcer 73 procent hurtigere, end de kan blive fornyet.

Det svarer til et forbrug på 1,73 jordkloder.

Danmark nåede sin nationale overskridelsesdag allerede den 20. marts og er ifølge opgørelsen det 11. mest naturbelastende land i verden.

Verdensnaturfonden opfordrer til en hurtigere indsats for at mindske presset på naturens ressourcer.
Af: Michael Jørgensen

30-07-2026 16:00
Sønderjyske henter norsk offensivspiller

Sønderjyske har forstærket offensiven med den 26-årige nordmand Teodor Haltvik.

Han skifter fra KFUM Oslo og har skrevet under på en treårig kontrakt, der løber frem til sommeren 2029 og Haltvik tiltræder med det samme.

Nordmanden kommer til Haderslev efter en stærk sæson i den norske Eliteserie, hvor han med fire mål i ti kampe er topscorer for KFUM Oslo.

Sønderjyske har fulgt nordmanden i nogen tid og er overbevist om, at han passer godt ind i klubbens spillestil.
Af: Michael Jørgensen

30-07-2026 16:00
Brand holder stadig Citti-Markt i Flensborg lukket

Supermarkedet Citti-Markt i Flensborg, der er et populært sted for danske handlende syd for grænsen, holder fortsat midlertidigt lukket efter en brand i går.

Ifølge supermarkedet opstod branden i en fryser, og det er endnu uvist, hvornår butikken kan genåbne.

Og der arbejdes nu på at afklare de næste skridt.

Shoppingcentret Citti Park, hvor Citti-Markt ligger, holder dog fortsat åbent som normalt.
Af: Michael Jørgensen

30-07-2026 13:00
CEPOS: Flere bureaukrater i staten under SVM-regeringen

Antallet af statslige ledere og administrative medarbejdere er steget med godt 7.000 fuldtidsstillinger, siden SVM-regeringen tiltrådte.

Det viser en ny analyse fra CEPOS.

Tænketanken peger på, at udviklingen går imod regeringens egen ambition om at reducere bureaukratiet.

Ifølge analysen er antallet af administrative medarbejdere steget med knap 25.000 fuldtidsstillinger siden 2011.

Regeringen har tidligere meldt ud, at kunstig intelligens skal frigøre ressourcer svarende til 30.000 årsværk frem mod 2035.
Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

30-07-2026 13:00
OB fyrer cheftræner før mødet med Sønderjyske

Der er uro på trænerposten, hos Sønderjyskes kommende modstander, da OB med øjeblikkelig virkning, har sagt farvel til cheftræner Alexander Zorniger.

Ifølge den fynske superligaklub skyldes bruddet samarbejdsvanskeligheder og manglende opbakning til klubbens strategiske retning.

Det betyder, at OB går ind til mandagens superligakamp hjemme mod Sønderjyske med en anden løsning på trænerposten.
Af: Michael Jørgensen

30-07-2026 13:00
Næsten 10.000 varmerelaterede dødsfald i Tyskland

Omkring 9.800 mennesker er indtil videre i år døde af varmerelaterede årsager hos vores tyske naboer i syd.

Det vurderer det tyske sundhedsinstitut Robert Koch-instituttet og er det højeste antal siden 2016.

Ifølge instituttet skete de fleste dødsfald i anden halvdel af juni, hvor temperaturerne flere steder nåede op omkring 40 grader.

Store dele af Europa har denne sommer været ramt af flere hedebølger, og Tyskland har været blandt de hårdest ramte lande.
Af: Michael Jørgensen

30-07-2026 10:00
To biler brændte hos autoforhandler i Haderslev

To biler brød i nat lidt over fire i brand hos en autoforhandler på Niels Finsens Vej i Haderslev.

Da brandvæsen og politi nåede frem, var de to parkerede biler i brand.

Flammerne nåede ikke at sprede sig til de øvrige biler på adressen.

Branden blev hurtigt slukket, og Syd- og Sønderjyllands Politi undersøger nu, hvad der forårsagede branden.

Det er endnu for tidligt at sige, om der er tale om et mistænkeligt forhold.
Af: Michael Jørgensen

30-07-2026 10:00
Rekordmange hussalg i Sydjylland

Der blev solgt rekordmange villaer og rækkehuse i Sydjylland i juni, der fortæller Boligsiden.

I alt skiftede 858 huse ejer, hvilket er det højeste junisalg, siden Boligsiden begyndte at føre statistik i 2011.

I Syd- og Sønderjylland steg salget i de fleste kommuner, mens Esbjerg, Varde og Fanø oplevede et mindre fald, sammenlignet med juni sidste år.

Den største fremgang blev registreret i Tønder Kommune, hvor salget af huse steg med 41 procent.

Også i Vejen, Sønderborg og Haderslev er stigningen markant med henholdsvis 21, 22 og 24 procent.
Af: Michael Jørgensen

30-07-2026 10:00
Rundkørsel spærres i Vejen torsdag aften

Bilister i Vejen skal være opmærksomme på vejarbejde i aften.

Rundkørslen ved Skovvej, Torvegade og Vester Allé bliver spærret fra klokken 18 til midnat. Det oplyser Vejen Kommune.

Trafikanter, der skal gennem bymidten, opfordres til at vælge en alternativ rute i perioden.
Af: Michael Jørgensen

30-07-2026 07:00
Markbrand under høst i Aabenraa Kommune

En markbrand brød i går til eftermiddag ud ved Lille Jyndevad i Aabenraa Kommune under høstarbejde.

Ifølge Sydvestjysk Brandvæsen opstod branden formentlig efter en gnist fra en mejetærsker, som antændte det tørre korn.

Flammerne bredte sig over et par hundrede kvadratmeter, og omkring 30 brandfolk fra fire brandværn blev sendt til stedet.

Landmanden bidrog til slukningsarbejdet ved hurtigt at etablere brandbælter med to traktorer, hvilket var med til at begrænse brandens udbredelse.

Og branden var slukket sidst på eftermiddagen.
Af: Michael Jørgensen

30-07-2026 07:00
Gennemsnitsløn på 662.000 kroner hos Din Forsyning

Medarbejderne hos forsyningsselskabet Din Forsyning, der er ejet af Esbjerg og Varde kommuner, får i gennemsnit en samlet løn- og pensionspakke på 662.000 kroner om året. Det skriver JydskeVestkysten på baggrund af en aktindsigt.

Ifølge avisen udbetaler selskabet i alt over 165 millioner kroner i løn og pension til omkring 250 medarbejdere, og hver femte har en samlet lønpakke på mere end 800.000 kroner.

Direktør Helle Damm-Henrichsen siger, at lønniveauet afspejler behovet for at tiltrække specialister til blandt andet drikkevand, fjernvarme, spildevand og kritisk infrastruktur.

Direktøren har selv en samlet lønpakke på knap to millioner om året.
Af: Michael Jørgensen
Kilde: JydskeVestkysten

30-07-2026 07:00
Mulighed for lavere danske renter

Der kan være lavere danske renter i vente, når markederne åbner i dag.

Det vurderer Totalkredit, efter at den amerikanske centralbank i aftes har fastholdt sin styringsrente.

Ifølge Totalkredit kan beslutningen føre til lidt lavere renter på blandt andet F5-lån og en højere kurs på fastforrentede lån.

Samtidig forventer både Totalkredit og Nykredit, at den amerikanske centralbank sænker renten på et senere tidspunkt.

Hvis det sker, kan det lægge yderligere pres nedad på de danske renter, til glæde for boligejere.
Af: Michael Jørgensen

29-07-2026 16:00
Nyt AI-system skal hjælpe ambulancer med hurtigere vurderinger

Et nyt AI-baseret system kan hjælpe ambulancepersonale med at vurdere, om en patient har behov for at blive indlagt på hospitalet.

Systemet er udviklet på baggrund af data fra mere end 200.000 ambulancekørsler og overvåger løbende patientens vitale værdier.

Ifølge forskerne kan det både opdage forværringer hurtigere og reducere antallet af patienter, der fejlagtigt vurderes som alvorligt syge.


Af: Michael Jørgensen

29-07-2026 16:00
Travl uge for livredderne på Vestkysten

TrygFondens livreddere havde i uge 30 en travl uge på strandene langs Vestkysten, men ingen badegæster var i livsfare i Syd- og Sønderjylland.

Men i sidste uge gennemførte livredderne 68 forebyggende indsatser, 37 førstehjælpsaktioner og over 1.100 oplysende indsatser.

Henne Strand havde flest forebyggende indsatser, efterfulgt af Østerstrand, Hvidbjerg og Vejers.

TrygFonden opfordrer fortsat badegæster til at bade mellem de rød-gule flag og holde konstant opsyn med børn i og ved vandet.

Opfordringen kommer, efter at en 80-årig kvinde fra Fredericia tidligere på måneden mistede livet efter en svømmetur ved Fanø Strand.
Af: Michael Jørgensen

29-07-2026 16:00
Vejspærring og flytning af busstation i Sønderborg fra torsdag

Bilister ved Sønderborg må forvente omkørsel, når der fra i morgen bliver lagt ny asfalt på Arnkilgade.

Arbejdet omfatter strækningen fra frakørslen ved Alssundbroen til Ringgade, men der vil fortsat være adgang til Sønderborg Sygehus.

Strækningen er spærret i morgen fra klokken 7 til 16 og igen fra den 10. til 13. august mellem klokken 6 og 18.

Busstationen i Sønderborg bliver også berørt af asfaltarbejde - den bliver midlertidigt flyttet til parkeringspladsen over for politistationen på Ringridervej og er lukket i en uge, frem til torsdag den 6. august.

I perioden vil en del af vejtrafikken være ensrettet, og bilister og cyklister må derfor forvente ændrede trafikforhold.
Af: Michael Jørgensen

29-07-2026 13:00
Utilfredshed vokser over fjernvarmepriser i Holsted

Fjernvarmekunder i Holsted betaler lige nu blandt landets højeste varmepriser og det får nu flere forbrugere til at overveje at blive koblet af varmeværket, det beretter JydskeVestkysten.

Siden april er prisen steget markant, og et standardhus med et årligt forbrug på 20 megawatt-timer vil med de nuværende takster få en varmeregning på omkring 36.000 kroner om året.

Samtidig har en regnefejl i de seneste aconto-opkrævninger betydet, at flere kunder ved en fejl er blevet opkrævet ud fra et for højt forventet forbrug.

Holsted Varmeværk forventer, at priserne kan falde igen fra næste år, når nye varmepumper tages i brug.
Af: Michael Jørgensen
Kilde: jv.dk

29-07-2026 13:00
Størstedelen af danske vandløb er forurenet med tungmetaller

Næsten fire ud af fem danske vandløb er forurenet med tungmetallet zink, mens næsten halvdelen er forurenet med kobber.

Det viser en gennemgang, som DR har lavet af Miljøministeriets data.

Miljøminister Maria Reumert Gjerding kalder tallene alt for høje og oplyser, at regeringen vil vurdere behovet for yderligere tiltag for at begrænse udledningen af zink og kobber.

Samtidig vurderer forskere, at Danmark ikke når EU's mål om god tilstand i vandmiljøet inden udgangen af næste år.
Af: Michael Jørgensen
Kilde: DR

29-07-2026 13:00
Ministre indkaldt til nyt samråd om rejefiskeri

Venstres Anni Matthiesen og Søren Gade har kaldt beredskabsministeren og miljøministeren i samråd om forbuddet mod rejefiskeri i dele af Vadehavet ved Rømø.

Det meddeler Venstre i dag i en pressemeddelelse.

De to politikere ønsker svar på, hvordan regeringen vil håndtere sagen, som fortsat skaber usikkerhed for de berørte fiskere.

Anni Matthiesen siger, at fiskerne fortsat mangler en løsning, mens Søren Gade stiller spørgsmål ved begrundelsen for de nye restriktioner.

Samrådet ventes afholdt i august.
Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

29-07-2026 10:00
Ny hjemmetest skal opspore type 2-diabetes

Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet har udviklet en ny onlinetest, der kan hjælpe med at opdage type 2-diabetes og forstadiet prædiabetes hjemmefra.

Testen bruger kunstig intelligens og oplysninger som blandt andet alder, BMI, blodtryk og kropsmål til at beregne risikoen for sygdommen.

Ifølge forskerne kan testen få flere til at søge læge og blive undersøgt.

Testen er foreløbig afprøvet på sundhedsdata fra USA og Sydkorea, men endnu ikke på den danske befolkning.

Ifølge DTU vurderes omkring 100.000 danskere at have type 2-diabetes uden at vide det.
Af: Michael Jørgensen

29-07-2026 10:00
Mange arbejder og tjekker mails i ferien

Mange danskere har svært ved helt at slippe arbejdet i sommerferien. Det viser en ny YouGov-undersøgelse, lavet for Gjensidige.

22 procent svarer, at de typisk tjekker deres arbejdsmail i ferien, mens otte procent arbejder løbende under ferien.

Gjensidige opfordrer til at koble helt fra for at give både krop og hjerne tid til at restituere.

Samtidig anbefaler selskabet, at medarbejdere og arbejdsgivere på forhånd aftaler klare rammer for kontakt i ferieperioden.
Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

29-07-2026 10:00
Syd- og Sønderjylland blandt de hårdest ramte af spritulykker

Syd- og Sønderjyllands Politikreds er den politikreds i Danmark med næstflest dræbte i spritulykker. Det viser tal fra Vejdirektoratet.

Fra 2021 til 2025 mistede 18 personer livet i spritulykker i politikredsen. Kun Midt- og Vestjyllands Politikreds havde flere.

Ifølge både Rådet for Sikker Trafik og Syd- og Sønderjyllands Politi kan de høje tal blandt andet hænge sammen med lange afstande, begrænset offentlig transport og højere hastigheder på vejene.

Politiet peger samtidig på, at kontrol, skærpede sanktioner og forebyggelse er afgørende for at nedbringe antallet af spritulykker.
Af: Michael Jørgensen

29-07-2026 07:00
Gratis bustur til Sønderjyskes udekamp mandag

Sønderjyske Fodbold tilbyder mandag gratis bustransport til klubbens Superliga-udekamp mod OB i Odense.

Fans kan købe en samlet pakke med bus og kampbillet for 150 kroner, hvilket svarer til prisen på kampbilletten alene.

Klubben forventer at tabe penge på den første tur, men ser det som en investering i at få flere fans med til udekampe.

Den første bus er allerede fyldt, og Sønderjyske arbejder nu på at fylde bus nummer to.

Fremover vil priserne på udebaneture variere fra kamp til kamp.
Af: Michael Jørgensen

29-07-2026 07:00
Fejl gav for høje varmeregninger i Holsted

En teknisk fejl hos Holsted Varmeværk har betydet, at en række kunder har fået for høje acontoopkrævninger.

Ifølge varmeværket skyldes fejlen en forkert beregning af årets restforbrug, som for mange kunder har medført en forhøjelse på omkring 20 procent.

Varmeværket beklager fejlen og arbejder på at udsende nye budgetter.

Den seneste opkrævning kan ikke trækkes tilbage, fordi den allerede er sendt via Betalingsservice.

Det for meget opkrævede beløb vil i stedet blive modregnet i de sidste aconto opkrævninger i år.
Af: Michael Jørgensen

29-07-2026 07:00
Mistanke om ulovlige skift af elkunder

Elselskabet Energidrift er blevet beskyldt for at flytte elkunder fra andre selskaber uden deres samtykke.

Både OK og Ewii oplyser, at kunder er blevet overført til Energidrift, selv om de havde valgt en anden leverandør.

Ifølge en professor i energi- og forsyningsret er det ulovligt at flytte kunder uden dokumenteret samtykke.

Energinet, der er den statslige virksomhed, der driver elnettet, har midlertidigt blokeret Energidrifts adgang til at registrere nye kunder.

Sagen er nu sendt videre til Forbrugerombudsmanden og Forsyningstilsynet.
Af: Michael Jørgensen

29-07-2026 07:00
Mindst 13 omkommet efter jordskælv i Japan

Mindst 13 personer har mistet livet efter et jordskælv med en styrke på 7,1, i går ramte Kumamoto-området i det sydlige Japan.

Tusindvis af husstande er uden strøm, veje er ødelagt, og redningsmandskab arbejder fortsat på at finde overlevende i de ramte områder.

Omkring 260.000 mennesker er blevet bedt om at søge til evakueringscentre.

Myndighederne undersøger desuden en eksplosion ved et indkøbscenter, hvor to kvinder omkom kort efter jordskælvet.

Ifølge landets premierminister sidder der stadig folk og venter på at blive reddet fra jordskælvet, og alle tilgængelige ressourcer er sat ind.
Af: Michael Jørgensen

28-07-2026 16:00
Anmeldte bil stjålet – stod på supermarkedets parkeringsplads

En kvinde fra Varde Kommune anmeldte sin bil som stjålet, men sagen fik en noget anderledes afslutning.

Politiet fandt bilen på parkeringspladsen ved Rema 1000 i Ølgod.

Gennem overvågningsvideo kunne det konstateres, at kvinden selv havde kørt bilen dertil sammen med sin kæreste for at handle.

Parret gik efterfølgende fra stedet uden bilen.

Politiet kontaktede kvinden om parkeringen, som derefter kunne hente sin bil.
Af: Michael Jørgensen

28-07-2026 16:00
Omdiskuteret elselskab erklæret konkurs

Elselskabet Nettopower, som er en del af Velkommen-koncernen, er blevet erklæret konkurs i Sø- og Handelsretten.

Selskabet er et af fire el- og gasselskaber, der den seneste tid har været under kritik for at opkræve for høje acontobeløb, som kunderne efterfølgende har haft svært ved at få tilbage.

De tre øvrige selskaber i koncernen er endnu ikke erklæret konkurs og for to af dem er afgørelsen udskudt til næste uge.

Kunder med penge til gode risikerer nu at stå bagerst i køen af kreditorer og kan derfor have svært ved at få deres penge tilbage.
Af: Michael Jørgensen

28-07-2026 16:00
Arbejdstilsynet giver påbud til skole i Ribe

Arbejdstilsynet har givet Vittenbergskolen i Ribe et strakspåbud efter en episode, hvor en gravid medarbejder blev udsat for vold fra en elev.

Ifølge Arbejdstilsynet var det anden gang på to uger, at den samme elev udøvede vold mod en ansat.

Tilsynet vurderer, at skolen ikke i tilstrækkelig grad havde beskyttet gravide medarbejdere mod risikoen.

Skolen skal nu straks sikre, at gravide ansatte ikke udsættes for vold eller risiko for vold.
Af: Michael Jørgensen

28-07-2026 13:00
Sygeplejerske- og jordemoderuddannelser fyldt op i Esbjerg

De nyeste optagelsestal fra UC SYD viser, at både sygeplejerske- og jordemoderuddannelsen i Esbjerg har fyldt alle studiepladser. Det skriver MigogEsbjerg.dk

Særligt sygeplejerskeuddannelsen har oplevet stor fremgang med en stigning på 21 procent i antallet af tilbudte studiepladser.

Også socialrådgiveruddannelsen holder et stabilt optag.

Til gengæld er der færre optagne på blandt andet pædagog-, lærer- og bioanalytikeruddannelserne.

UC SYD oplyser samtidig, at der fortsat er ledige studiepladser på flere uddannelser, som kan søges efter først-til-mølle-princippet.
Af: Michael Jørgensen
Kilde: MigogEsbjerg.dk

28-07-2026 13:00
Facebook tester nyt videodesign

Meta vil senere i år teste en ny udgave af Facebook, hvor appen åbner direkte i en fuldskærmsvisning med videoer i stedet for det traditionelle nyhedsfeed.

Det klassiske feed flyttes for nogle brugere til en separat fane som led i en mere videoorienteret oplevelse.

Testen gennemføres i udvalgte markeder, før en eventuel bredere lancering.

Samtidig lancerer Meta en ny app til større sælgere på Marketplace med AI-værktøjer, der skal styrke video, handel og tillid på platformen.
Af: Michael Jørgensen

28-07-2026 13:00
SF stod uden for fælles appel om rejefiskeri i Vadehavet

SF's gruppeformand i Tønder Kommunalbestyrelse valgte ikke at underskrive et fælles brev til beredskabsministeren om konflikten mellem myndighederne og rejefiskerne på Rømø.

Mens de øvrige partier opfordrede til en hurtig løsning og mulighed for kompensation, mener SF, at sagen bør afvente et møde med ministeren og de involverede parter.

Konflikten handler om et forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber i dele af Vadehavet.

Fiskerne advarer om store økonomiske konsekvenser, mens myndighederne fastholder forbuddet, mens sagen undersøges nærmere.
Af: Michael Jørgensen
Kilde: jv.dk

28-07-2026 10:00
Cannabis og lattergas udløste bøder på 60.000 kroner

En 24-årig tyrkisk statsborger er blevet sigtet efter en kontrol på Sønderjyske Motorvej, hvor politiet blandt andet fandt over fem kilo lattergas i hans bil.

Manden, der kørte en hollandsk indregistreret varebil, testede desuden positiv for cannabis og er sigtet for narkokørsel.

Politiet afventer nu resultatet af en blodprøve.

Fundet af lattergassen udløste bøder på i alt 60.000 kroner.

Ifølge politiet var det ulovligt at indføre den store mængde lattergas, og den blev heller ikke transporteret efter reglerne for farligt gods.
Af: Michael Jørgensen

28-07-2026 10:00
Økonomisk pres rammer familiers trivsel i Region Syddanmark

Næsten hver tredje danske forælder oplever, at økonomisk pres går ud over familiens trivsel.

Det viser en ny undersøgelse blandt godt 1.000 forældre. Og i Region Syddanmark er andelen endnu højere.

Her svarer 36 procent, at økonomiske bekymringer påvirker hverdagen negativt, hvilket er den højeste andel i landet.

Ifølge undersøgelsen kan økonomisk pres føre til stress og konflikter i familien.

Det er den faktor, flest forældre peger på som en udfordring for familiens trivsel, foran blandt andet mentale helbredsproblemer og belastningen ved at få hverdagen til at hænge sammen.
Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

28-07-2026 10:00
Brand i Vojens blusset op igen

Branden i et lejlighedskompleks på Dybbølgade i Vojens er her til morgen blusset op igen, efter at brandvæsenet ellers mente, at den var slukket.

Kort før klokken syv i dag kom der melding om røg fra tagkonstruktionen, og brandfolk rykkede derfor ud til ejendommen igen.

Branden begyndte i går aftes og bredte sig fra en lejlighed til bygningens tag. En lejlighed er udbrændt, mens der er vandskader i en række andre lejligheder.

Alle beboere er fortsat evakueret, og der er ikke meldinger om tilskadekomne. Årsagen til branden er endnu ikke kendt.
Af: Michael Jørgensen

28-07-2026 07:00
18-årig varetægtsfængslet efter dødsulykke ved Kruså

En 18-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger efter en dødsulykke søndag aften øst for Kruså, hvor en 44-årig kvindelig motorcyklist mistede livet.

Manden er sigtet for uagtsomt manddrab og for at have kørt påvirket af euforiserende stoffer.

Ved grundlovsforhøret i går til eftermiddag erkendte han at have overtrådt sin vigepligt, men nægtede sig ellers skyldig.

Den 18-årige kærede ikke rettens kendelse om varetægtsfængsling.
Af: Michael Jørgensen

28-07-2026 07:00
Lejlighedskompleks i Vojens i brand

Et lejlighedskompleks på Dybbølgade i Vojens blev i aftes ramt af en kraftig brand.

Ifølge Brand & Redning Sønderjylland blev alle beboere evakueret fra ejendommen med omkring 16 lejligheder.

En lejlighed er udbrændt, og mindst fem andre har fået røg- og sodskader.

Branden har også bredt sig til taget, hvor brandfolk fortsat arbejder med slukningsarbejdet.

Der er ikke meldinger om tilskadekomne, og årsagen til branden er endnu ukendt.
Af: Michael Jørgensen

28-07-2026 07:00
Uddannelsesinstitutioner står med færre ledige pladser

Det er stadig muligt at få en studieplads, hvis man natten til i dag får nej til drømmestudiet.

Godt 59.000 ansøgere får tilbudt en plads på et studie, men der er stadig lidt over 16.000 ledige pladser.

Det viser tal, som Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet har offentliggjort i aftes.

Det er dog den enkelte uddannelsesinstitution, som afgør, om de vil udbyde deres ledige pladser efter dagen i dag.

Hvordan og hvor man søger om ledige pladser, kan man se hos de enkelte uddannelsesinstitutioner, som også fastsætter processen for ansøgning.


Af: Michael Jørgensen

28-07-2026 07:00
Kræftpatienter har øget risiko for psykiske lidelser

Et nyt dansk studie viser, at hver anden kræftpatient udvikler angst, depression eller en anden psykisk lidelse i løbet af de 25 år, der følger efter diagnosen.

Ifølge forskerne er risikoen størst det første år efter diagnosen, hvor den er fem gange højere end hos resten af befolkningen.

Risikoen falder derefter, men er fortsat forhøjet mange år senere.

Forskerne peger på, at kræftdiagnosen kan være en stor psykisk belastning.

Den nye kræftplan lægger blandt andet op til mere fokus på senfølger og støtte til patienter efter et kræftforløb.
Af: Michael Jørgensen

27-07-2026 15:00
Esbjergs borgmester hilser melding om Nordsø-licenser velkommen

Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen, glæder sig over, at klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa ikke har afvist en mulig forlængelse af licenserne til olie- og gasudvinding i Nordsøen.

Spørgsmålet skal nu indgå i regeringens videre overvejelser.

En forlængelse kan få stor betydning for både energiforsyningen og arbejdspladserne i Sydvestjylland, hvor mange er beskæftiget i offshorebranchen.

Ifølge borgmesteren vil en forlængelse både kunne styrke Europas energiforsyning og fastholde arbejdspladser i Esbjerg-området.

Regeringen har endnu ikke truffet beslutning om, hvorvidt arbejdet med en forlængelse af licenserne skal fortsætte.
Af: Michael Jørgensen
Kilde: jv.dk

27-07-2026 15:00
Flere bryder lægeligt kørselsforbud

Flere bilister vælger at ignorere et lægeligt kørselsforbud og sætter sig bag rattet alligevel. Det viser nye tal fra Færdselsstyrelsen.

Sidste år har læger indberettet 321 tilfælde, hvor patienter ikke har overholdt et kørselsforbud. Det er en stigning på godt 19 procent fra 269 tilfælde året før.

FDM opfordrer nu til, at politiet får adgang til oplysninger om lægelige kørselsforbud.

Organisationen mener, at det kan øge trafiksikkerheden, mens kritikere peger på, at det kan udfordre fortroligheden mellem læge og patient.
Af: Michael Jørgensen

27-07-2026 15:00
Usædvanligt mange påkørte hjorte i trafikken

Antallet af påkørte hjorte på de danske veje er steget markant i år.

I årets første seks måneder blev der registreret 5.931 påkørsler hos Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral.

Det er 12 procent flere end i samme periode sidste år.

Ifølge Dyrenes Beskyttelse skyldes stigningen blandt andet mere trafik, flere krondyr og dådyr samt, at flere kender til vagtcentralen og indberetter påkørsler.

Organisationen opfordrer bilister til at være ekstra opmærksomme omkring solnedgang, hvor hjortene er mest aktive, og til at sænke farten på strækninger, hvor der kan være vildt.
Af: Michael Jørgensen

27-07-2026 12:00
Flere med demens lægger pres på plejehjem i Syd- og Sønderjylland

Antallet af ældre med demens er højere i Syd- og Sønderjylland end landsgennemsnittet.

Det viser en ny opgørelse fra FOA, som advarer om et stigende pres på plejehjemmene.

Ifølge opgørelsen lever godt 382 ud af 10.000 borgere over 65 år i landsdelen med en demenssygdom.

Det er flere end landsgennemsnittet. FOA peger på, at udviklingen øger behovet for flere medarbejdere og stærkere faglige kompetencer i ældreplejen.

Fagforeningen efterlyser derfor flere ansatte, mere efteruddannelse og investeringer i velfærdsteknologi for at sikre en tryg hverdag for både beboere og personale.
Af: Michael Jørgensen

27-07-2026 12:00
EU-kontor med underskud trods millionbevillinger

Det Syddanske EU-Kontor i Bruxelles har haft et samlet underskud på 2,7 millioner kroner over de seneste fire regnskabsår.

Kontoret er finansieret af Region Syddanmark og 22 syddanske kommuner og arbejder blandt andet med at skaffe EU-midler til projekter og rådgive virksomheder, skriver jv.dk.

Ifølge den konstituerede direktør er underskuddene dog en bevidst investering for at øge indsatsen.

Kontoret oplyser, at det i perioden 2022 til 2025 i gennemsnit har skaffet 205 millioner kroner om året til syddanske projekter og virksomheder gennem EU-programmer.

Derudover giver kontoret gratis rådgivning til små og mellemstore virksomheder, der drømmer om et erhvervseventyr i Europa, og sidste år var de i dialog med 200 virksomheder.
Af: Michael Jørgensen
Kilde: jv.dk

27-07-2026 10:00
44-årig motorcyklist dræbt i trafikulykke ved Kruså

En 44-årig kvinde mistede si går livet i en trafikulykke på Sønderborgvej øst for Kruså.

Ulykken skete mellem en motorcykel og en personbil, hvor kvinden blev erklæret død på stedet.

Politiet har sigtet en 18-årige fører af bilen for uagtsomt manddrab og narkokørsel.

Han er testet positiv for cannabis, og en blodprøve skal nu fastslå, om han var påvirket.

Der var yderligere tre personer i bilen og de, samt den 18-årige fører, er umiddelbart ikke kommet til skade ved ulykken.
Af: Michael Jørgensen

27-07-2026 10:00
Boligsalget stiger markant i Sydjylland

Der bliver solgt markant flere boliger i Sydjylland.

En ny analyse fra EDC viser, at boligsalget i årets første halvår er steget med 31 procent sammenlignet med 2017 til 2019, som de kalder normalår.

Det gør Sydjylland til en af de landsdele med størst fremgang i bolighandler.

Ifølge EDC skyldes udviklingen blandt andet, at høje boligpriser i de største byer får flere købere til at søge mod billigere områder.

Samtidig er huspriserne steget i størstedelen af kommunerne i Syd- og Sønderjylland.

Den største prisstigning er registreret i Tønder Kommune med 11,5 procent, skarpt forfulgt af Varde Kommune, hvor gennemsnitsprisen er steget med 10,2 procent.

Af: Michael Jørgensen

27-07-2026 10:00
Politikere afviser flere campingpladser i Vejers

Flere politikere i Varde Kommune afviser umiddelbart at give Vejers Strand Camping tilladelse til flere standpladser, efter det er kommet frem, at campingpladsen har 146 flere pladser end tilladt.

Sagen er nu sendt til nærmere undersøgelse, det skriver jv.dk.

Sydvestjysk Brandvæsen har tidligere påpeget, at flere campingenheder stod for tæt, hvilket er i strid med reglerne og øger brandfaren.

Politikerne understreger, at eventuelle ulovlige forhold skal bringes i orden.

Samtidig skal kommunen nu undersøge, hvorfor forholdene ikke tidligere er blevet håndhævet, og om campingpladsen skal lovliggøres eller reducere antallet af standpladser.
Af: Michael Jørgensen
Kilde: jv.dk

27-07-2026 10:00
To dræbt i masseskyderi ved madfestival i Seattle

Mindst to personer er dræbt, og fem er såret efter et skyderi ved den årlige madfestival Bite of Seattle i den amerikanske by Seattle.

Blandt de sårede er en toårig dreng. Skyderiet fandt sted søndag aften lokal tid, og politiet har efterfølgende opfordret folk til at holde sig væk fra området.

En person er tilbageholdt, men politiet har endnu ikke oplyst noget om vedkommendes identitet eller et muligt motiv. Efterforskningen er fortsat i gang.
Af: Michael Jørgensen

27-07-2026 07:00
Politiet efterlyser 14-årig pige der forlod Sandersvig Camping

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser 14-årige Nikki, som i går til aften er gået fra Sandersvig Camping i ukendt retning.

Hun beskrives som spinkelt bygget med lyst, skulderlangt hår og var iført blå natbukser, da hun forlod campingpladsen. Hun medbragte desuden tre poser.

Politiet har ledt efter den 14-årige med patruljer og fortsætter eftersøgningen i dag, hvis der ikke kommer nye oplysninger.

Borgere, der har set Nikki eller måske ved, hvor hun befinder sig, bedes kontakte politiet på telefon 1-1-4.
Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

27-07-2026 07:00
Abdirahman ser positive takter trods nederlag

Sønderjyskes nye cheftræner, Fatah Abdirahman, fik en svær debut, da holdet i går tabte 3-2 til FC Midtjylland i 3F Superligaen.

Trods nederlaget var Abdirahman tilfreds med indsatsen og mener, at holdets præstation fortjente mere.

Han fremhæver, at spillerne leverede på flere af de ting, der er blevet arbejdet med, men peger også på, at der stadig er områder, som skal forbedres.

Cheftræneren roser samtidig opbakningen fra de mere end 6.000 tilskuere og ser optimistisk frem mod næste ligakamp, der spilles ude mod OB i Odense mandag den 3. august.
Af: Michael Jørgensen

27-07-2026 07:00
Mistænkt bag angreb ved Pride var kendt af politiet

Den 21-årige mand, der mistænkes for at have kørt en bil ind i en menneskemængde under et Pride-arrangement i Berlin, var kendt af de tyske myndigheder.

Han blev i går skudt og dræbt af politiet efter en omfattende menneskejagt.

Ifølge politiet havde den formodede gerningsmand tilknytning til et islamistisk miljø i Berlin.

Han var tidligere dømt for blandt andet vold og røveri, og en nyere dom fra maj i år har efterfølgende skabt debat og kritik i Tyskland.

Efterforskningen af angrebet fortsætter, mens myndighederne undersøger de nærmere omstændigheder og motivet.
Af: Michael Jørgensen

27-07-2026 07:00
Grøn Festival på vej mod rekordstort overskud til Muskelsvindfonden

Grøn Festival har i år sat rekord med 203.500 gæster fordelt på otte byer og forventer samtidig et rekordstort overskud til Muskelsvindfonden.

Men ifølge festivalens indsamlingschef, Theis Petersen, er der ingen planer om at udvide festivalen med flere byer, kunstnere eller større koncertpladser.

Målet er at fastholde den oplevelse og det koncept, som har gjort festivalen populær.

Det endelige indsamlingsbeløb er endnu ikke opgjort, men forventningen er et resultat på over 40 millioner kroner.

Pengene skal blandt andet bruges til forskning, politisk arbejde og initiativer, der forbedrer vilkårene for mennesker med muskelsvind.
Af: Michael Jørgensen
Kilde: PM

24-07-2026 16:00
Superligaklubber vil af med utryghedsskabende fans

De danske superligaklubber vil ikke længere finde sig i voldelige fans på lægterne.

Når den nye superligasæson fløjtes i gang i dag, sender klubberne således samtidig en klar besked til ballademagere.

Vold, trusler og ulovlig pyroteknik skal mødes med flere karantæner og en langt hårdere kurs.

Klubberne vil blandt andet bruge den nye hooliganpakke til at dele oplysninger om udelukkede fans på tværs af landet og tage nye værktøjer som ansigtsgenkendelse i brug.
Af: Marianne Thorøe

24-07-2026 16:00
Efterlyser fodgænger tæt på at blive kørt ned

Syd- og Sønderjyllands Politi leder efter en fodgænger, der ved halv ni-tiden i aftes var få centimeter fra at blive ramt under en politijagt i Sønderborg.

En 25-årig mand i en grå Hyundai er sigtet for fareforvoldelse, narkokørsel og kørsel uden kørekort.

Men fodgængeren, der var meget tæt på at blive kørt ned på Jørgensgård, nåede at forlade stedet før politiet talte med vedkommende.

Derfor hører man meget gerne fra fodgængeren på tlf 1-1-4.
Af: Marianne Thorøe

24-07-2026 16:00
Danske jernbaner ramt af langt flere signalfejl end man tror

Signalfejl rammer de danske jernbaner langt oftere, end mange tror.

Nye tal fra Banedanmark viser, at der alene i marts blev registreret 950 signalfejl – svarende til over 30 om dagen.

Den hårdest ramte strækning er mellem København og Fredericia,, skriver TV2.

Banedanmark peger på gamle signalsystemer som den væsentligste årsag, mens transportminister Signe Munk kalder udviklingen uacceptabel og kræver forbedringer for togpassagererne.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: TV2

24-07-2026 13:00
EU undrer sig over ny told og vil have forklaring fra Washington

EU reagerer med undren på USA's nye told mod varer fra blandt andet EU.

USA begrunder tolden med, at landene ikke gør nok mod varer produceret ved tvangsarbejde, men den forklaring køber EU's udenrigschef Kaja Kallas ikke.

Hun kalder ifølge DR Nyheder tiltaget en negativ overraskelse og efterlyser en forklaring fra Washington.

USA's nye toldsatser betyder mellem 10 og 12,5 procents told på import fra 60 forskellige økonomier - en pålægning, der kommer præcis samme dag som den eksisterende globale told på ti procent udløber.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: DR

24-07-2026 13:00
Nu er der ti sogne i Danmark hvor personer med dansk oprindelse er i mindretal

Antallet af danske sogne, hvor personer med dansk oprindelse nu er i mindretal, er steget fra ni til ti.

Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, som B.T. har fået lavet.

Ishøj Sogn er nyt på listen, mens Tingbjerg fortsat har den laveste andel af borgere med dansk oprindelse.

Udviklingen vækker debat, og samfundskommentator Yaqoub Ali advarer om øget risiko for parallelsamfund og negativ social kontrol.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: BT

24-07-2026 13:00
Elselskaber undrer sig over kundeflytning fra konkurstruet konkurrent

Salget af omkring 30.000 elkunder fra den kriseramte koncern Velkommen bliver nu mødt med kritik.

Kunderne overføres i morgen til Energidrift A/S for 16,7 millioner kroner.

Men både DR og Politiken fortæller, at rekonstruktøren måske ikke har forsøgt bredt nok at finde en køber.

Medierne har spurgt 23 elselskaber – og ingen af dem siger, at de er blevet bedt om at byde på kundeporteføljen.

På tirsdag er der møde i skifteretten, hvor Velkommen-koncernen risikerer at blive erklæret konkurs.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

24-07-2026 10:00
Afspærring ved Kærvej i Sønderborg ophævet

Efter flere dages arbejde er afspærringen ved en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg nu ophævet.

Politiet har siden tirsdag efterforsket fund af materiale, der ifølge politiet skulle bruges til at fremstille ulovligt fyrværkeri.

En 24-årig mand er sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven, men nægter sig skyldig.

Materialerne er nu fjernet, og politiet fortsætter efterforskningen.
Af: Marianne Thorøe

24-07-2026 10:00
Rumænere havde 60 forfalskede Airpods

To rumænske mænd på 18 og 40 år er sigtet efter at politiet tidligere på ugen fandt 60 forfalskede Apple AirPods i deres bil ved grænsen.

Fundet blev gjort under en rutinekontrol på Sønderjyske Motorvej. Mændene erkender, at de havde varerne, men afviser, at de havde til hensigt at bedrage nogen.

De er også sigtet for at krænke Apples varemærke, mens de falske AirPods er beslaglagt.
Af: Marianne Thorøe

24-07-2026 10:00
Blå opbakning til at lukke døren for ukrainske mænd

Et flertal i Folketinget ser ud til at ville lukke døren for ukrainske mænd mellem 23 og 60 år, der søger ophold i Danmark efter særloven.

Det skriver DR.

Regeringen får opbakning fra flere blå partier, som mener, at mændene bør blive i Ukraine og bidrage til landets forsvar.

Enhedslisten er imod og kalder forslaget et brud med retten til at sige nej til militærtjeneste.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: DR

24-07-2026 10:00
Nu fjernes grøden endelig fra Ribe Å

Efter massiv kritik fra sejlere sætter Esbjerg Kommune nu gang i arbejdet med at fjerne den tætte grøde i Ribe Å - det melder jv.dk.

Grøden har spærret for sejlads - til stor frustration for områdets sejlere.

Allerede i dag går et firma i gang med en særlig amfibiebåd, der både kan køre på land og i vand.

Esbjerg kommune forventer, at åen igen bliver farbar i løbet af næste uge.
Af: Marianne Thorøe

24-07-2026 07:00
Røg fra affaldsbrand generede trafikken ved Kolding

En affaldsbrand på Profilvej i Kolding sendte i aftes røg ud over Sønderjyske Motorvej - med nedsat sigtbarhed for bilisterne til følge.

Branden var ifølge Sydøstjyllands Politi begrænset til en bunke træflis, men meldingen var i aftes ifølge TV SYD at slukningsarbejdet ville fortsætte hele natten.

Røgen fra branden fik også politiet til at anbefale beboere i nærheden af Profilvej at holde døre, vinduer og ventilation lukket.
Af: Marianne Thorøe

24-07-2026 07:00
Trump smider ny told på 60 lande

USA indfører fra i dag nye toldsatser på varer fra 60 handelspartnere – heriblandt EU.

Tolden bliver på mellem 10 og 12,5 procent afhængigt af varen.

Trump-regeringen begrunder tiltaget med, at landene ikke gør nok for at stoppe varer produceret med tvangsarbejde.

De nye toldsatser kan betyde højere priser for amerikanske forbrugere, selv om en række varer er undtaget.
Af: Marianne Thorøe

24-07-2026 07:00
Danmark vil stemme for at afsætte ICC-chefanklager

Danmark vil stemme for at afsætte chefanklageren ved Den Internationale Straffedomstol i Haag.

Karim Khan er suspenderet efter anklager om seksuelt krænkende adfærd, og en intern undersøgelse konkluderer, at han bør fjernes permanent.

Khan afviser anklagerne.

ICC's 125 medlemslande stemmer om hans fremtid senere i dag og her vil Danmark altså ifølge Ritzau stemme for at afsætte ham.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

24-07-2026 07:00
71 bilister blitzet - fem får klip i kørekortet

Hver 13. bilist kørte for stærkt, da politiets fotovogn målte hastigheden på Aarøsund Landevej ved Starup øst for Haderslev i går eftermiddag.

På seks timer blev 71 ud af 914 bilister blitzet.

Fem får også et klip i kørekortet, mens den højeste hastighed blev målt til 90 kilometer i timen på en strækning med 60-grænse.

Det melder Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

23-07-2026 16:00
Tiltalen er nu klar mod 21-årig dødsbilist

En 21-årig mand fra Kolding er nu tiltalt for uagtsomt manddrab efter en dødsulykke på Skamlingvejen ved Kolding i november sidste år.

Ifølge anklageskriftet kørte han for stærkt, mistede kontrollen i et sving og ramte en modkørende bil.

En 17-årig passager omkom, mens en kvinde i den anden bil kom alvorligt til skade.

Sagen kommer for Retten i Kolding den 1. oktober.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

23-07-2026 16:00
230.000 har hentet ny mobilapp til digital legitimation

Mere end 230.000 danskere har allerede hentet den nye app AltID, som gør det muligt at vise digital legitimation på mobilen.

Appen rummer foreløbig et aldersbevis og et legitimationskort, men inden for de kommende måneder ventes også det gule sundhedskort at blive en del af løsningen.

På sigt er planen også at tilføje kørekortet, melder Digitaliseringsstyrelsen ifølge Ritzau.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

23-07-2026 16:00
Milliardbøder til Google for brud på EU-regler

EU-Kommissionen har givet Google bøder for i alt 6,7 milliarder kroner for brud på reglerne om digital konkurrence.

Ifølge EU har Google ulovligt favoriseret egne tjenester som Google Flights og Google Hotels i søgeresultaterne og samtidig begrænset appudviklere på Google Play.

Google afviser kritikken og kalder bøderne urimelige.
Af: Marianne Thorøe

23-07-2026 16:00
Den Europæiske Centralbank fastholder renten trods global usikkerhed

Mange danske boligejere kan ånde lettet op – i hvert fald for nu.

Den Europæiske Centralbank har valgt at fastholde renten på 2,25 procent, og det betyder, at der ikke kommer nye rentestigninger her og nu.

Det skriver Ritzau.

Banken holder dog et vågent øje med udviklingen i Mellemøsten, og flere økonomer forventer, at renten kan stige igen allerede i september.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

23-07-2026 13:00
Butikstyv ville stikke vagter ned

Det blev noget mere dramatisk end forventet da en tyv i aftes skulle standses efter et butikstyveri i Borgen i Sønderborg.

Ifølge politiet havde manden stjålet to burritos og en pakke cigaretter, og da butiksvagter stoppede ham, truede han med at stikke dem ned.

Han blev kort efter anholdt af politiet og senere løsladt igen.
Af: Marianne Thorøe

23-07-2026 13:00
Vidner efterlyses til færdselsuheld

Sydøstjyllands Politi efterlyser vidner til et færdselsuheld i Vejle i aftes.

Kl. 23.25 onsdag aften kom anmeldelsen om uheldet ved Nørremarks Centeret ved Moldevej, hvor en 27-årig mand i sin bil kørte ind i et træ.

Han måtte en tur på skadestuen til nærmere undersøgelse, og politiet søger altså vidner til uheldet - ligesom man også undersøger hvorvidt, der er tale om et mistænkeligt forhold.

Uheldsbilen er en sølvfarvet Mazda og politiet træffes på tlf 1-1-4.
Af: Marianne Thorøe

23-07-2026 13:00
Togbusser fortsætter fire dage længere end planlagt

Togpassagerernes tålmodighed har været sat alvorligt på prøve den seneste tid – og nu skal de væbne sig med lidt mere.

Regionaltog og enkelte InterCity-tog mellem Fredericia og Odense bliver erstattet af togbusser helt frem til fredag den 31. juli.

Det er fire dage længere end planlagt og skal forhindre en gentagelse af kaosset tidligere på ugen med lange køer og for få togbusser.
Af: Marianne Thorøe

23-07-2026 13:00
1600 unge møder ind til længere værnepligt første mandag i august

Mandag den 3. august møder 1.600 unge ind til den nye, forlængede værnepligt.

Tjenesten varer nu 11 måneder mod tidligere fire, og alle på det første store hold har meldt sig frivilligt, skriver Ritzau.

Formålet med den udvidede værnepligt er at give de unge en uddannelse, så de kan løse flere operative opgaver sammen med Forsvarets fastansatte.

Antallet af værnepligtige skal fra 2033 øges med omkring 2000 til i alt 6500 om året.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

23-07-2026 10:00
108 bilister blitzet i fartkontrol

Syd- og Sønderjyllands Politi sendte i aftes fartkontrollen ud på Løgumklostervej i Aabenraa - efter en borger havde henvendt sig om at der blev kørt for hurtigt på strækningen.

Og ja, det kan politiet nu give borgeren helt ret i: hele 108 bilister blev blitzet i løbet af aftenens aktion.

Otte bilister får et klip i kørekortet, og den højeste målte hastighed var 77 kilometer i timen i en 50-zone.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

23-07-2026 10:00
Høsten øger risikoen for alvorlige skader

Det går godt med at få høsten i hus i Danmark - men høsten er også højsæson for arbejdsulykker i landbruget.

En ny opgørelse viser ifølge forsikringsselskabet If, at der i august sker omkring 25 procent flere arbejdsskader end i en gennemsnitlig måned.

Samtidig hører landbruget fortsat til blandt de mest risikofyldte brancher med næsten fem dødsulykker om året.

Lange arbejdsdage, tidspres og arbejde med maskiner er blandt de største risikofaktorer.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

23-07-2026 10:00
Regeringen sætter 100 millioner af til bedre transport på landet

Regeringen vil bruge 100 millioner kroner på at forbedre den kollektive transport i landdistrikterne.

Kommuner og trafikselskaber kan søge penge til lokale løsninger som for eksempel bus på bestilling eller frivilligbusser.

Ifølge transportminister Signe Munk skal pengene gøre det lettere at komme rundt i områder, hvor den almindelige busdrift ikke slår til.
Af: Marianne Thorøe

23-07-2026 10:00
Internater modtog hver dag 38 dyr i en enkelt måned

Dyrenes Beskyttelses internater har ekstra travlt her i ferieperioden, hvor mange danskere åbenbart finder det et problem at have kæledyr.

Alene i juni blev der indleveret 1.144 dyr – svarende til 38 om dagen.

Langt de fleste var katte, og mange er uønskede killinger.

Organisationen forventer, at presset fortsætter hele sensommeren og først begynder at lette hen mod oktober.
Af: Marianne Thorøe

23-07-2026 07:00
Unge kvinder med ikke-vestlig baggrund er nu på niveau med kvinder med dansk oprindelse

Der er nu ikke længere forskel på, hvor mange unge kvinder med dansk og ikke-vestlig baggrund, der tager en uddannelse.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Omkring otte ud af ti kvinder i begge grupper har eller er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Blandt mændene er forskellen der stadig – men den er blevet markant mindre gennem de seneste 20 år.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

23-07-2026 07:00
Forskere konkluderer lille sammenhæng mellem hårtab og vægttabsmedicin

Hvis du er bruger af Wegovy eller Ozempic, så har du en lidt højere risiko for at tabe håret end brugere af anden diabetesmedicin.

Wegovy og Ozempic indeholder nemlig hormonstoffet GLP-1, som sænker blodsukkeret og hæmmer appettiten - og ny forskning tyder på at sandsynligheden for at tabe håret efter mere end to års brug er mellem 37 og 68 pct højere end ved andre typer diabetesmedicin.

Forskerne understreger dog ifølge Ritzau, at risikoen fortsat er lav, og at hårtabet ofte hænger sammen med vægttabet og som regel er midlertidigt.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

23-07-2026 07:00
Indsatsen for havmiljøet er stadig utilstrækkelig

Danmark lever ikke op til de løfter, der skal beskytte havmiljøet.

Det viser en ny EU-rapport, som samtidig slår fast, at havmiljøet i Europa fortsat er i dårlig stand.

Miljøminister Maria Reumert Gjerding kalder situationen alvorlig og lover en markant styrket indsats.

Hun siger til DR Nyheder, at regeringen allerede er i gang med nye tiltag og vil blive målt på, om de rent faktisk forbedrer havmiljøet.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: DR

23-07-2026 07:00
Efterladte sko satte gang i eftersøgning

Et par efterladte sko, nogle sokker og et tæppe satte i aftes gang i en større eftersøgning på Rømø.

Politiet sendte både helikopter og hundepatruljer til stranden ved Nørreby, fordi man frygtede, at en person kunne være kommet i nød.

Eftersøgningen gav dog ingen resultat, og politiet forsøger nu at finde ejeren af de efterladte ting.
Af: Marianne Thorøe

22-07-2026 16:00
Det danske pas er blandt verdens stærkeste

Det danske pas er fortsat et af verdens stærkeste.

I en ny international opgørelse ligger Danmark på en delt fjerdeplads, og danskere kan således med det rødbedefarvede pas i hånden rejse til 186 destinationer uden visum eller få visum ved ankomsten.

Kun Singapore, Japan, Sydkorea, De Forenede Arabiske Emirater – og Sverige – ligger foran Danmark på listen.
Af: Marianne Thorøe

22-07-2026 16:00
Trump truer med bomber for hvert angreb på skibe i Hormuz

USA's præsident Donald Trump truer nu Iran med gengældelsesangreb.

På sit sociale medie Truth Social skriver han, at USA vil bombe en bro eller et kraftværk i Iran, hver gang Iran angriber et skib i Hormuzstrædet med missiler, raketter eller droner.

Ifølge Trump kan angrebene også ramme mål i og omkring Teheran.

Det melder Ritzau.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

22-07-2026 16:00
Politiet efterforsker en sag om ulovlig opbevaring af fyrværkeri

Det var mistanken om opbevaring af ulovligt fyrværkeri, der i aftes fik Syd- og Sønderjyllands Politi til at møde massivt op på Kærvej i Sønderborg.

Der er tale om en lagerbygning på adressen som har været mål for politiets undersøgelser og efterforskningen af sagen er fortsat i gang.

Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste EOD har undersøgt lagerbygningen og vurderer, at der ikke er fare for omgivelserne.

En 24-årig mand er anholdt i forbindelse med sagen, sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

22-07-2026 13:00
To mio til UHR i Ribe til skovhave

Ungdomshøjskolen ved Ribe har fået to millioner kroner fra Nordea-fonden til at udvikle skolens skovhave til et grønt samlingssted.

De næste tre år skal der blandt andet bygges et bæredygtigt halmhus, etableres skovhave og skabes aktiviteter for både højskoleelever, skolebørn og lokalsamfundet.

Projektet går i gang senere i år og skal styrke undervisningen i bæredygtighed og fællesskab.
Af: Marianne Thorøe

22-07-2026 13:00
Nu misbruges ATP i nye svindelnumre

ATP advarer netop nu om en ny bølge af svindel.

Her udgiver kriminelle sig for at være fra ATP eller Udbetaling Danmark og forsøger at lokke kontooplysninger, MitID eller andre personlige oplysninger ud af borgerne.

ATP opfordrer til, at man hverken klikker på links eller svarer på henvendelserne – og i stedet kontakter ATP direkte, hvis man er i tvivl.
Af: Marianne Thorøe

22-07-2026 13:00
Større politiaktion i industriområde

En større politiaktion har siden i aftes været i gang ved en virksomhed på Kærvej i Sønderborg.

Flere patruljer, indsatsledere og beredskab har været på stedet, som fortsat er afspærret og bevogtet.

Syd- og Sønderjyllands Politi bekræfter overfor jv.dk aktionen, men vil endnu ikke oplyse, hvad den handler om.
Af: Marianne Thorøe

22-07-2026 13:00
Forsvaret får fjernbetjente robotter til minerydning

Forsvaret får nye fjernbetjente robotter til at rydde miner.

Robotterne skal erstatte de nuværende systemer, hvor soldater selv sidder i køretøjerne under arbejdet.

Ifølge en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet skal de nye minerydningsrobotter give bedre beskyttelse og øge sikkerheden for soldaterne.

Robotterne bliver en del af Hærens tunge brigade, også kendt som Hærens knytnæve.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

22-07-2026 10:00
Bekæmpelse af hvepse sætter rekord hos skadedyrsbekæmpere

Skadedyrsbekæmpere har usædvanligt travlt med hvepse i år.

Antallet af opgaver er steget med 42 procent sammenlignet med samme tid sidste år, oplyser Brancheforeningen for Skadedyrsfirmaer.

Den varme og tørre sommer har givet hvepsene perfekte betingelser, og netop nu søger de i stort antal mod haver og terrasser på jagt efter sukker i blandt andet sodavand og grillmad.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

22-07-2026 10:00
Tre mænd anholdt for at svindle mennesker med udviklingshandicap

Politiet har anholdt tre mænd, som mistænkes for målrettet at have svindlet mennesker med udviklingshandicap over hele landet. Det melder TV2.

Ifølge Københavns Politi udgav de sig for at være fra politiet og fik ofrene til at udlevere bankoplysninger eller overføre penge.

Sagen omfatter allerede langt over 100 anmeldelser, og politiet kalder den særligt kynisk, fordi svindlerne bevidst gik efter en ekstra sårbar gruppe.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: TV2

22-07-2026 07:00
8-årig pige reddet i land

En otteårig pige måtte i går eftermiddag reddes af Forsvarets helikopter, efter hun drev til havs på et SUP-board ud for Aabenraa Havn.

Forud for havde fralandsvind ført hende væk fra stranden, og både en redningshelikopter og en beredskabsbåd blev sendt afsted.

Pigen var alene på boardet og uden redningsvest, men blev fundet uskadt, melder TV SYD.

Hændelsen kommer få dage efter, at TrygFondens Kystlivredning advarede mod netop fralandsvind ved de danske kyster.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: TV SYD

22-07-2026 07:00
3F peger på nyt smuthul for udenlandsk arbejdskraft

Fagforbundet 3F advarer nu om et nyt smuthul for udenlandsk arbejdskraft.

Ifølge en analyse er antallet af nepalesere med portugisisk pas og argentinere med italiensk pas, der arbejder i Danmark, steget markant de seneste to år.

EU-pas giver fri adgang til arbejdsmarkedet, og 3F frygter blandt andet øget lønpres - det skriver Information.

En forsker kalder udviklingen et muligt hul i arbejdsmigrationsreglerne, men understreger samtidig, at tallene fortsat er relativt små.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Information/Ritzau

22-07-2026 07:00
Nu er mågen det mest anmeldte skadedyr

Mågerne har overtaget førstepladsen som danskernes mest irriterende fugl. Det fortæller DR.

Hos Rentokil er antallet af henvendelser om måger steget med 28 procent i år sammenlignet med sidste år.

Ifølge skadedyrseksperter har fuglene for alvor indtaget byerne, hvor de larmer, efterlader ekskrementer – og stjæler mad direkte fra cafégæster.

Rådet er at begrænse deres adgang til føde, blandt andet ved at holde skraldespande lukkede.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: DR

21-07-2026 16:00
Varde uddeler flyers om ulve til turister

Turister i Varde Kommune får nu hjælp til, hvis de møder en ulv.

Kommunen er ifølge DR Nyheder begyndt at dele informationsfoldere ud til blandt andet campingpladser, turistkontorer og feriehusudlejere i Vejers, Henne, Blåvand og Oksbøl.

Folderne findes på dansk, tysk og engelsk og skal skabe større tryghed hos både turister og ansatte i turistbranchen.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: DR

21-07-2026 16:00
Danskerne lever længere, men.....

Danskerne lever længere, men halter stadig efter vores nordiske naboer.

Nye tal fra ATP viser, at en i dag 67-årig dansk kvinde i gennemsnit kan forvente at blive næsten 87 år, mens en mand bliver godt 84 år.

Levetiden er steget for tredje år i træk, men både svenskere og nordmænd lever fortsat omkring et år længere.
Af: Marianne Thorøe

21-07-2026 16:00
Overraskende høje lønninger til folk med grundskolen som højeste uddannelse

Man behøver ikke nødvendigvis en lang uddannelse for at få en høj løn.

En ny analyse fra CEPOS viser, at personer med folkeskolen som højeste uddannelse i fem forskellige jobtyper tjener over 60.000 kroner om måneden i gennemsnit.

Det gælder især job inden for IT, finans og forsikring, hvor selvlærte fortsat kan gøre karriere.
Af: Marianne Thorøe

21-07-2026 13:00
Stor forskel i antal ansatte pr. ældre i de syd- og sønderjyske kommuner

Der er stor forskel på bemandingen i ældreplejen i Syd- og Sønderjylland.

Nye tal fra FOA viser, at Vejen og Varde hører til de kommuner med den bedste bemanding, mens Kolding ligger i den modsatte ende.

Samtidig bliver der generelt flere ældre pr. social- og sundhedsmedarbejder, og FOA advarer om, at det kan gå ud over kvaliteten i ældreplejen.
Af: Marianne Thorøe

21-07-2026 13:00
Flere danskere klager over forsinkede fly

Flere danskere klager over forsinkede fly.

Nye tal viser, at der allerede i årets første seks måneder er oprettet 650 klagesager – og det er næsten lige så mange som i hele sidste år.

Ifølge Gjensidige skyldes det både flere forstyrrelser i luftfarten og, at danskerne er blevet bedre til at kende deres rettigheder, når flyet er forsinket.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

21-07-2026 13:00
Løsgængere vil lave eget parti

De to løsgængere i Folketinget, Jacob Harris og Cecilie Liv Hansen fra Kolding, vil på sigt stifte deres eget parti.

Det fortæller Jacob Harris i podcasten Platformen, hvor han siger, at de to allerede arbejder sammen som et parti med fælles kontor og ansatte.

Begge blev valgt ind ved valget i år, men blev ekskluderet fra deres partier få dage efter valget.
Af: Marianne Thorøe

21-07-2026 10:00
Togsag fra Ølgod efterforskes som fareforvoldelse

Syd- og Sønderjyllands Politi har allerede fået flere henvendelser i sagen om de træstammer, der bevidst blev lagt på togskinnerne ved Ølgod i weekenden.

Oplysningerne indgår nu i efterforskningen, men Syd- og Sønderjyllands Politi hører fortsat gerne fra vidner eller borgere med videoovervågning.

Sagen efterforskes som fareforvoldelse, og politiet undersøger samtidig, om sagen kan hænge sammen med affyring af kanonslag i byen samme nat.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

21-07-2026 10:00
Fastforrentede lån gør comeback hos boligejerne

De fastforrentede boliglån er på vej tilbage.

Nye tal fra Finans Danmark viser, at fast rente er gået frem for andet kvartal i træk, selv om seks ud af ti boligejere stadig vælger variabel rente.

Samtidig er aktiviteten på boligmarkedet høj, skriver Ritzau, og ikke siden 2021 er der blevet optaget flere realkreditlån til boligkøb end i årets andet kvartal.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

21-07-2026 10:00
Livredderne på de sydjyske strande har haft travlt

Selv om der ikke har været livreddende aktioner på strandene ved blandt andet Lakolk, Vejers, Henne og Østerstrand den seneste uge, kommer TrygFondens livreddere nu med en klar advarsel.

Flere steder i landet er surfere og personer på paddleboards drevet til havs i fralandsvind - og livredderne har måtte tage affære for at redde folk ind på land.a

Derfor opfordres gæster på de syd- og sønderjyske strande til altid at tjekke vindforholdene, før de går på vandet.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

21-07-2026 07:00
Togbusser igen i dag efter kaos i går

DSB sætter igen togbusser ind i morgentimerne efter gårsdagens store problemer på tognettet.

InterCity-togene mellem Odense og Fredericia erstattes af busser, mens DSB også arbejder på at skaffe togbusser til Hamborg-ruterne fra København, Odense og Kolding.

Målet er, at togtrafikken kan genoptages fra klokken ni, men DSB advarer om ventetid og længere rejsetid med togbusserne.
Af: Marianne Thorøe

21-07-2026 07:00
Høsten er tidligere i gang for andet år i træk

Høsten i Danmark er allerede godt i gang – og for andet år i træk sker det tidligere end normalt.

Hos DLG er meldingen af næsten al vinterbyg i hus, og kvaliteten ser rigtig god ud.

Allerede i næste uge kan mange landmænd gå i gang med raps, vårbyg og hvede.

Det varme vejr kan dog have kostet udbytte på nogle af afgrøderne.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

21-07-2026 07:00
Salget af huse steg i juni - rekord i Sydjylland

Der bliver handlet huse som aldrig før i Sydjylland.

Nye tal fra Boligsiden viser, at der blev solgt 858 villaer og rækkehuse i juni – det er det højeste juni-salg i landsdelen, siden statistikken begyndte i 2011.

Vi snakker 12 procent flere handler end for et år siden, og ifølge Boligsiden skyldes det blandt andet en stærk privatøkonomi og stor efterspørgsel blandt boligkøberne.
Af: Marianne Thorøe

20-07-2026 16:00
CEPOS: Der er milliarder at spare på kommunal administration

Landets kommuner kan ifølge en ny analyse fra CEPOS spare millioner på ledelse og administration.

Også i Sydjylland er der millioner at hente ifølge den borgerlige tænketank:

I Billund kommune lyder potentialet på godt 50 millioner kroner om året, mens Esbjerg ifølge analysen kan spare omkring 180 millioner og Vejle cirka 170 millioner.

CEPOS mener, at pengene i stedet kan bruges på velfærd eller skattelettelser, men analysen bygger på tænketankens egne beregninger.
Af: Marianne Thorøe

20-07-2026 16:00
Kæmpe bøde fra EU til AliExpress

EU har uddelt nu sin største bøde nogensinde efter de digitale regler.

Den falder til den kinesiske handelsplatform AliExpress, som skal betale godt fire milliarder kroner i bøde for salg af farlige produkter og kopivarer.

Ifølge EU har platformen ikke gjort nok for at stoppe blandt andet legetøj og kosmetik med ulovlige stoffer – og nu får virksomheden samtidig ordre til at stramme kontrollen markant.
Af: Marianne Thorøe

20-07-2026 16:00
Larven fra Helvede lukker Zoo-attraktion midlertidig

Odense Zoo har midlertidigt lukket sin attraktion Bøgetoppen, hvor man går på hængebroer i 12 meters højde mellem trækronerne.

Det sker ifølge Ritzau efter der er i et af træerne er fundet en rede med egeprocessionsspindere - dyret, som vi de seneste måneder har kendt under betegnelsen "Larven fra Helvede", fordi dens brandhår kan give kraftige hud- og luftvejsreaktioner hos mennesker.

Skadedyret er i løbet af sommeren fundet flere steder i Danmark - og nu altså også i Odense Zoo, der har fjernet larvens rede fra træet og nu undersøger området nærmere.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: Ritzau

20-07-2026 13:00
Tre teenagere mistænkt efter brand ved trætribune

Tre drenge i 14-15 års alderen er mistænkt for at have sat ild til en trætribune i Aabenraa kommune i weekenden.

En 43-årig mand slog alarm, da han opdagede røg fra tribunen og ifølge politiet havde de tre drenge samlet tørt græs, sat ild til det med en lighter, og flammerne bredte sig til tribunens trækonstruktion.

Den 43-årige fik selv slukket branden, inden den udviklede sig, og fulgte samtidig efter de tre drenge, så han kunne vise politiet, hvor de var.

Politiet har efterfølgende orienteret drengenes familier, fortæller TV SYD.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: TV SYD

20-07-2026 13:00
Spejdere deler lejr med giftig gæst

30.000 spejdere er samlet på Spejdernes Lejr ved Roskilde – men de deler området med en giftig gæst. Det melder DR Nyheder.

Planten vild pastinak vokser nemlig flere steder på lejrpladsen og den kan give smertefulde vabler og sår, hvis man rører den i sollys.

Arrangørerne har spærret de værst ramte områder af og informeret deltagerne – heriblandt de mange sydjyske spejdere, der deltager på lejren.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: DR

20-07-2026 13:00
Storbritannien får i dag ny premierminister

Storbritannien får i dag ny premierminister.

Andy Burnham overtager posten efter Keir Starmer, der selv har valgt at gå af - og Burnham lover en ny kurs for landet med en 10-årsplan, der skal løfte økonomien og sænke leveomkostningerne.

Andy Burnham står dog med en stor opgave, for Labour er ramt af intern uro og faldende opbakning efter kun to år ved magten.
Af: Marianne Thorøe

20-07-2026 10:00
Risiko for 'alvorlige forgiftninger' i puff bars

En ny advarsel lyder nu til unge, der bruger ulovlige puff bars.

Ifølge Giftlinjen kan nogle af produkterne være tilsat syntetiske cannabinoider – stoffer, der er langt farligere end almindelig cannabis.

Konsekvenserne kan ifølge DR Nyheder være psykoser, kramper, hjerte- og nyresvigt, og i værste fald livstruende forgiftninger.

Eksperter advarer samtidig om, at indholdet ofte er skjult og umuligt at gennemskue.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: DR

20-07-2026 10:00
Politisk målsætning misset med 5.000 personer

Målet er ikke nået.

Over 43.000 unge stod sidste år uden både job og uddannelse – og det er næsten 5.000 flere end Folketingets eget delmål.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Især blandt de 17- og 18-årige er udviklingen gået den forkerte vej, og nu efterlyser AE flere politiske initiativer, hvis 2030-målet skal nås.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: PM

20-07-2026 10:00
Priserne er igen sat op

Priskrigen i supermarkederne ser ud til at miste pusten.

Efter store prisfald i foråret viser nye tal fra Madprisluppen, at priserne igen er steget på hundredvis af dagligvarer i juli.

Blandt andet har Netto hævet priserne på over 500 varer, mens Nemlig.com har sat priserne op på mere end 1.000 produkter.

Ifølge butikkerne skyldes det højere indkøbspriser, fortæller JyllandsPosten.
Af: Marianne Thorøe
Kilde: JyllandsPosten

20-07-2026 07:00
Politiet: Træstammer blev lagt på skinnerne med vilje i Ølgod

Der var tale om en kriminel handling da et tog i går morges blev sat ud af spillet i Ølgod.

Efter at have undersøgt stedet nærmere, konstaterer Syd- og Sønderjyllands Politi nu at træstammer og grene bevidst blev placeret på jernbaneskinnerne, så toget ikke kunne undgå at påkøre det.

Ingen personer kom til skade ved hændelsen, og toget blev heller ikke afsporet. Toget kunne dog ikke køre videre, mens politi og Banedanmark undersøgte stedet.

Samtidig oplyser politiet, at man er bekendt med, at der natten til søndag blev affyret kanonslag i Ølgod. Også i den sag ønsker politiet at høre fra vidner.
Af: Marianne Thorøe

20-07-2026 07:00
Spanien er verdensmestre i fodbold

Spanien er verdensmestre i fodbold.

VM-finalen mod Argentina i aftes blev en tæt og målfattig affære, men i den forlængede spilletid blev Ferran Torres den store helt med kampens eneste mål til 1-0.

Argentina formåede ikke at have én eneste afslutning på mål i hele kampen, og dermed kan Spanien nu kalde sig verdensmestre for anden gang i historien.
Af: Marianne Thorøe

20-07-2026 07:00
DSB indsætter togbuser på trafikeret strækning

Skal du med toget i dag, så skal du regne med ekstra rejsetid - i hvert fald hvis du skal mellem Fredericia og Odense.

DSB har indsat togbusser hele mandagen på grund af forsinket sporarbejde over Vestfyn.

Der kan være ventetid, og turen tager længere end normalt.

DSB opfordrer passagerer til at tjekke Rejseplanen eller DSB's app, før de tager hjemmefra.
Af: Marianne Thorøe
Facebook